Danmarks kommuner og regioner har gennem årene opbygget en solid økonomisk formue, som de investerer i værdipapirer for at sikre afkast. Men en undersøgelse foretaget af Gravercenteret og Danwatch afslører, at en betydelig del af disse investeringer er placeret i selskaber, som ellers er blevet sortlistet af både danske banker, pensionsselskaber og internationale institutioner som FN.

I alt har 79 kommuner og regioner kanaliseret 388 mio. kr. ind i aktier fra over 5.000 selskaber, der er kendt for at have overtrådt etiske normer. Virksomhederne er blevet sortlistet af blandt andet danske pensionskasser for deres forbindelser til våbenproduktion, miljøødelæggelse og dårlig behandling af arbejdere.

Regionernes andel udgør 52,7 mio. kr.fordelt mellem fire regioner. Region Syddanmark har ingen investeringer i sortlistede selskaber. 

Det viser en oversigt udarbejdet af Gravercenteret og Danwatch. 

Det er problematisk, at så mange kommuner ikke følger de udstukne retningslinjer for etisk forsvarlige investeringer, mener professor ved CBS Andreas Rasche, som forsker i bl.a bæredygtige investeringer.

- Danmark er et progressivt land, når det kommer til bæredygtighed, og derfor kræver mange mennesker, at deres opsparing investeres ansvarligt og med fremtidige generationer i tankerne. siger han og tilføjer:

- Derudover kan investeringer i ekskluderede virksomheder udsætte dig som investor for risici, som du ønsker at undgå. Fx kan investeringer i våben skabe omdømmemæssige risici, da det kan argumenteres, at du kan blive medskyldig i menneskerettighedskrænkelser.

For nylig har mange pensionsselskaber og banker i Danmark gennemgået de virksomheder, de investerer i og har valgt at ekskludere en lang række selskaber.

- Kommuner og regioner bør følge trop og trække sig ud af stærkt kontroversielle virksomheder. I sidste ende skal den offentlige sektor agere som rollemodel - også i investeringer. Det er svært at fortælle folk, at de skal flytte deres pensionsopsparing til bæredygtigt forvaltede fonde, når kommuner og regioner samtidig har investeringer i kontroversielle virksomheder, siger Andreas Rasche.

Fra et rent økonomisk perspektiv vil frasalg sandsynligvis ikke have den store effekt, da aktierne vil blive opsamlet af en anden investor, men Andreas Rasche mener alligevel, at det er nødvendigt. 

- Vi skal vurdere denne situation ud fra et borgerperspektiv. Og jeg tror, det betyder noget for mange borgere, hvor offentlige penge investeres.

72 kommuner har direkte eller indirekte investeret i kontroversielle våben

72 danske kommuner har i løbet af 2024 haft investeringer i selskaber, som direkte eller indirekte har forbindelser til kontroversielle våben. 

København, Aarhus og Odense Kommuner har eller har haft de værdimæssige største investeringer i denne type selskaber på henholdsvis 76,7 mio. kr., 2,5 mio. kr. og 4 mio. kr. 

Derefter kommer Greve og Ringkøbing-Skjern Kommuner med investeringer på henholdsvis 900.721 kr. og 875.837 kr.

Blandt de 72 kommuner, som har investeringer i selskaber med tilknytning til kontroversielle våben, har en tredjedel værdipapirer i selskabet Daikin Industries Ltd., som er en japansk producent af airconditionanlæg. Men virksomheden producerer også våben til det japanske militær, heriblandt våben med hvidt fosfor, hvilket er grunden til, at Daikin er sortlistet hos AP Pension, BankInvest, Danske Bank, Lærernes Pension, Nykredit og PFA.

Overskred investeringspolitik

Daikin har den 1. juli 2024 bekræftet over for det australske medie ABC News, at virksomheden har fremstillet bomber med hvidt fosfor, som kan medføre alvorlige kemiske forbrændinger. 

Oversigter fra den japanske regering viser, at Daikin har fremstillet bomber til det japanske militær for millioner af australske dollars gennem de seneste otte år.

Ifølge Daikin er våbnene ikke blevet brugt på lokationer, hvor civile kan komme til skade, men kun til træning under kontrollerede forhold. Virksomheden oplyser også, at den har besluttet at stoppe produktionen af bomber med hvidt fosfor.

