Kommunerne har længe været uenige med regeringen om dens forslag om at konkurrenceudsætte affaldsforbrændingssektoren. Nu nærmer konflikten sig et kogepunkt, hvor fem kommuner overvejer at stævne staten. 

- Vi har kæmpet, knoklet, råbt, argumenteret, men lige lidt har det hjulpet. Vi har virkelig prøvet, og det har været på tværs af partier i kommunerne. Nogle gange taber man, og det er vi godt klar over, men her har vi talt for døve ører, siger Birgit S. Hansen (S), formand for KL’s Klima og Miljøudvalg. 

På trods af modstand og kritik fra ejerkommunerne, KL, Dansk Fjernvarme, Concito og Klimarådet, har en bred aftalekreds i Folketinget fastholdt lovforslaget, som førstebehandles torsdag, om at konkurrenceudsætte sektoren med henblik på en kapacitetsnedsættelse på 30 pct. – enten gennem lokale nedjusteringer, lukninger eller konkurser. 

Usikkerheden om, hvilke anlæg der kan overleve i en konkurrencesituation under endnu uklare forhold, skaber dog stor nervøsitet i en række ejerkommuner. De frygter at ende med regningen, hvis deres forbrændingsanlæg må lukke i utide, før gælden er betalt. 

I lovforslaget er der afsat en pulje på 200 mio. kr. til omkostningerne ved, at forbrændingsanlæg skal lukke, men KL forventer, at det kan koste kommunerne knap tre mia. kr. frem mod 2030. 

KL og ejerkommunerne er derfor meget frustrerede over, at regeringen tilsyneladende er klar til at tørre regningen af på dem: 

- Det er i strid med alle gældende principper, når de peger på, at det er kommunens kassebeholdning, som kan blive finansieringskilde for konsekvenserne for deres lovforslag. Det er helt grotesk, siger Birgit S. Hansen. 

Ministeriet gennemtrumfer gevinster

Hensigten med lovforslaget er parterne ellers enige om, nemlig at reducere CO₂-udledningen fra affaldsforbrændingssektoren. 

Tidligere fremskrivninger viser, at affaldssektoren i 2030 vil udlede 2,4 mio. tons CO₂ – ca. 5,7 pct. af den samlede nationale udledning. Uden tiltag vil alene afbrændingen af affald udlede 1,5 mio. tons CO₂. Ambitionen er derfor, at man ved at reducere forbrændingskapaciteten med 30 pct. kan undgå import af affald og sikre mindre forbrænding og en lavere CO₂-udledning.

Regeringens eget Klimarådet har dog ved flere lejligheder sat spørgsmålstegn ved klimagevinsten. I sin statusrapport for 2023 gentog Klimarådet, at konkurrenceudsættelsen ikke i sig selv nedbringer mængden af affald, der forbrændes i Danmark pga. mulighederne for import. 

Klimarådet mener, at beregningerne er så usikre, at de i deres egen fremskrivning har modregnet 0,6 mio. tons CO₂-reduktioner, som Energistyrelsen ellers har bogført i deres klimafremskrivning for 2030 som følge af lovudkastet.

Senest har Zetland og Klimamonitor kunnet fortælle, at det først er efter pres fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at Energistyrelsen har valgt at fastholde den klimagevinst, som aftaleparterne forventer i deres klimafremskrivning. 

Sagen om presset fra ministeriet og bekymringerne fra bl.a. Klimarådet om lovforslagets effekt har fået Alternativets Theresa Scavenius til at kalde  både statsminister Mette Frederiksen (S) og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i samråd. 

- Vi skal have en stat, der arbejder ordentligt og faktabaseret. Vi kan ikke have en stat, der bare selv kan skønne, hvad den har lyst til, og så skrive to sætninger om, at mere konkurrence fører til mindre import af affald. Det er ikke en dansk stat værdigt, siger hun til Zetland. 

