Jacob H. Simonsen sukker tungt i telefonen. Frustrationen er ikke til at tage fejl af. 

- Jeg vil nødigt lyde som en sur, gammel mand, der ikke kan acceptere sit nederlag. Men samtidig må jeg stå ved min faglighed. Det er ikke en god reform, siger direktøren hos Amager Ressourcecenter (ARC). 

Han taler om den politiske aftale, der skulle sikre en klimaneutral affaldssektor i 2030. Mere affald skulle genanvendes og mindre affald brændes af. Derfor vil der være mindre affald til affaldsenergisektoren. For at anlæggene ikke skulle køre på nedsat kapacitet, blev det besluttet at lukke en række anlæg. Først fik KL til opgave at føre kniven, men KL’s famøse “dødsliste” blev afvist af myndighederne, som vurderede, at KL’s udkast ikke levede op til aftalens målsætning. 

Nu skal overlevelseskampen foregå på et frit marked. Godt et år efter, at KL’s lukkeliste blev afvist, er det dog fortsat uklart, hvordan den forestående konkurrenceudsættelse kommer til at se ud. 

Hele forløbet har været frustrerende for mange af de involverede aktører, som stadig sætter spørgsmålstegn ved vejen frem: 

- Vi oplever ikke, at der er noget forløb, og vi har de samme spørgsmål som for et år siden, siger Laila Kildesgaard, direktør i KL, og oplister: 

- Hvordan kan staten for eksempel sikre, at kommunernes forsyningspligt og investeringer i anlæg på området fastholdes under en konkurrenceudsættelse? Det er også helt uklart, hvilke anlæg der står tilbage og med hvilken finansiering, samt hvilke geografier der vil være dækket. 
KL ser derfor frem til, at Energistyrelsen og Klimaministeriet snart kommer med løsninger. 

- Det materiale, vi har set, svarer ikke på spørgsmål, som vi har stillet. Affaldsforbrænding er efter vores mening kritisk infrastruktur, og det har hele tiden været vores holdning, at tilpasningen skulle være kontrolleret. Det er der desværre ikke udsigt til, siger Laila Kildesgaard. 

Måtte trække stikket på klimaprojekt

Det er langt fra bare i KL, at man er frustreret over reformen og processen. Jacob H. Simonsen har talt sig varm, og han tordner nu mod det politiske arbejde, som han giver dumpekarakter. 

- Opgaven, hvordan affaldssektoren kan bidrage bedst muligt til at minimere klimabelastningen, er misforstået. De instrumenter, man tager i brug for at løse problemerne, er forkerte, siger Jacob H. Simonsen, som derfor ikke kan andet end at dumpe aftalen. 

Det kan ligefrem se ud, som om reformen modarbejder nogle af ARC’s grønne initiativer. ARC har eksempelvis måttet hugge bremserne i etableringen af et bioforgasningsanlæg og aflive projektet. Med den nye aftale måtte kommunerne ikke længere beskæftige sig med genanvendelse. Anlægget skulle forvandle københavnernes haveaffald til biogas og brændstof til skraldebilerne, som ville spare Københavns Kommune i omegnen af 7.000 tons CO₂ årligt. 

- Det havde været en stærk, cirkulær fortælling. Vi havde det hele klar. Vi havde udbudsmaterialet liggende, indgået aftaler og fået tilladelse til at låne til en investering på 65 mio. kr. Vi havde arbejdet med projektet i næsten fire år, og var den politiske aftale kommet en måned senere, havde vi været i gang, siger Jacob H. Simonsen. 

Ulige konkurrence 

I alt vurderer Amager Ressour- cecenter, at usikkerhed har annulleret eller sat projekter for 250 mio. kr. på pause. Det er særligt usikkerheden om, hvilke parametre den kommende konkurrence skal foregå på. En aktindsigt viser, at ARC har store bekymringer i forhold til de kommende miljøkrav, som ARC mener vil føre til ulige konkurrencevilkår. Miljøstyrelsen er således i gang med at revurdere anlæggenes miljøgodkendelser. Det fremgår af et udkast, at nogle anlæg har fået lempeligere grænseværdier for at skærpe kravene fra de nuværende niveauer. Det vil føre til ulige konkurrencevilkår, advarer Jacob H. Simonsen. 

- Det går jo imod hele tanken med aftalen. De miljømæssigt dårligste anlæg skal ud, og de bedste skal stå tilbage. Vi har investeret rigtig mange penge i vores anlæg, fordi vi har høje miljø- og klimaambitioner, siger Jacob H. Simonsen. 

