- De overtalte os til at gå ind i Lærergruppen under falske forudsætninger, og de tvang os til at arbejde 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Vi havde aldrig fri – heller ikke på helligdage, og det, mener vi, er brud på basale menneskerettigheder.

Sådan fortæller Andrew Chalamanda på telefonen fra Malawi til kommunen.dk.

Han er en af 22 tidligere ansatte hos DAPP, en del af Tvinds søsterorganisation UFF Humana, som har sagsøgt organisationen. I retsdokumenterne kan man læse, at de 22 arbejdere tilsammen mener at have haft 3.437 arbejdsdage, hvor de ikke har modtaget løn.

Arbejdere kræver løn for års arbejde

DAPP’s landbrugsprojekter i Malawi fik en del opmærksomhed i medierne, da en række arbejdere på projekterne i 2015 stod frem og fortalte, at de var blevet presset til at gå ind i Lærergruppen under falske forudsætninger.

Sagen blev afsløret af den amerikanske uafhængige journalistorganisation Center for Investigative Reporting, som har høstet en stribe anerkendelser for sit arbejde, bl.a. to Pulitzerpriser. Opmærksomheden fik i januar i år 22 af de tidligere ansatte hos DAPP til at sagsøge organisationen gennem Blantyres distriktskontor for arbejdssager.  

Ifølge Tvinds egen hjemmeside er Lærergruppen en betegnelse for en gruppe mennesker, der hver især har taget stilling til gerne at ville være del af et organiseret fællesskab. Det fælles grundlag for Lærergruppen er de fælles principper: fælles tid, fælles økonomi og fælles fordeling.

Andrew Chalamanda mærkede ikke meget til to af principperne, siger han. Men den fælles tid bed han altså mærke i:

- Men jeg kender mine rettigheder, og de penge, som vi betalte ud af vores løn, gik ikke til undervisning af flere bønder og andre medlemmer af Lærergruppen, sådan som vi fik at vide. De gik til Hr. Petersen i Mexico. Så nu går vi i retten i kampen for retfærdighed, siger Andrew Chalamanda og fortæller, at han i de seks år, han var en del af Lærergruppen, var forbudt at se sin familie.

Andrew Chalamanda blev i 2003 ansat af DAPP til at undervise bønder i landbrug, fortæller han. Men efter kort tid blev han opfordret til at søge ind i Lærergruppen.

- De lovede en god løn, et godt sted at bo, og at vi ville have det rigtig godt. Men vi fik ingenting. De sagde, at man ikke kunne blive forfremmet eller modtage provision, hvis ikke man var en del af Lærergruppen, og forklarede os, at det var, fordi de ikke stoler på nogen, som ikke er en del af Lærergruppen. I virkeligheden ville de jo bare have vores penge, mens vi arbejdede gratis, siger han.

Arbejdsdagene, som de 22 sagsøgere kræver løn for, skal være faldet i perioden 2008-2012, men siden flokken indgav deres sagsanlæg, er antallet af arbejdere, som kræver løn tilbage, dalet til 12. De resterende er ifølge Andrew Chalamanda gået ind i Lærergruppen igen.

DAPP afviser alle anklager

Men DAPP mener ikke, at de skylder nogen penge til de resterende 12 ansatte. HR-manager Oswald Kayange skriver i et svar til arbejdsretten, som DR og kommunen.dk har set, at DAPP har overvejet sagen grundigt og gennemgået arbejdernes kontrakter. Men at de ikke finder at de skylder penge til de sagsøgende arbejdere:

- DAPP vil gerne understrege, at ifølge de vilkår, der fremgår af kontrakten, så skal en ansat aftale overarbejde med DAPP. Da der ikke er indgået sådanne aftaler, mener DAPP ikke, at de tidligere ansatte kan tilgodeses med betaling.

kommunen.dk og DR har stillet en række opfølgende spørgsmål til DAPP i Malawi. Vi har blandt andet spurgt, om det er rigtigt, at malawianske arbejdere har arbejdet i dagevis uden løn, at de skulle være medlemmer af Lærergruppen for at blive forfremmet eller få lønforhøjelse, og at de blev forhindret i at besøge deres familie.

I en mail til kommunen.dk svarer DAPP’s “country director” for Malawi, Lisbeth Thomsen, ikke på de konkrete spørgsmål. Men hun skriver, at DAPP i 21 år har lavet humanitært arbejde i et af verdens fattigste lande, og at arbejdet har forbedret levevilkårene for næsten 3 millioner mennesker i Malawi.   

Hun tilføjer, at DAPP Malawi arbejder tæt sammen med både nationale og internationale samarbejdspartnere og donorer, og at DAPP Malawis projekter monitoreres og evalueres ud fra de internationale partneres krav.

kommunen.dk og DR har bedt DAPP Malawi om at fremlægge dokumentation for, hvor de donerede midler ender. Dette har Lisbeth Thomsen ikke forholdt sig til i sit svar til kommunen.dk.

Ligeledes har kommunen.dk fremlagt den kritik af DAPP Malawi, som blandt andre Andrew Chalamanda fremlægger, hvori han påstår, at penge fra internationale samarbejdspartnere ender hos Lærergruppen i Mexico.

