Peter Kjærsgaard Pedersen er kommunaldirektør i Brøndby. Han er uddannet cand.scient.pol, gift og far til to voksne børn og har tidligere været direktør i Greve samt kontorchef i KL og Finansministeriet.

Han fortæller:

Jeg har haft en lang dag på kontoret, der slutter med kommunalbestyrelsesmøde onsdag den 11. marts. Bagefter sidder vi til den traditionelle byrådsmiddag, da vi ser, at statsministeren har indkaldt til pressemøde. Vi må nok hellere skynde os at komme hjem og se, hvad det er den her gang. Vi har allerede talt om, hvor meget situationen udvikler sig fra dag til dag.

Allerede under pressemødet begynder en hidsig rundringning. Vi får travlt, da vi hører, at den offentlige sektor skal lukke ned, og indkalder til møde i kriseledelsen tidligt torsdag morgen.

Siden torsdag i sidste uge er alle landets kommuner blevet inddraget i håndteringen af coronavirusset, og op til weekenden informerede vi derfor helt generelt både medarbejdere og offentligheden om at huske god håndhygiejne, og at man skal huske, at nyse og hoste skal ske i ærmet.

Vi var også begyndt at aflyse større planlagte arrangementer i marts, blandt andet Ungdomsskolens musical og den årlige foreningsfest. Vi lukkede virkelig nogle hjertebørn, som mange havde brugt timer på at forberede, og det var en svær beslutning.

Det er gået hurtigt de sidste uger med næsten daglige udmeldinger om corona, som vi skal forholde os til. Det må man sige blev bekræftet her til aften.

Det viser sig hurtigt, at vi fra morgenstunden har meget få børn i både daginstitutioner og SFO. Borgerne har også lyttet godt med i aftes. Medarbejdere, som skal sendes hjem, bruger dagen på at pakke ting ned, så de er klar til nogle ugers hjemmearbejde.

Fredag den 13. marts
Vi mødes igen tidligt for at gøre status, nu med meget færre på rådhuset. Vi har nogle spørgsmål om smittetilfælde blandt ansatte og borgere i kommunale institutioner og går i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed.

Skiftet i strategi fra inddæmning til afbødning forvirrer lidt. Der skal ikke længere testes, og de borgere, som har været i kontakt med smittede, skal ikke længere i karantæne. Det er svært at forklare og formidle ud.

Jeg ved ikke helt, om smittetilfældene har noget med en tidligere fodboldkamp på Brøndby Stadion at gøre. Men den kamp bragte helt sikkert corona tæt på i vores kommune.

Mandag den 16. marts
Vi starter med at have fælleskommunale møder i K29, et forum for de 29 kommunaldirektører i regionen til at dele viden og koordinere kommunerne imellem. Det er et virkelig godt initiativ, som giver mulighed for, at vi hurtigt kan lære af hinanden og får en tæt dialog med regionen, som også deltager i møderne.

Allerede i dag laver vi en enkelt justering i Brøndby: I første omgang havde vi lukket genbrugsstationen, men den åbner nu op for erhvervsvirksomheder.

Det giver bedst mening. Det viser også, at der selvfølgelig bliver lavet fejl, når tingene skal gå hurtigt.

Onsdag den 25. marts
Jeg mødte ind på rådhuset fra morgenstunden. Jeg snakker med min direktør om beredskab ved mange sygemeldinger i plejen, og en af mine chefer meldte sig syg fra morgenstunden med covid-19 symptomer.

Når en leder eller medarbejder sygemelder sig med corona-tegn, kører det gennem hovedet: Hvornår har jeg sidst mødtes med vedkommende? Har vi været i samme rum for nyligt? Det har været et meget abstrakt virus, men det bliver pludselig konkret og nærværende, når det rammer nogen, man kender. 

Hver dag kommer der større og større opmærksomhed på myndighederne anbefalinger og afstand og afspritning, også selvom det er få personer, jeg møder på rådhuset nu.

Torsdag den 26. marts
I dag arbejdede jeg hjemmefra. Videomøde i kriseledelsen fungerede dårligt med hakkende lyd og billeder. Det giver udfordringer, når mange er på. Jeg savner virkelig gode gamle møder, hvor vi er fysisk til stede.

Jeg oplever, at det tværkommunale samarbejde har stor værdi i krisetider. Det fylder meget i mit arbejde, og jeg får løbende idéer fra de andre kommuner, som jeg kan bringe til Brøndby.

Fredag den 27. marts
I dag var jeg på rådhuset igen. Borgmesteren og jeg skulle tage afsked med min børne- og kulturdirektør. Vi drak en kop kaffe, og han fik en gave fra direktionen. Det er en underlig måde at slutte af på. Der er stort set ingen at sige farvel til på et næsten mennesketomt rådhus, og hans afskedsreception er aflyst.

Vi aftaler at lave noget mere festligt, når der igen er mulighed for at mødes flere sammen.

Situationen har jo konsekvenser for alle - fra borgere, der bliver ramt af arbejdsløshed og virksomheder, der knækker halsen på krisen til afstanden mellem mennesker. Men krisen udløser også en stor energi, for vi finder løsninger fra dag til dag på de udfordringer, vi står med. Jeg er glad for, at vi har et stærkt samarbejde i det daglige. Det kommer os til gavn, når det er svært.