Københavns Kommune har haft den største værdimæssige investering i Daikin på 76,7 mio. kr.

Kommunen skriver i en mail til DK Nyt, at den ikke længere har investeringer i virksomheden:

“I foråret registrerede investeringsforeningen, at der var investeret i fonden Nykredit Invest Bæredygtige A, som Daikin Industries Ltd. var med i, men da det er en overskridelse af vores investeringspolitik, blev andelen solgt fra, så snart investeringsforeningen blev opmærksom på det.”

Københavns Kommune skriver også, at kommunens investeringer løbende bliver overvåget og screenet. Hvis et selskab ikke overholder investeringspolitikken, bliver investeringsandelen negativlistet og frasolgt. Kommunens negativelister opdateres ca. fire gange om året.

Indisk stål og atomvåben

Aarhus Kommune har værdipapirer for 2,5 mio. kr. i Daikin Industries. Derudover har kommunen også 176.087 kr. i den indiske stålvirksomhed Tata Steel, som ligeledes er sortlistet hos AP Pension og LD Fonde i kategorien "kontroversielle våben" samt hos BankInvest også under "kontroversielle våben" med årsagen “atomvåben”.

BankInvest oplyser, at Tata Steel er på eksklusionslisten grundet selskabets tilknytning til Tata Advanced Systems, der har leveret atomvåben-komponenter til det indiske søværn, og fordi Indien ikke har underskrevet ikke-spredningstraktaten om atomvåben.

I en mail til DK Nyt skriver Aarhus Kommune, at den har retningslinjer for ansvarlige og etiske investeringer og ikke ønsker at investere i selskaber, der arbejder med atomvåben eller andre kontroversielle våbentyper.

"Vi har indgået et samarbejde med fire kapitalforvaltere, der investerer på kommunens vegne gennem investeringsforeninger. Når vi – som i dette tilfælde – får en henvendelse, hvor der stilles spørgsmål til vores investeringer, så retter vi altid henvendelse til kapitalforvalterne," skriver Eddie Dydensborg, økonomidirektør i Borgmesterens Afdeling.

Dårlige arbejdsforhold og børnearbejde

Beløbsmæssigt er det også landets tre største kommuner, der sammenlagt har investeret flest penge i problematiske aktier. 

Udover selskaber med tilknytning til våbenproduktion tæller de selskaber, som kommunerne har flest penge i, bl.a. Amazon, Walmart og Tesla, der er sortlistet på grund af manglende respekt for arbejdstagerrettigheder. 

Walmart er bla. sortlistet af Akademiker Pension, efter butikskæden de seneste år er kritiseret for dårlige arbejdsforhold, lave lønninger, børnearbejde og modstand mod medarbejdernes ret til at organisere sig. Akademiker Pension oplyser, at de har været i dialog med Walmart, uden at det har ført til nødvendige forbedringer. 

Det samme gælder Amazon, der er er sortlistet hos Lærernes pension.Virksomheden blev i 2022 idømt bøde af Washingtons sikkerhedstilsynetmyndigheder for at overtræde sikkerhedslovgivningen på arbejdspladsen ved at kræve, at medarbejdere arbejder i et så hurtigt tempo, at det satte dem i højere risiko for skader, fremgår det af en artikel fra amerikanske CNBC i år.

Tesla, der ligeledes er sortlistet hos Lærernes Pension for brud på arbejdstagerrettigheder, blev tidligere i år anklaget for at snyde lagermedarbejdere for løn, få dem til at arbejde uden for arbejdstiden og indføre produktivitetskvoter, der var så høje, at det ville være svært for medarbejderne at nå dem, hvis de tog sig tid til at gå på toilet, skrev Bloomberg Law tidligere i år. 

Aarhus og Odense vil undersøge investeringer

Aarhus Kommune har investeret 262.622 kr. i det globale selskab Vale SA, der beskæftiger sig med minedrift. Selskabets arbejdsgange strider mod FN’s principper vedrørende respekt for menneskerettigheder og håndtering af miljøudfordringer. Overtrædelserne relaterer sig til minedriftsaktiviteter i Brasilien, hvor 240 personer i 2019 mistede livet som følge af en dæmning, der bristede. 

I en mail skriver Aarhus Kommune, at den i lighed med andre danske kommuner har retningslinjer for ansvarlige og etiske investeringer. 