Undergraver relationen 

Birgit S. Hansen skitserer tre mulige veje frem, efter det ikke er lykkedes ad dialogens vej: Enten lytter aftaleparterne til kommunernes bekymring og trækker forslaget tilbage til tegnebrættet, eller at lovforslaget bliver vedtaget, men at staten dækker kommunernes udgifter. Ellers kan at en række kommuner kommer til at stævne regeringen. 

- Jeg håber selvfølgelig på, at de vil lytte. Hvis de kører videre med forslaget, så kommer vi til at holde fast i, at selvfølgelig skal staten betale for konsekvenserne i deres eget lovforslag.

Lige nu er der dog ikke noget, der tyder på, at aftaleparterne hverken vil trække forslaget eller stille en større pulje penge til rådighed for de berørte kommuner.  

- Vi plejer at have aftaler for, hvordan konsekvenserne af statens lovforslag bliver kompenseret, men her er det  anderledes og helt i strid med de gældende principper. De penge, som kommuner har bundet op i anlæggene, skal kompenseres fuldt og helt. Det er med til at undergrave hele relationen mellem staten og kommunerne, hvis staten bare går ind og finder pengene i kommunekassen, advarer Birgit S. Hansen. 

Musketered 

I flere af høringssvarene til lovforslaget bliver det understreget fra bl.a. flere kommuner, at der har været et uskønt og frustrerende forløb omkring aftalen med mange usikkerheder. 

Birgit. S. Hansen ser da også tilbage på et langt forløb, hvor KL og kommunerne selv forsøgte at finde en løsning med lukkelisten, som dog blev hældt af brættet. Sidenhen har det været svært for kommunerne at komme igennem til aftaleparterne:

- Det er næsten som en musketered: At de har aftalt, at vi lytter ikke, vi har allerede en aftale her. Det har både været frustrerende og uforståeligt. 

Derfor kommer det heller ikke som den store overraskelse for Birgit S. Hansen, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ifølge Zetland og Klimamonitor har presset på for at få deres vurderinger til at tælle med foran fx Klimarådets og Concitos betænkeligheder. 

- Jeg har været så længe i politik, at jeg godt ved, at man nærmest kan bestille et notat, som passer ind til ens holdning. Det er politik, det her, og de er i deres gode ret til at have deres holdning. Men i dette tilfælde virker det, som om at der ikke er nogen kneb, der ikke gælder, for at de kan stå på deres holdning her. 

- Det føles, som om vi både får tæsk med en våd karklud, og vi så også skal tørre op, vaske den og hænge den til tørre bagefter.  

Usikker økonomi gambler med grønne indsatser

Kommunerne kritiserer desuden, at den store usikkerhed omkring anlæggene også vil ramme klimainitiativer som CO₂-fangst, som ellers er en afgørende faktor for at nå i mål med både nationale og lokale klimamål. 

“Lovforslaget fører os nu ud i en risikosituation, der vil kalde på, at både selskaber og ejerkommuner må tilbageholde eller droppe langsigtede CO₂-investeringer,” skriver Greve Kommune i et høringssvar.

Også Dansk Fjernvarme kritiserer den usikkerhed, som kommunerne vil se ind i med lovforslaget, hvor området efter planen skal konkurrenceudsættes fra 2025 med henblik på, at den samlede kapacitet skal reduceres med 30 pct. – enten gennem justeringer på de enkelte anlæg eller gennem lukning eller konkurser. 

“[Usikkerheden] gør det helt umuligt for kommunerne at kunne stille de lånegarantier, der vil være nødvendige for at kunne opnå finansiering til investeringer i CO₂-fangst. Der er her tale om milliardstore investeringer, som skulle afskrives over 15-20 år. Med udsigt til en risiko på 30 pct. for, at man efterfølgende skal indfri garantien, kan man ikke som ansvarlig kommune stille en sådan garanti”, skriver Dansk Fjernvarme og tilføjer: 

“Det kan heller ikke forventes , at der på almindelige lånemarkeder vil kunne findes kommercielle långivere, der vil være villige til at foretage udlån uden garantistillelse, når der er udsigt til, at der om 5-7 år vil blive indført stramninger, som skal få 30 pct. af anlæggene til at lukke.”