Man kan lægge alt og intet i de tekniske valgforbund, som partierne indgår lokalt op til et kommunalvalg, siger Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved SDU. 

For på den ene side handler valgforbundene om et ønske om at undgå stemmespild og på sin vis kaste et lod i tombolaen, når de sidste mandater skal fordeles på valgnatten. En valgteknisk strategi, der kan kaste et ekstra mandat af sig. 

På den anden side kan de tekniske valgforbund også være mere end bare tekniske og i stedet være den første tilnærmelse til et tæt samarbejde i den kommende kommunalbestyrelse og et hint om en alliance om borgmester- og formandsposter. 

- Man kan se det som en form for forlovelse, men gifteringen er stadig ikke fundet frem. Valgforbundet eksisterer kun, frem til mandaterne er blevet fordelt, og derefter står det partier helt frit at indgå i de alliancer, de skulle have lyst til, påpeger Ulrik Kjær. 

Derfor er det interessant at se nærmere på, hvem der har indgået valgforbund med hvem forud for kommunalvalget, selvom der kan ligge mange forskellige overvejelser bag valgforbundene. 

Vores gennemgang af kommunernes egen indberetning af kandidater, partier og valgforbund viser klare alliance-tendenser. 

De fleste valgforbund er næppe overraskende; der er tætte bånd mellem de borgerlige partier, og det samme gælder på venstrefløjen.  

Men mens man taler om nye tider i landspolitikken med en ny alliance mellem Socialdemokratiet og Venstre, så er den alliance kun slået igennem to steder lokalt. Og hvis man tager Moderaterne med i ligningen, så er der ingen kommuner, hvor de tre regeringspartier har indgået valgforbund til KV25. 

- Det er bemærkelsesværdigt, at de tre regeringspartier ikke har fundet sammen et eneste sted, siger Ulrik Kjær. 

S og V finder sammen to steder

Som nævnt er der dog to steder, hvor de to traditionelle borgmesterpartier har fundet sammen i et valgforbund, nemlig Ringkøbing-Skjern og Langeland. 

På Langeland er det SF og Tonni Hansen, der sidder med borgmesterposten. Ved KV21 fik SF seks af øens 15 mandater, mens Venstre fik fem, og Socialdemokratiet fik to. Derudover fik De Radikale og Konservative et mandat hver. 

Tonni Hansen genopstiller ikke.  

Et valgforbund mellem Venstre, Socialdemokratiet og Radikale Venstre har nu samlet en midterakse, der går efter magten til KV25 med et budskab, som lyder som SVM-regeringen med lokal dialekt: 

“Vi tror på, at kommunens fremtid bedst sikres gennem bred dialog og fælles løsninger. Valgforbundet er ikke et udtryk for, at vi er enige om alt – tværtimod viser det, at vi kan arbejde sammen trods forskelle,” lyder det i en fælles udmelding mellem de tre spidskandidater, som fortsætter: 

“Det handler kort sagt om at samle kræfterne om det, vi er fælles om: ordentlighed, ansvarlighed, fremtidssikring af Langeland og en politik, der bygger bro.”

Og mens S og V skal forsøge at overtage borgmesterposten på Langeland, handler det om at fastholde den i Ringkøbing-Skjern. 

Mens Venstre ved de seneste kommunalvalg flere gange har været udfordret af både Socialdemokratiet, Kristendemokraterne og De Konservative, hedder førsteudfordreren denne gang Mads Fuglede og Danmarksdemokraterne, der i øvrigt har  indgået valgforbund med Kristendemokraterne, mens resten af de borgerlige partier er gået sammen i deres eget forbund.  

Selv peger Venstre og Socialdemokratiet, som stiller med hver sin borgmesterkandidat, på, at valgforbundet først og fremmest handler om at undgå stemmespild, men at der også har været et produktivt samarbejde gennem årene. 

- Jeg synes, det er rettidig omhu at indgå et valgforbund, så borgernes stemmer bliver brugt bedst muligt og ikke går til spilde. Vi har selvfølgelig hver vores politiske ståsted, men jeg tror også på, at vi sammen kan lave gode løsninger med respekt for hinandens forskelligheder, siger Venstres borgmesterkandidat Lone Andersen i en pressemeddelelse.

