Millioner af brugere og hundredtusindvis af ansatte i kommuner og regioner producerer lige nu velfærd og sundhed lokalt. Og netop denne lokale tilgang gør, at kommuner og regioner skal blive frontløbere i næste bølge af klimakampen. 

Samtidig kan kommunerne gennem indsatser i jobcentrene være med til at skabe den fornødne innovation: Ved at prioritere grøn efter- og videreuddannelse kan kommunerne bidrage aktivt til den helt nødvendige opkvalificering på energi og miljøområdet, der er forudsætningen for, at der kan skaffes arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked og jobs til dem, der bliver fyret fra fortidens brancher.

På ryggen af den folkelige klimabevægelse har Folketinget lovfæstet ambitionen om at reducere dansk drivhusgas-udledning 70 pct. i 2030. 

For overhovedet at komme i nærheden af den målsætning er det nødvendigt, at kommuner og regioner går forrest i omstillingen. 

Det må de bare ikke! 

Så der er meget, der skal laves om.

Det kræver nemlig en række ændringer af de strukturelle og økonomiske rammer, der  peger tilbage på regeringen og Folketinget. Og samtidig kræver det, at KL og Danske Regioner begynder at arbejde strategisk med grøn omstilling på ledelsesniveau. 

Jeg vil blot pege på nogle få men særdeles vigtige muligheder. 

Grønne indkøb. Hvert år køber kommuner og regioner varer og tjenester for 140 mia. kr. Indkøb bør målrettes, så det bidrager til grøn omstilling. Det kræver dels, at der fra regeringens side udarbejdes en national strategi, der fremmer kommuners og regioners muligheder for at vælge grønt. Dels kræver det, at budgetloven ændres, så den tillader mere fleksibilitet i indkøb på tværs af flere budgetår, så man bedre kan arbejde med grønne løsninger og satsninger, der først giver resultater på længere sigt. 

Grønne investeringer. Selvom kommuner og regioner har automatisk låneadgang til rentable klimainvesteringer, fx energibesparelser i kommunale bygninger, dræber anlægsloftet reelt de grønne investeringer. Vil man rykke seriøst på den grønne omstilling, tvinger anlægsloftet kommuner og regioner til at skære i andre investeringer til sundhed og velfærd. Enhedslisten har i ti år foreslået at suspendere anlægsloftet i forbindelse med energirenovering af kommunale bygninger. Men selvom socialdemokraterne inden valget fremhævede, at ”den grønne omstilling ikke skulle finansieres af fremtidens velfærd”, er det er lige præcis, hvad der kommer til at ske, hvis regeringen ikke vil være med til at lave om på bl.a. budgetlovens begrænsninger.

En særskilt problemstilling er den mærkværdige lovgivning, der spænder ben for kommunal energiproduktion i form af solceller på offentlige bygninger. For kommunerne råder over ca. 80 pct. af den offentlige bygningsmasse.

Grøn egenproduktion. Kommuner og regioner kan lægge en fælles strategi for at fremstille varer og tjenester til eget forbrug og dermed gøre produkter grønne uden at de bliver dyrere. 

Enhedslisten vil i det kommende halvår og frem mod KV21 i november presse på for at forbedre rammerne om den grønne omstilling i kommuner og regioner. Der er brug for det, hvis vi skal nå i mål med at levere det danske bidrag til at bremse klimaforandringerne.