To gennemgribende uddannelsesreformer med et “gigantisk kvalitetsløft” af blandt andet professionsuddannelserne og milliarder på spil blev i denne uge præsenteret af regeringen. 

På Professionshøjskolen Absalon lagde ministerholdet, der talte Matias Tesfaye (S), Stephanie Lose (V) og Christina Egelund (M), op til flere større forandringer af ungdomsuddannelserne samt erhvervs- og professionsuddannelserne. 

Reformen af professionsuddannelserne skal blandt andet booste de kriseramte velfærdsfag, der lider under årelange faldende optag og højt frafald trods en stigende efterspørgsel på varme hænder i kommuner og regioner. 

Men selv om reformintentionerne er modtaget med ros fra flere sider, kan effekten i velfærdsfagene ikke tages for givet: Professor MSO Hans Henrik Sievertsen fra Vive mener, at der både er forhold, der kan påvirke optaget på studierne i positiv og negativ retning. 

- Overordnet er det lidt blandet. Der er en masse kroner og ører, der skal gå til et kvalitetsløft med flere timer, lave normeringer og mere differentieret undervisning. Men samtidig forkorter man uddannelsen. Hvad bliver slutproduktet så? spørger han og fortsætter:

- Hvis man ønsker at give et gigantisk kvalitetsløft, synes jeg, det er ærgerligt, at reformen ikke går i én retning. Når man giver dem noget, men tager noget andet væk, så er det svært at se reformen som entydig forbedring, siger han. 

Minister: Et gigantisk kvalitetsløft

Der har i flere år været udfordringer med tilslutningen til velfærdsfagene på professionshøjskolerne. Ansøgertallet har i flere år været dalende. En opgørelse fra Danske Professionshøjskoler sidste år peger på, at der siden 2015 har været markant fald på 14 pct. i optaget på de fire store professionsuddannelser, pædagog, folkeskolelærer, socialrådgiver og sygeplejerske. 

Men velfærdsfagene har også lidt under et højt frafald. En situation, der er særlig betændt taget de allerede markante rekrutteringsudfordringer som velfærdssamfundet står overfor. 

Christina Egelund lagde ikke skjul på, at der skal sættes gennemgribende ind på uddannelsesområdet, hvis tendensen skal vendes. 

-  Hvis Danmark i fremtiden skal være et stærkt velfærdssamfund, og hvis vi fortsat skal være med i front, når vi taler grøn omstilling og nye teknologier, er vi nødt til at få flere til at vælge de praksis- og erhvervsrettede fag. Derfor lægger vi i dag op til en omfattende kvalitetsreform, hvor vi skaber bedre og mere fleksible uddannelsesmuligheder på tværs af alder, drømme, behov og livsomstændigheder.

- Samlet set er det et gigantisk kvalitetsløft for erhvervsakademier og professionshøjskoler, sagde hun på pressemødet. 

Reformen af de to videregående uddannelser tilføjer omkring 2,1 mia. kr. Af de 2,1 mia. kr. er over halvdelen øremærket til at sikre bedre kvalitet i form af blandt andet mere og bedre praktik, flere timer, mindre hold og mere vejledning.

Reformen vil samtidig skabe alternative forløb såsom en deltidsuddannelse ved siden af beskæftigelse og flere muligheder for at få merit. Forslag, der alle skal sikre flere, vælger velfærdsfagene. 610 mio. kr. er møntet til de nye uddannelsesveje. 

Som noget nyt vil regeringen også sikre mulighed for fri efteruddannelse inden for velfærdsfagene “gennem hele livet”. Det går der 240 mio. kr. til. 

Reformen lægger imidlertid også op til at skære i længden på flere professionsuddannelser med omkring tre måneder. Det sker ved at skære 15 ECT svarende til to måneders studietid af uddannelserne og samtidig skubbe de studerende en måned tidligere ud på arbejdsmarkedet. 

Hertil er planlagt 20 mio. kr. til flere internationale studerende. Endelig er der afsat 180 mio. kr. til en reserve, der udmøntes i forhandlingerne, lyder det i udspillet. 

