Det er ikke kun i Københavns Kommune, at sommerens regeringsrokade fik konsekvenser på borgmesterposten. 

For mens der blev byttet rundt på posterne internt i Socialdemokratiet, blev der også rykket rundt på styrelser og forpligtelser, da statsminister Mette Frederiksen (S) oprettede det nye grønne trepartsministerie med Jeppe Bruus (S) i spidsen. 

Det kvitterede KL for i sidste uge, da man selv oprustede på området ved at ansætte mangeårige Frederikshavn-borgmester og formand for KL’s klima- og miljøudvalg Birgit Hansen i en ny, udadgående funktion som KL’s repræsentant for Grøn Trepart. 

I den nye rolle skal hun være i tæt dialog med kommunerne om deres arbejde med grøn trepart og blandt andet stå til rådighed for sparring på politisk niveau, indsamle viden og konkrete eksempler på kommunernes arbejde og afdække barrierer, som kommunerne støder på. 

Og selvom den grønne trepartsaftale endnu ikke er blevet forhandlet på plads i Folketinget, er flere kommuner allerede begyndt på arbejdet med at kortlægge områder, hvor man kan omlægge eksempelvis landbrugsjord til natur, ligesom Birgit Hansen allerede har fået de første møder i kalenderen i sin nye rolle. 

- Det venter uden tvivl en enorm udfordring og et kæmpe stort stykke arbejde for kommunerne, som kommer til at spille en nøglerolle, når vi skal få de lokale treparter til at gå op, siger Birgit Hansen.

Kommunerne opruster 

Udfordringen er først og fremmest, at rådhuset skal have medarbejderne til opgaven. Derfor står flere kommuner også overfor at skulle opruste på området, så man har nok hænder til at arbejde med at kortlægge de potentielle områder, der kan omlægges, gå i dialog med lokale aktører og til sidst forhandle aftaler på plads.

Allerede næste år skal samtlige kommuner stå klar med en plan for omlægningen, lyder det i oplægget til den politiske aftale. Og det er ikke just fordi, at medarbejderne i forvejen ikke har nok at se til, lyder det fra Birgit Hansen.

- Der er ingen tvivl om, at arbejdet med grøn trepart kommer til at fylde rigtig meget inde på rådhusene næste år. Rigtig mange afdelinger er i forvejen presset, så det kræver, at kommunerne kan få lov at opruste, siger hun. 

Derudover så skal man have udviklet nye måder for, hvordan man skal lykkes lokalt med at indgå de lokale treparter. Kommunerne har i erfaringer med at samle de mange forskellige aktører omkring fx klimatilpasningsprojekter eller udtagning af lavbundsjorde, men med den grønne trepart, kommer opgaven til at blive både større og mere omfattende for kommunerne. 

- Hvis der er noget, kommunerne er gode til, så er det at bygge bro mellem parterne. Det bliver en svær opgave, og der kommer ikke til at være én model fremadrettet, men mange forskellige løsninger. Der skal jeg hjælpe til med at samle erfaringer på tværs af kommuner, så jeg kan hjælpe til med at få forhandlingerne til at lykkes, siger Birgit Hansen. 

Det er dog næppe kun administrativt, at grøn trepart kommer til at fylde lokalt. Lige nu tegner spørgsmålet om VE-anlæg allerede til at blive et nøgletema i flere kommunale valgkampe. Hvorvidt de lokale grønne trepartsforhandlinger ligeledes kan blive et centralt tema er endnu uklart. 

Svær balancegang venter

Det havde været lange og svære forhandlingerne mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL, da man i juni kunne præsentere en “unik” og “delikat aftale”, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) formulerede det. 

- Regeringen ønsker selvfølgelig at få et robust flertal i Folketinget bag vores vision, men appellerer til at læse aftalen igennem og forstå, hvor delikat det her er, sagde Lars Løkke Rasmussen i en opfordring til de andre partier i Folketinget.

Partierne uden for regeringen ønskede dog ikke at komme Lars Løkke Rasmussen i møde og gjorde det i stedet klart, at man forventede “reelle forhandlinger” om aftalen. 

- Der er meget at diskutere videre. Og vi går til forhandlingerne for at skrue op for de grønne elementer og styrke sikkerheden for, at klimaet og vandmiljøet faktisk får det bedre, så det ikke bliver ved de gode hensigter, lød det eksempelvis fra SF’s politiske ordfører Signe Munk. 

Forhandlingerne mellem regeringen og resten af partierne i folketinget er stadig undervejs, og forhandlingerne er ikke blevet mindre komplicerede af nyheden om det værste iltsvind i 22 år, ligesom blandt andet Børsen og Altinget har kunne fortælle, at der mangler 5,3 mia. kr. i finansiering af aftalen. 

Det er desuden stadig uklart, hvordan arbejdet lokalt i kommunerne kommer til at foregå. Regeringen har lagt op til at etablere en ny lokal organisering med kystvandråd samt styrke de 23 vandoplands-styregrupper (VOS), som skal udvides med flere centrale aktører. 

Det er dog uklart, hvor stor en rolle lokalpolitikerne får at spille – og dermed hvilken rolle de lokale treparter kan komme til at spille til det kommende kommunalvalg. 

- Der er mange forskellige aktører med forskelligartede interesser, lige fra landbrug til naturorganisationer, men der er pres på alle, som er involveret, for at vi skal lykkes. Vi skal derfor ikke være dem, der bringer sten til forhandlingsbordet, men i stedet være dem, der får kompromiset til at falde på plads.

Birgit Hansen håber, at man lokalt er klar til at gribe udfordringen og ikke slå hælene i. 

- Det er svært at sige, hvor meget det kommer til at fylde i valgkampen, men hvis det gør, håber jeg, at der er politikere, som tør at gå til valg på netop at gennemføre de lokale treparter. Det er et stort ansvar at tage på sig, men der er også store muligheder i det for kommunen i forhold til at skabe nye naturområder, styrke biodiversiteten og meget mere, siger Birgit Hansen. 

- Jeg ved, at det kan lyde som en billig omgang, når jeg ikke selv stiller op, men hvis jeg skulle, så ved jeg godt, hvilken side, jeg ville stille mig på, tilføjer hun.