Mandag den 30. marts
I dag har vi en særlig udfordring, fordi KL har meldt ud, at genbrugspladser kan genåbne tirsdag. Det er meget kort tid til at forberede en genåbning. Men vi arbejder på sagen.

Vi skal holde digitalt kommunalbestyrelsesmøde, så i løbet af dagen tester vi teknikken og forbereder os. Det er første digitale byrådsmøde nogensinde.

Der er indgået en ny aftale om ferieafvikling, så det sender vi et brev ud til alle medarbejdere om. Jeg benytter lejligheden til at takke for deres gode arbejde.

Kommunalbestyrelsesmødet gik heldigvis godt. Bagefter hørte jeg statsministerens pressemøde om muligheden for en gradvis genåbning.

Tirsdag den 31. marts
I dag holder vi et ikke-digitalt direktionsmøde i byrådssalen med mere end to meter mellem os og håndsprit på bordet. Vi skal tale om budgettet og har derfor ikke plads til, at teknikken svigter. Det er godt at sidde i et fysisk møde igen. Det er bare bedre, når man kan se og høre hinanden ordentligt og fornemme stemningen i lokalet.

Vi har planlagt vores nødberedskab efter en stejl stigende kurve med indlæggelser, regionen har heldigvis meldt klart ud, at tallet for corona-indlæggelser og patienter på intensiv er meget positivt.

For første gang er der et fald, så det bliver spændende at se, om kurven reelt er knækket - eller om det blot er en enkelt dags tilfældige udsving.

Torsdag den 2. april
Status er egentlig som i går. Vi er ved at forberede udsendelse af dagsorden til kommunalbestyrelsesmøde, og det foregår i høj grad digitalt med telefonsamtaler. Det er næsten som business as usual. Jeg læser sager, så vi kan få det sidste på plads inden påske.

Fredag den 3. april
I dag har jeg haft mange telefonsamtaler med samarbejdspartnere om alt muligt andet end corona. Og så alligevel. Når jeg taler med eksterne,  hører vi jo om situationen i deres organisation. Alle er påvirket, så det er interessant at høre, hvordan de forskellige organisationer håndterer det.

Alle jeg taler med i dag afventer en udmelding fra regeringen om den gradvise åbning, men den får vi ikke i dag, selvom vi har brug for en klar udmelding om dagene efter påske. Mange har fået den opfattelse, at tingene vil normalisere sig allerede tirsdag efter påske, også selvom det ikke var, hvad statsministeren sagde på sit pressemøde søndag.

Jeg håber, at der kommer et pressemøde på mandag med nogle lidt klarere meldinger, så borgerne for eksempel ikke tror, at børnene kan komme i daginstitution som normalt.

Imens kan jeg glæde mig over, at vi har modtaget en stor sending af værnemidler. Vi har været bekymrede for situationen i påsken, men nu burde vi have nok.

Mandag den 6. april
Jeg afventer udmelding om genåbning. Først læser jeg, at der er møde med partierne kl. 14.30, og efterfølgende kommer meldingen om pressemøde kl. 20. Nu kommer så genåbningen. Dagtilbuddene og de mindste skolebørn skal starte igen. Jeg ringer atter rundt til en række chefer og får booket møder fra morgenstunden.

Det havde været rart med flere detaljer på udmeldingen. Kort efter pressemødet lægger Undervisningsministeriet et opslag ud. De skriver, at de vil have vejledninger klar inden påske, men for os i kommunerne melder spørgsmålene sig to minutter efter statsministerens pressemøde. Både hos borgere og medarbejdere.

Jeg synes, at centrale myndighederne har gjort det rigtig godt undervejs, men det er lidt skuffende, at de ikke har timet det sådan, at der ligger noget vejledning klar med denne udmelding.

Der bliver sagt, at det skal være sundhedsmæssigt forsvarligt, men hvad betyder det?

Tirsdag den 7. april
Det hele står i genåbningens tegn i dag. Der er i øjeblikket ingen vejledning fra hverken KL eller ministerier, men der er til gengæld mange spørgsmål. Vi går efter en genåbning den 15. april, fordi borgerne forventer, at vi er klar der. Dagtilbud og skoler er pludseligt braget ind på dagsordenen.

Genåbningen kræver stort set al min tid. Jeg tænker, at det for mange vil være angstprovokerende, at mange børn og voksne pludselig skal samles igen, og at det derfor er vigtigt, at vi kommunikerer klart om, at det er forsvarligt, og at vi tager de nødvendige forholdsregler.

Retningslinjerne kommer først et døgn efter udmeldingen her tirsdag aften. Kravene er meget omfattende, og forvaltningen beslutter derfor sammen med borgmesteren, at vi først genåbner mandag den 20. april. Det vil give os den nødvendige tid.

Så det bliver ikke en almindelig påske. Der bliver knald på.

Det viser, at det paradoksalt nok er nemmere at lukke ned end at åbne op, når det ikke kan ske på normale vilkår, men kræver helt nye måder at gøre tingene på.