Normalt taler vi ikke om oprustning i en kommunal valgkamp. Men det gør vi her. For der er ét sted, hvor vi har et ekstremt vigtigt våben og et uundværligt ammunitionslager – nemlig biblioteket.

Regeringen har talt om en “åndelig oprustning”. Det har både vakt håb og skepsis. Som Svend Brinkmann for nylig skrev, risikerer det at ende som en “åndelig nedrustning”, hvis det bliver reduceret til ideologiske markeringer eller nostalgi. Men hvad nu hvis vi vender blikket mod det, der virkelig kan styrke vores samfund – en ”kulturel oprustning” forankret i det lokale demokrati?

For demokratiet er ikke kun en styreform, det er en livsform. Det kræver, at vi kan lytte til hinanden, også når vi er uenige. At vi tør være i samme rum, selv når vi ikke deler synspunkter. Og at vi fastholder, at det folkelige fællesskab binder os sammen på tværs af forskelle. Det er i virkeligheden den mest nødvendige form for oprustning, vi kan foretage: en kulturel oprustning, som giver os styrke til at modstå splittelse og polarisering.

Bibliotekerne er allerede frontlinjen i denne indsats. Her opdager børn læseglæden, som ikke bare er en nøgle til læring, men til demokratisk dannelse. Her finder voksne den fordybelse, der giver ro i sindet i en ellers fragmenteret hverdag. Og her mødes borgere på tværs af alder, baggrund og overbevisning i en samtale, der ikke handler om fjendebilleder, men om indsigt og fællesskab.

Første skridt: en ny bibliotekslov

Det er glædeligt, at politikerne på Christiansborg har fået øje på betydningen af, at vores børn og unge læser. Men det er ikke nok med hensigtserklæringer eller puljer til indkøb af fysiske bøger. Skal vi tage det alvorligt, kræver det, at vi sætter en ny dagsorden på tværs af sektorer. Det handler ikke om ånd alene, men om en fælles kultur, der binder os sammen.

Man kunne begynde med at tage det første skridt: en ny bibliotekslov. En lov, der armerer folkebiblioteket til at matche det moderne samfund og de udfordringer, vi står midt i. For uden en tidssvarende ramme risikerer vi, at bibliotekerne ikke får den styrke, de behøver for at være demokratiets vigtigste arena.

En kulturel oprustning må ikke være en eftertanke. Den skal med i kommunalvalgkampen. For uden investering i kultur, dannelse og demokratiske mødesteder risikerer vi, at åndelig oprustning blot bliver et slogan. Med bibliotekerne har vi allerede det sted, hvor mennesker kan hente både viden, udsyn og håb.

Det er i kommunerne, slaget står. Og det er dér, vi afgør, om vi vil opruste demokratiet kulturelt – eller overlade samtalen til de kræfter, der splitter.