Det betyder, at de ældre anlæg, som har haft tid til at betale af på deres investeringer, vil kunne fortsætte med deres gamle og mindre klimavenlige konstruktion, advarer Jacob H. Simonsen. 

- Det går imod hele formålet med aftalen. 

Vil gerne lukke, lettere at lade være

I Svendborg er situationen nærmest omvendt. Her leverer Svendborg Kraftvarme fra 1999 godt halvdelen af fjernvarmen til Svendborg Kommune. Anlægget var et af de ti, som KL foreslog kunne lukkes. Et forslag som byrådet faktisk var enig i. 

- KL’s udspil var modigt. Vi ved, at der ikke er nok affald på markedet til alle, og vi har et forholdsvis ældre anlæg og en lav kapacitet. Vi kunne ikke sagligt argumentere os ud af, at vores anlæg var et af dem, som man kunne lukke til alles bedste, fortæller borgmester Bo Hansen (S). 

Da KL’s lukkeliste blev taget af bordet, holdt byrådet fast i planerne om at lukke anlægget. De har nu stemt for, at anlægget skal lukkes i 2022. Det har dog vist sig ikke at være ligetil. Det kræver nemlig en positiv samfundsøkonomi for, at Energistyrelsen kan give tilladelse til at lukke et anlæg.

Først meldte Energistyrelsen, at man ikke kunne give dispensation, men sidenhen har styrelsen og klimaminister Dan Jørgensen (S) åbnet op for, at det alligevel kan lade sig gøre. Det kræver dog fortsat en række samfundsøkonomiske beregninger, høringsperiode mv., som ender med at koste for kommunen. 

- Vi gør vel det her, fordi vi skal finde en måde, hvorpå vi kan håndtere vores affald på en bedre klimamæssig måde, men du bliver sat til at regne på økonomi. Det strander i bureaukrati. Der er mange sværere opgaver foran os, lad os nu komme videre, siger Bo Hansen. 

Derudover er der stadig usikkerhed om strandede omkostninger som følge af lukningen. Med den politiske aftale fra sidste år blev der i første omgang afsat et beløb på 200 mio. kr. til at kompensere anlæg og kommuner berørt af reformen. Der mangler dog afklaring af, hvordan midlerne skal fordeles – og dermed også, hvor stor regningen kan blive for Svendborg. 

- Hvis det kun handlede om økonomi, og man så bort fra klima, var det klogest og lettest bare at lade vores anlæg fortsætte, siger Bo Hansen.

En operation med motorsav 

Tilbage til Jacob H. Simonsen, som sukker tungt for anden gang og vejer sine ord. Han understreger igen, at han nødigt vil lyde indebrændt, og at han vil respektere, at der er et bredt flertal i Folketinget bag aftalen. Han ønsker at være konstruktiv og loyalt gøre hvad kan, for at bidrage til at finde gode løsninger på vanskelige problemer. Der hænger dog et stort “men” i luften. 

- Jeg har været med i branchen i mange år, og man har længe gået rundt med reformtankerne. Først pakkede man dem ind i noget med effektivitet. Det blev afvist. Så blev det pakket ind i en ressourcestrategi, det gik heller ikke. Dernæst cirkulær økonomi. Det gik heller ikke. Nu er det blevet pakket ind i klima, og nu er den gået igennem, fortæller Jacob H. Simonsen og fortsætter: 

- Det har bare ikke noget med klima at gøre. Vi håndterede allerede et miljøproblem og bidrager samtidig med positive effekter som varme og snart CO₂-fangst. Jeg ville ønske, at man løftede blikket og så på, hvilket enormt klimapotentiale vi som sektor kunne levere. 

I stedet for at konkurrenceudsætte sektoren mener Jacob H. Simonsen, at man skulle sætte skrappe miljø- og klimakrav og eksempelvis kræve, at alle anlæg i 2030 skulle udstyres med CO₂-fangst. Regeringen og et bredt flertal indgik i december en aftale for netop CO₂- fangst, transport og lagring, som tegner til at være en hjørnesten i regeringens klimaplaner. 

Efter interviewet skriver Jacob H. Simonsen en mail. Han har tænkt over samtalen og skriver: 

“Når du spørger mig, om jeg synes, aftalen er god, og forløbet har været fornuftigt, bliver jeg med al min affaldsfaglighed og lange erfaring desværre nødt til at sige nej,” skriver han og fortsætter: 

“Sat på spidsen har vi besluttet os for, at patienten er syg. Og rigtigt, han kunne godt bruge en knæoperation for at kunne løbe endnu hurtigere. Vi har så besluttet os for at operere ham i hovedet, lægen har iført sig boksehandsker, og i stedet for en skalpel vil han bruge en motorsav.”