‘Brænd dit jobcenter’ står der med blå bogstaver i en smøge i Aarhus’ bymidte. Graffitien har været der i flere måneder og får nok lov at blive stående et stykke tid endnu. Hvis beskeden var spraymalet på en mur på Frederiksberg, havde kommunen for længst fået malingen skrubbet væk.

Kommuner prioriterer ulovlig graffiti vidt forskelligt. Det viser svar fra 11 kommuner med større byer, som Kommunen.dk har spurgt.

Kommunernes forbrug på rensning og forebyggelse af graffiti svinger mellem årlige millionbeløb ned til små 34.ooo kr. om året. København bruger af naturlige årsager mest med 9,5 mio. kr., mens Aarhus og Frederiksberg følger efter med budgetter i omegnen af 1,8 mio. kr.

All Remove er en af  de virksomheder, de kommunale kroner ender hos. Virksomheden fjerner graffiti i omkring 50 kommuner og har 30 års erfaring på området. 

Adm. direktør, Jess Nielsen, forklarer, at en konstant kommunal indsats er det bedste middel mod ulovlig graffiti. For hvis graffitien forsvinder igen og igen, fjerner det fornøjelsen for hærværksudøveren.

- Det batter noget at fokusere på graffitien. Grundlæggende handler det om at holde ved. Det nytter ikke, at en kommune prøver at gøre en indsats i et halvt eller et helt år og så tro, at man har fikset problemet. Det har man ikke. Man skal blive ved, siger Jess Nielsen.

Stigning i graffiti

Direktøren fortæller, at All Removes ansatte rapporterer om et boom i mængden af graffiti de seneste tre måneder under coronakrisen. Særligt indre by i hovedstaden er ramt.

- Der har været ekstra run på. Vores folk mærker, at der har været fritime. Her i coronatiden er der jo god plads og ro på gaden. Så er der tid til at hygge sig og male, for der er ikke så meget trafik, siger Jess Nielsen.

I større perspektiv ser det heller ikke ud til, at den ulovlige graffiti er på retræte.

- Vi ser ikke overordnet en nedgang i mængden af graffiti. Vi har faktisk set en lille stigning.

Naive kommuner

Et af midlerne mod hærværket er lovlige graffitimure, hvor graffitimalere dukker op med deres spraydåser og maler for at udvikle sin kunst og teknik. Flere kommuner har sådanne mure, og en af dem er Kolding, som oprettede den første lovlige mur tilbage i 1989.

Men sådanne løsninger har Jess Nielsen ikke meget tilovers for.

- Der må jeg bare sige, at det er verdens mest naive tænkning. For hvis der er et sted, hvor det er lovligt, så bruger man sin tid på at øve sig der. Sådan er det. Og hvor skal man så hen bagefter? Ja, et andet sted i hvert fald, siger han.

Kommunen.dk har talt med den professionelle graffitimaler Eske Touborg, der omvendt mener, at murene virker rigtig godt, når de bruges ordentligt af kommunerne, og når der skabes synlighed og events omkring graffitien.

- Jeg tror på omfavnelse i stedet for, at man bare prøver at please dem. Ellers virker det måske omvendt. Se mulighederne i stedet for afgrænsningerne, siger Eske Touborg.