Det private socialpædagogiske område er uden tvivl et sted, hvor Tvinds forretninger trives, mener forfatter og lektor i historie på Københavns Universitet, Jes Fabricius Møller. Han skrev i 1999 bogen På Sejrens Vej, der handler om Tvind og Lærergruppen.

- Jeg tror ikke, de ville lave høj- og efterskoler igen, hvis de fik mulighed for det. For der er tilsyneladende flere muligheder på det socialpædagogiske marked, for at organisationen kan trække penge ud. I det hele taget er der flere penge på det socialpædagogiske marked, siger Jes Fabricius Møller.

- De benytter sig af en fuldstændigt lovlig pengecirkulation samt et pænt og tilsyneladende også respektabelt foretagende, og så sætter de snablen ind forskellige steder i processen og trækker midler ud til andre formål. Det er kort fortalt Tvinds modus operandi, tilføjer han.

Fælleseje

Ifølge Jes Fabricius Møller fungerer Tvinds “modus operandi” ved, at Tvinds bo- og opholdssteder køber langt de fleste services, som de gør brug af, hos andre virksomheder under Tvind.

Det gælder blandt andet de bygninger, som opholdsstederne ligger i. Langt de fleste opholdssteder lejer sig ind hos den centrale, erhvervsdrivende fond Fælleseje. Det fremgår både af BBR-registre, Fællesejes regnskab fra 2016 og en række lejekontrakter, som kommunen.dk og DR har fået adgang til.

Advokat Karin Høier har siden 2015 været formand for Fælleseje. Hun fortæller til kommunen.dk, at mange af lejekontrakterne er indgået for mange år siden, og at de er godkendt af enten det kommunale tilsyn eller i nogle tilfælde de amtskommunale tilsyn, som altså løb forud for socialtilsynene.

Huslejens størrelse undrede blandt andre Jørgen Lynge, som er tidligere souschef på opholdsstedet Småskolen ved Nakkebølle fjord, men som aldrig har været medlem af Lærergruppen:

- Efterhånden som vi fik færre og færre unge anbragt, steg bekymringen for økonomien på stedet. Økonomien var et lukket område for andre end forstanderen. Hun brugte ofte den dårlige økonomi som argument for besparelser i forhold til aktiviteter med de unge, personaledækning osv, men blev aldrig konkret i omfanget af problemerne. Hun røbede dog at huslejen var knap 2. mio kroner om året. Jeg påtalte hvorfor pokker vi havde så stor en husleje, og hvordan det kunne lade sig gøre, når vi var et sted med kun fem unge anbragt? Hvorfor kunne vi ikke flytte til et sted med passende størrelse, tidssvarende bygninger, og samtidigt undgå den enorme husleje?

Men det var ikke muligt. For ifølge Jørgen Lynge fortalte forstanderen på opholdsstedet ham, at det er Fælleseje, som bestemmer, hvor opholdsstederne skal ligge, siger han til kommunen.dk.

Det afviser Karin Høier, som er formand for Fælleseje, pure:

- Det er ikke korrekt. Det kan jeg 100 procent afkræfte.

Også socialtilsynet har bidt mærke i huslejen. Det kan man læse i en tilsynsrapport fra april 2017, som handler om netop Nakkebølle, hvor Jørgen Lynge var ansat fra sommeren 2015 og frem til februar 2016. Her skriver Socialtilsyn Midt, som har tilsynet med Småskolen ved Nakkebølle fjord:

“Tilsynet har godkendt budget 2017 med bemærkning om, at tilsynet fremadrettet har øget fokus på tilbuddets huslejeomkostninger, herunder kvadratmeter i forhold til belægning, ligesom tilsynet senest i forbindelse med indsendelse af budget 2018 skal anmode om yderligere dokumentation for, at huslejen ikke overstiger markedslejen. “

Siden har Småskolen ved Nakkebølle fjord fået nedsat sin husleje, så den kun udgør 20 procent af det, som står i lejekontrakten, kan man læse i den opfølgende tilsynsrapport fra juli 2017.

Karin Høier uddyber i en skriftlig kommentar over for kommunen.dk, at der er tale om en midlertidig huslejenedsættelse, som gælder for år 2017. Herefter skal Fælleseje og opholdsstedet se på situationen på ny. Hun tilføjer:

“Måtte en markedslejevurdering imidlertid vise, at den oprindeligt aftalte og af det daværende tilsyn godkendte leje er for høj (nu), regulerer Erhvervslejeloven, hvorledes der skal forholdes i sådanne tilfælde, hvilket DSI Fælleseje naturligvis respekterer i givet fald.”

E-Advice

Alle Tvinds bo- og opholdssteder har deres egne hjemmesider, og for langt størstedelen af dem gælder det, at det er fonden E-Advice, der har indkøbt domænenavnet.

Ligeledes forestår E-Advice efteruddannelse af personalet på kurser i Tvinds store villa på Odinsvej i Grindsted, fortæller Jørgen Lynge.

I E-advice’ regnskaber kan man se, at langt hovedparten af E-advice’ omsætning går til lønninger til medlemmer af Lærergruppen. Dermed går en stor del af beløbet direkte til fælleskassen, der også er kendt som den gule spand. Den bliver kaldt sådan, fordi lærergruppemedlemmerne i 1970’erne lagde deres løn i en gul spand.

De seneste offentlige opgørelser over lærergruppemedlemmer stammer fra byretssagen mod ledelsen af Tvind. Her medtog man i sagsakterne medlemslisten fra “Kontoforeningen af 15. juli 1992”, hvortil lærergruppemedlemmer skulle aflevere 15 procent af deres løn og mindst 15.000 kr. om året.

Tvind oprettede denne fond i 1987. Indtil da var 80 procent af LG-medlemmernes løn på samme fradragsberettigede måde gået til Fonden til Almene Formål. Men et politisk indgreb ændrede loven, og derfor måtte Tvind oprette den nye fond, populært kaldt natur- og miljøfonden.

Lærergruppemedlemmerne har forpligtet sig til fælles tid, fælles fordeling og ikke mindst: fælles penge. Det vil sige, at medlemmerne af Lærergruppen i princippet skriver under på en fuldmagt, der giver ledelsen af Tvind fuld dispositionsret over deres private økonomi.

En gennemgang af listen over medlemmer af Lærergruppen sammenholdt med listen over forstandere på Tvinds opholdssteder viser, at størstedelen af lederne på opholdsstederne er medlemmer af Lærergruppen. Og det betyder, at en stor del af den løn, de ifølge tilsynsrapporterne modtager, bliver afleveret til fælleskassen.

kommunen.dk og DR har været i kontakt med tidligere kolleger til Jørgen Lynge, som har bekræftet hans oplysninger.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med DR