Kommunen ønsker ikke at investere i selskaber, der ikke tager ansvar for miljø, bæredygtighed, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder på niveau med anerkendte, internationale regler og normer. Aarhus Kommune ønsker heller ikke at investere i virksomheder, der arbejder med atomvåben eller andre kontroversielle våbentyper.

"Vi har indgået et samarbejde med fire kapitalforvaltere, der investerer på kommunens vegne gennem investeringsforeninger. Når vi – som i dette tilfælde – får en henvendelse, hvor der stilles spørgsmål til vores investeringer, så retter vi altid henvendelse til kapitalforvalterne," skriver Eddie Dydensborg, økonomidirektør i Borgmesterens Afdeling.

Spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne bør trække deres investeringer ud af kontroversielle selskaber, eller i stedet forsøge at påvirke dem indefra gennem dialog, er ikke sort-hvidt. Flere kommuner har forsvaret deres investeringer ved at henvise til, at de forsøger at bruge deres indflydelse som aktionærer til at skubbe selskaberne i en mere ansvarlig retning.

Aarhus Kommune vil i starten af uge 43 rette henvendelse til kapitalforvalterne vedrørende de omtalte investeringer. 

Kommunen forklarer også i mailen, at kapitalforvalterne bruger uafhængige, professionelle selskaber til løbende at overvåge og vurdere, om virksomhederne i investeringsforeningerne lever op til kommunens retningslinjer. Ved mistanke om, at en virksomhed ikke lever op til retningslinjerne, vil kommunen som udgangspunkt forsøge at gå i dialog med virksomheden, gennem kapitalforvalterne, for at forsøge at påvirke virksomheden i den rigtige retning. Hvis dette ikke er muligt, frasælges aktien.

Odense Kommune skriver i en mail, at kommunen investerer via eksterne formueforvaltere, som den løbende er i dialog med bl.a. om etiske overvejelser.

"Udgangspunktet for den dialog er en vidtgående investeringspolitik - vedtaget i byrådet - der udelukker flere forskellige typer af selskaber. Da vi af en eller anden grund i det her tilfælde har modtaget listen med konkrete selskaber meget tæt på deadline, har jeg i første omgang bedt Borgmesterforvaltningen gennemgå listen sammen med vores formueforvaltere for at vurdere de enkelte selskaber op imod investeringspolitikken. 

“Når den samlede vurdering er på plads, vil vi naturligvis vurdere, om det giver anledning til at rette henvendelse til vores formueforvaltere og bede dem foretage justeringer,” skriver Alexander Mose Johansen, der er presserådgiver for borgmesteren. 

Dialog kan være bedre end eksklusion

Andreas Rasche er enig i, at det kan være en god ide at gå i dialog med de selskaber, man har værdipapirer i, hvis selskabet gør noget problematisk eller uhensigtsmæssigt. 

- Ofte giver det mere mening at forblive investeret i problematiske virksomheder, der kommer fra ikke-udelukkede sektorer, for så at presse dem til at have højere standarder, siger han.

Han forklarer dog også, at det er vigtigt at skelne mellem sektorer, som en investor slet ikke ønsker at være forbundet med, og sektorer, der i princippet ville være acceptable for en investor, men hvor individuel virksomhedsmisbrug eller enkelte sager kan føre til eksklusion.

Mange investorer udelukker såkaldte 'synd aktier', som tobak, våben, alkohol og gambling. Fossile brændstofvirksomheder har i nyere tid været oppe til debat, og de er også ekskluderet hos en række investorer.

- Nogle investorer har i mange år argumenteret for, at de forbliver investeret i fossile brændstofvirksomheder, fordi de tror på, at disse virksomheder kan ændre sig til det bedre fx ved at fremme vedvarende energi. Men mange trak sig ud, da de så, at disse virksomheder enten ikke ændrede sig eller ændrede sig alt for langsomt. Det bør altid være en individuel vurdering, når en investor beslutter sig for ikke at udelukke en hel sektor ud fra principper, siger han.

I en skriftlig kommentar oplyser KL, at de ikke ønsker at vejlede kommunerne i investeringer

“KL yder ikke finansiel rådgivning til kommunerne, så vi har ikke råd og anbefalinger ift. kommunernes placering af midler. Det er op til kommunerne inden for styrelseslovens rammer."