Åbne døre

Hans Henrik Sievertsen mener, at fokuset på mere praksis i uddannelserne både kan få flere til at vælge uddannelserne og imødekomme arbejdsmarkedets ønsker. 

Men samtidig kan man også ende med at miste mulige studerende, der gerne ville have taget uddannelsen med fokus på teori, så de kan bygge ovenpå med en kandidat. Dem kan man afskære med et mere praksisnært fokus, mener han. 

- Hvis man gør det mindre akademisk og mindre lig en universitetsbachelor, så ender det måske også mere som et B-hold end et A-hold. Det er igen også signal, der kan sende det i en anden retning end intentionen med reformen.

- På den ene side får de studerende flere timer og mere kvalitet. Det gør det mere attraktivt at søge. Men man sender et signal med at forkorte uddannelsen, som går en anden vej. 

Hans Henrik Sievertsen bider også mærke i at regeringen vil give bedre mulighed for at komme ind på uddannelsen med alternative veje såsom deltid og merit. 

- Jo flere åbne døre, jo flere muligheder er der for at folk kan komme ind på uddannelsen. Det vil helt sikkert kunne give flere ansøgere. Men man skal også sikre, at man ikke devaluerer grundlaget for at komme ind. 

Hvis vi som samfund skal få bugt med rekrutteringskrisen, er uddannelsesreformen ikke overordnet tilstrækkelig til at rykke massivt på den nedadgående udvikling, advarer han.

- På kort sigt vil det ikke gøre så meget. Når man som ung vælger uddannelsen, kigger man selvfølgelig på, hvor god uddannelsen er, men man kigger også på arbejdsmarkedet bagefter. Uddannelsen varer over tre år, arbejdet er måske de næste 40-50 år. Hvis man vil tiltrække flere, så er det der, man virkelig kan rykke. Gode arbejdsforhold betyder rigtigt meget. 

- Kvalitetsløftet vil formentlig ikke rykke massivt på udfordringen med at få flere til velfærdsfagene. Men man kan håbe på, at vi får vendt kurven, så flere tager uddannelserne på lang sigt. 

Bosætning og økomomi

Reformen får opbakning fra Danske Professionshøjskoler, der mener, at udspillet har “høje ambitioner”. 

Camilla Wang, der er forperson i organisationen og rektor for Professionshøjskolen Absalon, mener, at udspillet ligger godt i tråd med deres idéer om, hvordan vi sikrer, at fremtidens velfærdssamfund får flere pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere.

Skolerne har peget på, at det er nødvendigt at sikre mere undervisningsintensive og virkelighedsnære uddannelser, flere videreuddannelsesmuligheder og en mere fleksibel vej ind på uddannelserne for dem, der uddanner sig senere i livet. 

- Alle tre dele ser ud til at være med i regeringens reformudspil, og hvis det realiseres, tror jeg på, at vi rykker et syvmileskridt tættere på bedre og mere attraktive uddannelser til pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver mv., siger Camilla Wang i en pressemeddelelse.

Hun understreger dog, at det er dyrt at gøre uddannelserne mere virkelighedsnære, og derfor kræver udspillet den rette finansiering. 

- Regeringsudspillet tager store og vigtige skridt i den rigtige retning. Nu vil vi nærlæse reformudspillet og blandt andet have fokus på, om økonomien matcher ambitionerne. Særligt de undervisningstimer, hvor studerende skal øve deres faglighed i virkelighedsnære situationer, er dyre timer, men de er også helt afgørende for de studerendes læring, siger hun. 

Hans Henrik Sievertsen mener, at hvis det lykkedes med at løfte uddannelserne, så kan kommunerne og regionerne også ende med en indirekte effekt. 

- Mange uddannelsesinstitutioner er spredt ud over landet. Meget forskning peger på, at der, hvor man læser, ender man måske også med at slå sig ned. På den måde kan det også blive indirekte godt for kommunerne at lave kvalitetsløftet. Det kan betyde, at flere faglærte bosætter sig rundt om i landet, siger han.