I den seneste uges tid har KL og Danske Regioner diskuteret, hvor meget regionerne bidrager til klimakampen lokalt. 

I oplægget til sin stort anlagte sundhedsreform og strukturændring har regeringen lagt op til at fjerne alle dele af regionernes klimaindsats, og det har altså fået Danske Regioner til at reagere. 

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) finder det bekymrende, at regeringen nu vil fjerne en række klimamæssige opgaver fra regionernes bord. 

-  Vi står lige nu med høj vandstand i store dele af landet truet af oversvømmelser, og det understreger, at vi har travlt med at gennemføre klimatilpasning og -sikring, ikke til at vi skal slække på indsatsen, siger Anders Kühnau. 

Formelt set er regionerne ikke myndighed på klimaområdet, men har gennem årene assisteret klimaprojekter på tværs af kommunegrænserne. Her har regionerne løftet en opgave, som kommunerne har haft svært ved at håndtere, mener Anders Kühnau. 

Derudover har regionerne hentet EU-midler hjem til tværkommunale indsatser. 

I perioden 2021 til 2023 har regionerne prioriteret mere end 150 mio. kr. til at igangsætte og medfinansiere projekter, som samlet set har genereret over 500 mio. kr. til klimaindsatser og grøn omstilling. De sidste ti år har Danmark høstet 2,24 mia. kr. i EU-finansiering alene fra de internationale programmer, der kaldes Interreg.

Hos KL er man dog ikke bange for udsigten til, at området bliver taget fra regionerne. 

- Vi bakker op om regeringens ønske om at fokusere regionernes arbejde, og vi er klar til at påtage os de opgaver, som regeringen mener, vi skal, siger Martin Damm i en pressemeddelelse og tilføjer: 

- De bindinger, der er fra EU på, hvordan grænseoverskridende og interregionale samarbejder kan håndteres, må vi finde løsninger på. Det er teknik. Men vi mener uden problemer, at man kan luge ud i de administrative niveauer.

Samler kommuner på tværs

Hos Danske Regioner mener man dog ikke, at man sådan uden problemer kan fjerne området fra regionerne. 

- Vi kan se, at der ofte er mange udfordringer, når klimaindsatserne går på tværs af kommunegrænserne. Det kan være svært for en borgmester at skulle forsvare, at man er nødt til at spare for at kunne investere i klimasikring, som måske primært kommer en anden kommunes borgere til gavn, siger Anders Kühnau. 

I KL påpeger man, at man allerede har gode erfaringer med at løfte tværgående dagsordener og udviklingsområder og fx henviser til Erhvervsfremmereformen fra 2019, hvor regionernes opgaver ligeledes overgik overvejende til kommunerne. 

- Det har været en stor succes med et mere enstrenget system med færre myndighedsniveauer, da vi gik fra tre til to og gjorde ansvaret meget tydeligt. Det har givet nogle stærke samarbejder med erhvervslivet – både lokalt i den enkelte kommune og på tværs af kommunegrænserne, siger Martin Damm.

Anders Kühnau henviser dog eksempelvis til ”Coast to Coast”-projektet, som forener både kommuner, forsyningsselskaber og universiteter om klimasikring langs Gudenåen, og som ifølge Anders Kühnau næppe var kommet i stand uden Region Midtjylland som projektleder og initiativtager.

I Silkeborg Kommune deler udvalgsformand for Klima- og Miljøudvalget Rune Kristensen (S) Anders Kühnaus bekymringer. 

- Med den kompleksitet, vi kigger ind i med hele den grønne omstilling, er jeg bekymret. Regionerne har været gode til at give et grundlag af viden, som vi kan beslutte ud fra. Og de har bundet mange kommuner sammen, siger han til DR.

At der også er frustration i kommunerne, bør give indtryk, mener Anders Kühnau. 

- KL bør lytte til deres egne udvalgsformænd, når de siger, at det her kan blive et problem at løse uden regionerne. Så kunne det være, at man lige skulle trække vejret og gennemføre en grundig analyse af konsekvenserne i stedet for at sige, at det er noget, man uden problemer kan løse med en ny governancestruktur. 

Klimaindsats bliver beskåret

Men mens KL og Danske Regioner diskuterer, hvem der bedst kan håndtere de tværkommunale indsatser, har det været underbelyst, at klimaindsatsen lokalt står til at miste 225 mio. kr. 

I regeringens sundhedsreform fremgår det, at besparelsen på de regionale udviklingsstrategier - herunder klimaindsatsen - skal give 110 mio. kr. i 2026, og at det efterfølgende vil være en besparelse på 225 mio. kr. årligt frem til 2033.

Seniorkonsulent hos den grønne tænketank Concito Tue Damsø kalder derfor debatten skæv: 

- Regeringen har lagt op til en sundhedsstrukturreform og ikke en klimastrukturreform, selvom der sagtens kan være en relevant debat om, hvordan vi bedst organiserer indsatsen på lokalt og regionalt niveau. Klimaindsatsen står til at blive beskåret, fordi de hænder, der måtte forsvinde, hvis man fjerner området fra regioner, ikke følger med. Det er penge og ressourcer, der forsvinder fra klimaindsatsen, siger Tue Damsø. 

Derudover kan omkostningerne ved at skære i klimaindsatsen være langt større end de 225 mio. kr., som regeringen lægger op til, fordi midlerne til udviklingsstrategierne blandt andet går til at søge EU-midler, hvor man henter et langt større beløb hjem, vurderer Tue Damsø. 

Hvis området skal fjernes fra regionerne, er det desuden et åbent spørgsmål, hvordan de tværkommunale indsatser skal koordineres – og ikke mindst hvem der samler den regning op. 

Hos KL henviser man til, at man i dag betaler cirka 126 kr. pr. borger til regionerne i udviklingsbidrag, svarende til omkring 750 mio. kr. om året. 

- Når der ikke længere skal laves regionale udviklingsaktiviteter, går vi naturligvis ud fra, at pengene bliver i kommunekassen, så vi kan bruge dem på fx lokale og tværgående klimaindsatser, siger Martin Damm. 

En forhastet beslutning

Ifølge Anders Kühnau er tiden ikke inde til at lave nye strukturer, men i stedet fokusere på det, der allerede virker. 

- Det giver mening at analysere arbejdsfordelingen mellem kommuner, stat og regioner, men det har man ikke gjort her. I stedet har man i 11. time valgt at fjerne vores hjemmel til overhovedet at skabe regional udvikling, vurderer Anders Kühnau. 

Han mener desuden ikke, at det er nødvendigt at skære i myndigheds lagene for at effektivisere indsatsen.

- Det er jo ikke fordi, vi har en kompliceret struktur. Vi er ikke en myndighed, og vi assisterer udelukkende kommunerne ved at lave analyser og stille vores kompetencer til rådighed, siger Anders Kühnau. 

- Risikoen er, at den enkelte kommune vælger forkert, og det kan potentielt forværre problemet hos andre kommuner. Jeg er ikke sikker på, at regeringen har gennemtænkt konsekvenserne.