Det var via en mail, at Roya Moore for få dage siden fik besked om, at Det Nationale Integrationsråd, hun siden 2019 har været medlem af, skal nedlægges.

“Helt grundlæggende er der brug for, at udlændinge, der kommer hertil, selv tager ansvar og bøjer sig mod vores værdier som demokrati og ligestilling og friheden til at være sig selv. Derfor mener jeg ikke, at vi har brug for et landsdækkende integrationsråd,” lød det søndag i en pressemeddelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Heri fremgik det, at nyudnævnte udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) næste år agter at fremsætte et lovforslag, der afskaffer rådet. 

Det er Odense Kommune, der har indstillet Roya Moore til posten. Til daglig arbejder hun som kriminolog i kommunen, hvor hun også sidder i byrådet for konservative, ligesom hun er valgt til regionsrådet i Region Syddanmark.

Hun mener ikke, der er noget modsætningsforhold mellem rådets arbejde og det, at udlændinge selv har et ansvar for at blive integreret. Tværtimod.

- Jeg er meget enig i ministerens budskab om, at ansvaret for integration ligger hos den enkelte. Men samtidig er der nogle særlige udfordringer, når vi taler om parallelsamfund, normer og de kræfter, der ikke ønsker integration, siger hun. 

Præcis dér, mener hun, at rådet er et vigtigt organ i forhold til at bidrage med løsninger til, hvordan man bekæmper modstanden fra grupper, som ikke vil være en del af Danmark.

- Det ene udelukker ikke det andet. Vi kan både bekæmpe dem, der vil radikalisere vores unge i udsatte områder og kæmpe for, at integration er et individuelt ansvar, siger hun. 

Besynderlig timing

Derfor er hun forundret over ministerens beslutning. Ikke mindst timingen.

- Jeg undrer mig over, at man tager den beslutning nu. Vi står med problemer med negativ social kontrol, massive problemer i forhold til at mange parkeres på førtidspension,  overrepræsentation i ledighedsstatistikkerne, og en gruppe som står for særregler og særhensyn i Danmark. Der er så mange udfordringer, siger Roya Moore.

Selv mener hun, at rådet har været et vigtigt organ og en form for bindeled mellem indvandrermiljøer og Christiansborg. 

Blandingen af forskere og erfaringspersoner har været en styrke i forhold til at bringe viden og erfaring fra de miljøer, hvor flygtninge og indvandrere bor, ind på skiftende integrationsministres bord.

Ikke mindst udmærker rådet sig ved, at flere af medlemmerne har personlig erfaring med nogle af de problemstillinger, som rådets arbejde berører.

- Man bliver stærkere i sine argumenter, fordi man kender udfordringerne indefra, siger Roya Moore. 

Når det så kobles til anden viden, har man et godt fundament for at rådgive om de særlige problemstillinger, som findes i, hvad der ellers kan være svært tilgængelige miljøer.

- Det er et vigtigt bidrag til løsningsmodeller, som bliver taget væk, og det er ærgerligt, fordi vi bidrager med viden og løsningsforslag, som er tæt på den hverdag og virkelighed, som berører målgruppen. 

Frontpersonalet ikke klædt på

Når Roya Moor skal udpege aftryk, rådet har sat på udlændinge- og integrationsområdet, er det især i forhold til negativ social kontrol over for kvinder. 

- Der har vi været rigtig gode til at kvalificere debatten til ministeren, siger hun.

Blandt har man i rådet talt meget om, hvor vigtigt det er, at frontpersonalet er klædt godt på, så de ved, hvordan de skal håndtere det, når de møder det. 

- Nogle af os havde desværre oplevet, at der ikke var tilstrækkelig hjælp og viden, når der var behov for hjælp. 

Derfor har rådet peget på, at f.eks. pædagoger, sundhedsplejersker og socialrådgivere skal være bedre til at tage sig af det, ligesom man har været med til at løfte debatten om krisecentre og efterværn.

- Det er en fælles indsats, som ikke alene skyldes os i rådet, men vi har tidligt italesat det, og sidenhen er det blevet kvalificeret i andre organer, siger Roya Moore.

Vigtigt talerør forsvinder

At integrationsudfordringerne består, er ikke udtryk for, at der ikke er blevet lyttet til rådet. 

På trods af skiftende integrationsministre har der været et godt samarbejde mellem rådet og ministrene. 

- Men det er et følsomt emne, og der er mange meninger på Christiansborg. Det har vi også bemærket i rådet. 

Som hun siger, kan man sidde og blive enige om en masse ting, men det bliver først til virkelighed, når Folketinget er med. 

- Vi kan tale om, at flere skal på arbejdsmarkedet og 37 timers arbejdspligt, men hvis man har en anden mening på Christiansborg, er det ikke nemt at skabe resultater. 

Uanset hvad tager opgaven tid.

- Vi har bekæmpet negativ social kontrol i mange år, og vi er godt på vej, men det kræver stadig en massiv indsats, siger Roya Moore.

Som hun ser det, har rådet været med til at give en stemme til dem, der ikke bliver hørt. F.eks. kvinderne og de unge. 

Grupper, som har svært ved at tale om deres udfordringer, og som er bange for at stå frem,  kvinder som ikke kan få lov til at ytre sig frit. 

- Vi har været en kanal for de stemmer. Jeg synes, det er værdifuldt, at ministeren helt tæt på kan få indblik i deres udfordringer. 

Det mister man ved at nedlægge rådet. 

- Så er den kanal væk, konstaterer Roya Moore.

For selvom rådet ikke kan gennemtrumfe noget, har det ifølge hende stor værdi at blive hørt.

Samtidig mener hun, at der er en kæmpe signalværdi i at have et organ, som rådgiver en minister, og som er med til at kvalificere indsatser – uden det betyder, at man fratager folk et personligt ansvar.

Det har man også på andre områder.

- Vi har lignende organer til udsatte mennesker, ældre og forskellige andre målgrupper, siger hun.   

Stor gevinst for lille investering

Forhenværende formand for Det Nationale Integrationsråd Halima El Abassi har tidligere kritiseret, hvad hun opfattede som manglende opbakning. 

Blandt andet mente hun, at de 600.000 kr. pr. år, der er afsat til rådets arbejde, er håbløst utilstrækkelige.  

- Hvis man ikke bakker et nationalt integrationsråd op ressourcemæssigt, som regeringen selv har nedsat og som har eksisteret i 20 år, så tænker jeg da på, hvad man ellers forsømmer af lignende initiativer, som rent faktisk rykker noget, sagde hun ifølge Kristeligt Dagblad i 2022, efter hun havde besluttet at trække sig som formand.

Ifølge Roya Moore får man meget for pengene. 

- Der er en stor gevinst for en meget lille investering. 

Hun ærgrer sig over beslutningen og håber, at regeringen har en plan for, hvordan den så vil få forslag og løsningsmodeller og generelt få kvalificeret sin indsats på integrationsområdet. 

Men mest af alt undrer hun sig. 

- Jeg undrer mig i disse tider, hvor vi har massive problemer med en målgruppe, som bekæmper dem, der ønsker at blive en del af Danmark, og som taler for parallelsamfundsnormer.