Kommunerne har ventet på konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrændingssektoren med frygt, skepsis og frustration, men aftalen ventes med al sandsynlighed at blive vedtaget torsdag, hvor lovforslaget tredjebehandles. 

KL er lykkedes med at få fjernet en enkelt tidsel i aftalen: At kommunernes kassebeholdning blev en del af finansieringen. 

Efter at både klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og finansminister Nicolai Wammen (S) modtog et brev fra KL-formand Martin Damm (V) og KL-direktør Kristian Vendelboe, beklagede Lars Aagaard, hvis “vores kommunikation om sagen har givet det indtryk”. 

I brevet understreger Lars Aagaard, at regeringen ikke mener, at der kan henvises til kommunernes likviditet som finansiering. 

Formand for KL’s klima- og miljøudvalg Birgit S. Hansen (S) kalder brevet for “en direkte beklagelse" og den seneste af flere “tilståelsessager”. 

- Der har efterhånden været så mange, at det undrer mig, hvorfor man ikke trækker forslaget tilbage og starter forfra, siger hun. 

Birgit S. Hansen har intet positivt at sige om aftalen, som hun kalder for “lovsjusk”. Indtil sidste time har KL opfordret forligskredsen til at forlade aftalen – noget som kun de Konservative i skrivende stund har gjort. 

Lars Aagaards “tilståelsessag” har tilsyneladende været med til at bane vejen for økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Selvom affaldsforbrændingsaftalen ikke er nævnt i økonomiaftalen, har Martin Damm i kølvandet på aftalen fortalt til Kommunen.dk, at det har været et afgørende emne i forhandlingerne. 

Med den forhindring af vejen ventes aftalen nu at blive vedtaget – også selvom at kritikken af aftalen på ingen måde er forstummet for kommunernes vedkommende. 

Paradoksal aftale

Hvorvidt regeringen vil opnå den ønskede klimagevinst gennem konkurrenceudsættelsen, er dog uklart, mener kritikerne. Både Alternativet og Konservative kommer til at stemme nej til aftalen, da de ikke mener, at man er tilpas sikker på CO₂-reduktionerne. 

I lovforslaget skriver regeringen selv, at CO₂-reduktionerne er behæftet med 'betydelig usikkerhed'.

Politisk chef og kommende direktør hos Dansk Affaldsforening Jens Bomann Christensen kritiserer ligeledes aftalen for ikke at leve op til målet om at sikre CO₂-reduktioner og giver aftalen dumpekarakter.

- Problemet er, at man ville skrue en model sammen, som skulle sikre, at det var de økonomiske mest solide og klimamæssigt bedste anlæg, der stod tilbage, men det er bare langt fra sikkert. Det er i et omfang et spil roulette om, med hvilke anlæg, der ender med at stå tilbage i 2030, siger Jens Bomann Christensen. 

Han mener, at Norfors’ situation, hvor forbrændingsanlægget står til at lukke, hvis sektoren konkurrenceudsættes, illustrerer, hvordan lovforslaget risikerer at modarbejder det oprindelige formål. 

- Hvis man virkelig ville ende med, at det var de nyeste og mest miljøkorrekte anlæg, der skulle stå tilbage, ville man jo ikke lave en model, som lukker Norfors, der har investeret i en ny miljøeffektiv ovn, siger Jens Bomann Christensen. 

Det er særligt de nyeste anlæg med de største investeringer, som har den største gæld, og Jens Bomann Christensen undrer sig derfor over aftalen, som først og fremmest fokusererde på klimagevinster. 

- Hvis det alene handlede om at få en klimaneutral affaldsforbændingssektor i Danmark, så havde det ligget lige til højrebenet at bruge pengene til en pulje til CO₂-fangst istedet for at skulle kompensere kommunerne for tabte investeringer. 

- CO₂-gevinsten i aftalen her er i virkeligheden meget beskeden og ville blive overgået, hvis man “bare” fik sat CO₂-fangst på ét af de største forbrændingsanlæg i Danmark.  Det er derfor en meget dyr løsning, man har valgt. 

Minister klar med ekstra penge

Kommunen.dk har fremlagt KL’s kritik for Lars Aagaard og klima-, energi- og forsyningsministeriet, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelse. 

Moderaternes klima- og forsyningsordfører og medlem af udvalget Karin Liltorp er ked af, at man er endt i en situation, hvor flere kommuner er klar til at stævne staten.

- Jeg forstår deres frustration. Den frustration gælder på begge sider, og det er en sag, der har givet os alle mange grå hår.