- Vi har haft et godt samarbejde i byrådet, og vi er enige om mange af de konkrete udfordringer, kommunen står overfor. Valgforbundet handler ikke om partifarver, men om at sikre, at flest mulige stemmer tæller, så vi kan fastholde et stærkt, lokalt demokrati, tilføjer  Jens Jensen (S). 

Moderaterne læner sig mod Venstre

Fraværet af et SVM-valgforbund er også et udtryk for, at der ikke har været en stram central styring fra centralt hold, mener Ulrik Kjær. 

Han peger eksempelvis på, at Moderaterne har indgået valgforbund til både højre og venstre, hvilket tyder på lokal frihed til at finde mulige samarbejdspartnere. 

Således har Moderaterne indgået valgforbund på tværs af hele det politiske spektrum med otte valgforbund med Danmarksdemokraterne, 13 valgforbund med Dansk Folkeparti og 14 valgforbund med Liberal Alliance, men også syv valgforbund med SF, tre valgforbund med Enhedslisten og fire valgforbund med Alternativet. 

- Moderaterne har i høj grad taget den rolle, som Radikale har haft, hvor man kan gå til begge sider, siger Ulrik Kjær. 

Det kan man desuden se ved, at partiet har fundet sammen med De Radikale 23 gange.

Flest valgforbund er dog indgået med partiformandens gamle parti Venstre. 24 gange har Moderaterne fundet sammen med Venstre – dobbelt så mange gange som med regeringspartnerne i Socialdemokratiet (12 gange). 

- Det er interessant, fordi det giver et praj om, at selvom de alle tre sidder i regering sammen, så er båndene tilsyneladende tættere mellem Moderaterne og Venstre end mellem Moderaterne og Socialdemokratiet, siger Ulrik Kjær. 

En ny midterakse?

SVM-regeringen har fået kritik fra både baglandet i Socialdemokratiet og Venstre, hvor der særligt sidste år var bekymring fra det socialdemokratiske bagland for, at der blev ført for meget borgerlig politik. Valgforbundene viser, at de lokale S-folk først og fremmest ser SF som deres foretrukne samarbejdspartnere. 

Således har S indgået valgforbund med SF i næsten halvdelen af landets kommuner (44 ud af 98). 

Derudover har S vist, at man både kan gå yderligere mod venstre og ind mod midten. 

Således har S indgået 24 valgforbund med Enhedslisten og 11 valgforbund med Alternativet, samtidig med at man har indgået 23 valgforbund med De Radikale og 11 med Moderaterne – og altså to med Venstre. 

Det er blandt andet i København, at Socialdemokratiet er gået sammen med Moderaterne og Radikale i en midterakse mod venstrefløjen. 

Også i Aalborg har Socialdemokratiet fundet sammen med Moderaterne, der har folketingsmedlem Mohammad Rona i spidsen. 

- Aalborg Kommunes fremtid skal formes af samarbejde og fælles ansvar. Ikke af splittelse, fastslår borgmester Lasse Frimand Jensen (S) og fortsætter: 

- Det betyder meget for mig at have opbakning fra Moderaternes spidskandidat, Mohammad Rona, og hans hold. Vi har allerede et godt samarbejde mellem byrådet og Folketinget, og det glæder jeg mig til at fortsætte med. 

Venstre i borgerlige valgforbund

Samme tendens gør sig ikke helt gældende i Venstre, hvor valgforbundene har et tydeligt borgerligt præg. 

Her har man måske overraskende indgået 43 – og dermed flest valgforbund  – med en anden tidligere Venstre-profils udbryderparti, Danmarksdemokraterne. Dernæst kommer Liberal Alliance (42), Dansk Folkeparti (38) og De Konservative (36) som dem, Venstre oftest har set mod. 

Som nævnt tidligere har Venstre indgået valgforbund med Moderaterne 24 steder. Ni gange har partiet fundet sammen med Radikale og altså to gange med Socialdemokratiet. 

- Det understreger bare endnu engang, at vi har med 98 forskellige valg med mange lokale variationer og forhold, der er i spil. Det viser også, at hvis man skulle have været bekymret for en nationalisering af lokalpolitik, så er den ikke slået igennem her, siger Ulrik Kjær.