At komme al ulovlig graffiti 100 procent til livs er ønsketænkning. Men en effektiv kommunal indsats spreder sig som ringe i vandet til borgere og butikker. Det har All Remove Danmark erfaret efter at have fjernet graffiti i over 30 år. 

Nogle gange bliver vi spurgt, om kampen imod ulovlig graffiti overhovedet nytter noget. I den ene ende af byen bliver en facade gjort ren for graffiti, men imens er nogle hærværksfolk jo sikkert i gang med at spraye i den anden ende af byen. Er det ikke bare skruen uden ende? 

Et fælles ansvar
Nej, det er det faktisk ikke. At holde ulovlig graffiti nede på et minimum gør en stor forskel. Men det kræver en effektiv indsats og at så mange som muligt inddrages og tager ansvar, hvis anstrengelserne virkelig skal blive en succes. 

Hvis der for eksempel er graffiti på en af kommunens bænke og på en butiksfacade lige i nærheden, siger det sig selv, at det bedste resultat kun opnås, hvis begge dele afrenses for graffiti – og helst samtidig. 

Vores erfaring er derfor, at jo bedre alle er til at samarbejde, private, erhvervslivet og kommunen, des større chance er der for at komme den ulovlige graffiti effektivt til livs. 

Kommunen som kommandocentral
Det stiller store krav til koordinering og kommunikation, og her er kommunen et oplagt sted at samle trådene, både fordi den som myndighed er den rette til at udstikke retningslinjerne og gå foran, men også fordi den har berøring med alle aktører. 

I praksis kan der gøres meget, men som minimum kan kommunen stille krav til sine egne samarbejdspartnere. Bliver graffitien rent faktisk fjernet derude? Sker det hurtigt nok, så andre hærværksfolk ikke lader sig inspirere til at skabe mere utryghed? Bliver fjernelsen af graffiti udført skånsomt, miljøbevidst og uden følgeskader, så der ikke løber ekstra håndværksmæssige omkostninger på opgaverne? 

I All Remove har vi desværre erfaret, at der er stor forskel på, hvem man overtager en udliciteret kommuneaftale efter.

Flere øjne på sagen
I nogle kommuner har borgere haft mulighed for at indberette ulovligt graffitihærværk igennem en app eller en hjemmeside. Derefter har kommunen så enten løst problemet selv eller henvendt sig til den bygningsejer, hærværket er gået ud over. 

En venlig opfordring fra kommunen om at få fjernet graffitien sender et vigtigt signal. Men kommunen kan gøre mere end blot løfte pegefingre.

Kommuner kunne for eksempel sørge for, at lokale virksomheder og private kan få gavn af den licitationsaftale, der typisk indgås med et anti-graffiti firma om at fjerne graffiti på kommunens ejendomme og byudstyr. På den måde sørger kommunen for, at flere kan få gavn af den mængderabat, der kan opnås igennem en licitation.  

Forsvinder ikke af sig selv
En ting er i hvert fald sikkert: Hvis ingen gør noget, sker der ingenting. Til stor ærgrelse er det ofte klagende læserbreve i lokalaviserne eller rapporter fra kritiske journalister, der gør kommunerne opmærksomme på, at der er brug for en plan for at bekæmpe ulovlig graffiti.

En sådan proaktiv plan har man haft gode resultater med i Odense og Aarhus kommune i årevis igennem en såkaldt nultolerance-politik. Frederiksberg kommune er endnu et positivt eksempel på en effektiv indsats. Men der findes selvfølgelig også dårlige eksempler.

Her er undskyldningen måske, at man alligevel aldrig kommer ulovlig graffiti 100 procent til livs, og det er desværre også rigtigt. At tro andet ville være naivt. Men der er forskel på, om hele byen drukner i graffiti, eller om der dukker en lille smule op hist og her. Mon ikke de fleste vil foretrække det sidste?