Dette afviser Lisbeth Thomsen i sin mail. Hun skriver blandt andet, at ingen donerede midler er blevet brugt til andet, end det de var tiltænkt i DAPPs ansøgninger til deres samarbejdspartnere, og at der er aflagt regnskab for projekterne og at disse regnskaber er monitoreret udefra.

Både de britiske myndigheder, UNESCO og UNICEF har dog i løbet af de seneste år trukket deres økonomiske støtte til DAPP’s landbrugsprojekter i Malawi, fordi de har fundet det umuligt at gennemskue, hvor pengene ender.

Et dansk spor af hvidvaskede penge

Samtidig er Tvind i heftig modvind på Floryl-plantagen i Brasilien. Tre af plantagens ledere er varetægtsfængslet på andet år, mens de venter på en retssag om skattesvig for mere end 80 millioner kroner. Det viser offentlige retsdokumenter, som kommunen.dk og DR har fået indsigt i.

De sigtede er to danskere og en hollænder, som ifølge dokumenter fra byretssagen fra 2006 alle på det tidspunkt var medlemmer af Lærergruppen. De tre sigtede nægter sig skyldige, oplyser anklagemyndigheden, MPF, i den brasilianske delstat Bahia, hvor plantagen ligger.

Plantagen kom allerede i 2001 i vælten, da man i forbindelse med byretssagen mod Tvind-toppen blandt andet behandlede en donation på 18 millioner kroner, som er gået fra Tvindfonden til plantagen.

Det er netop denne donation, som anklagemyndigheden i Brasilien har besluttet sig at se nærmere på. Men i Brasilien er sagen vokset til nu at omfatte mindst 84 millioner kroner. Her mener man blandt andet, at pengene til at købe plantagen fra Shell er skaffet ved at hvidvaske penge gennem falske hjælpeorganisationer, som de tre sigtede ifølge anklagemyndigheden har haft kontrol over. Mistanken bygger på  efterforskning, som både det føderale politi i Bahia-regionen, skattemyndighederne i Brasilien samt den brasilianske centralbank har forestået.

Lykkes det for anklagemyndigheden at få de tre dømt, risikerer de 3-10 års fængsel samt klækkelige bøder.

Søsterorganisationer

Tvind er aktiv i mange lande, blandt andet har man virksomheden Trayton, der ejer store fabrikker i Kina, der blandt andet har produceret sofaer for Ikea, ligesom de har haft et stort samarbejde om salg af produkter i Kina for Georg Jensen.

Samtidig ejer UFF Humana USA’s største organisation til indsamling af tøj, der både går under navnene USAgain, hvis direktør Mattias Wallander offentligt fortæller, at han er en del af Lærergruppen, og Planet Aid, som på sin hjemmeside skriver, at organisationen er en del af Humana.

I Danmark skriver UFF på sin hjemmeside, at “UFF-Humana blev grundlagt af elever og lærere fra Den Rejsende Højskole i Tvind i 1977 som et svar på de store behov for at forbedre forholdene i de fattige dele af Verden. UFF-Humana og Tvind har således en fælles oprindelse, men er separate juridiske og økonomiske enheder.”

Støtte undersøges

Samtidig med at sagen om DAPP rullede i 2015, kom det frem, at det amerikanske landbrugsministerium over en årrække havde støttet organisationen Planet Aid med 133 millioner dollars.

Ifølge radioprogrammet Reveal kneb det for de amerikanske myndigheder med at finde ud af, hvor pengene rent faktisk endte. Det fik det demokratiske kongresmedlem Betty McCollum til at bede det såkaldte Government Accountability Office, der er en amerikansk ækvivalent til Danmarks ombudsmand, om at undersøge sagen om Planet Aid nærmere.

- Jeg synes det er åbenlyst, at Planet Aid hvidvasker penge og bruger dem til egne formål, sagde hun i 2015 til Reveal.

Afsløringen af amerikanske skattekroner i Planet Aid stod journalist Matt Smith fra Center for Investigative Reporting for. Han har i mange år har beskæftiget sig med Tvind for radioprogrammet Reveal, og for ham er der ingen tvivl om, at Lærergruppen kanaliserer penge fra Tvinds projekter – både miljø- og landbrugsprojekter – til fælleskassen.

- Alle steder, de kunne hyre sig selv, gjorde de det, og det til høje lønninger. Hvis de skulle bruge en underleverandør i Malawi, hyrede de Tvinds organisation UFF Humana til overpris. Hvis de skulle hyre nogen i Mozambique, hyrede de TCE, som er samme selskab. Men hvis de hyrede folk udefra, var det til enormt lave lønninger, siger han.

- Nærmest alle vi talte med, som havde arbejdet med eller for Tvind, havde en følelse af enten at være en del af et svindelnummer eller at blive svindlet. Og i sidste ende peger alle pilene på, at pengene går ind i den fælleskasse, som Mogens Amdi Petersen bestyrer, siger Matt Smith til kommunen.dk.

Planet Aids advokat Samuel Rosenthal skriver i en mail til kommunen.dk, at alle Reveals påstande er usande, og at Planet Aid har sagsøgt Reveal og nu afventer, at sagen kommer til at køre hos en føderal californisk domstol.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med DR.