Kommunerne har blandt andet kritiseret, at kompensationspuljen på 200 mio. kr. langt fra vil slå til for de strandede omkostninger, som kommunerne og KL forventer. KL vurderer, at der snarere kan være tale om strandede omkostninger i omegnen af 4-5 mia. kr.  

Karin Liltorp beroliger kommunerne med, at kompensationspuljen som udgangspunkt på 200 mio. kr., men at man er klar til at kigge på beløbet igen, hvis det ikke skulle være nok: 

- Jeg håber bestemt ikke, at det kommer til at gå så galt, som kommunerne frygter, og det tror man heller ikke i Energistyrelse eller ministeriet, men selvfølgelig kan jeg forstå deres bekymring. Vi vil finde pengene. Ingen er interesseret i, at kommunerne skal lide et stort tab. 

- Udgangspunktet er, at staten kommer til at dække 70 pct. af de strandede omkostninger. Det ligger fast uanset beløbet, slår Karin Liltorp fast. 

Norfors forbereder stævning

Hvis loven bliver vedtaget, vil ejerkommunerne bag Norfors som noget af det første stævne staten. 

- Vi er i gang med at snakke med Bech-Bruun for at finde ud af, hvordan sådan en stævning skal se ud, fortæller borgmester i Hørsholm Kommune og bestyrelsesformand for Norfors, Morten Slotved (K). 

Norfors kan på grund af en gæld på 750 mio. kr. ikke selskabsgøres, som lovforslaget kræver. Derfor ser man sig nødsaget til at lukke, og ejerkommunerne mener, at der derfor er tale om ekspropriation. 

Norfors gæld skyldes, at man i 2017 indviede en ny, mere effektiv og klimavenlig forbrændingsovn samtidig med, at man lukkede tre ældre ovne efter dialog med blandt andet Energistyrelsen. Da investeringen stadig er ny, har det sat Norfors i en noget nær umulig situation i en konkurrenceudsættelse. 

Derfor vil ejerkommunerne stævne staten for 750 mio. kr., fortæller Morten Slotved. 

- Vi taler om minimum 750 mio. kr. Det er bare gælden, vi skal også finde ud af, hvad der skal ske med anlægget bagefter. Skal det rives ned? Hvem skal betale for det? 

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skriver i en bemærkning til lovforslaget, at ikke kan “helt udelukkes, at konkurrenceudsættelsen under særlige omstændigheder kan ramme enkelte ejere af anlæg med en intensitet, så det kan få karakter af ekspropriation.”

Michael Hansen Jensen, dr.jur. og professor i statsforfatningsret ved Aarhus Universitet, har i Norfors’ tilfælde vurderet, at der kan være tale om ekspropriation. En vurdering, som ministeriet ikke er enig i. 

Og hvis der ikke er tale om ekspropriation, risikerer ejerkommunerne at stå med en regning på et trecifret millionbeløb, vurderer Morten Slotved: 

- Vi hæfter solidarisk i ejerkredsen, og vi vil i Hørsholm hæfte for omkring 100 mio. kr. I Hørsholm-tal koster det ca. 40-50 mio. kr. om året at drive en folkeskole. Det vil sige, at det er minimum to folkeskolers driftsudgifter i et år, som staten er ved at klippe os for, siger borgmesteren og tilføjer: 

- Det er ikke et beløb, man bare lige kan finde. Det er helt uoverskueligt. 

Vender pilen tilbage mod kommunerne

Mens kritikken fast har været rettet mod regeringen i sagen, peger Karin Liltorp også på KL og kommunerne, når hun ser tilbage på et forløb, hvor man har været enige om målet, men ikke hvordan man skulle nå derhen. 

- Vi har forsøgt at vende hver en sten, og vi er enige om, at der ikke er nogen nem løsning. Lige nu er vi der, hvor ikke alle kommer til at være glade, og det er jeg da ked af, siger hun.

Karin Liltop minder også om, at KL tidligere forsøgte at finde en løsning med sin egen lukkeliste, der dog blev afvist af myndighederne, som ikke var overbevist om, at det var de rette anlæg, der ville blive lukket. 

- Kommunerne ved godt, at de oprindeligt selv blev sat på opgaven med at udarbejde en lukkeliste, men at de gav op. Derfor er vi gået videre med konkurrenceudsættelse. Kommunerne har vidst i flere år, at det var den vej, vi gik, så de har haft mulighed for at forberede sig på, hvilke værker, der realistisk set kunne lukke. De skulle måske også have været bedre forberedt, siger hun. 

Det gælder også Norfors, som figurerede på KL’s ‘dødsliste’. 

- Norfors stod også på dødslisten i sin tid, så det kan ikke komme som en overraskelse for dem, siger Karin Liltorp.