Birgit Stenbak Hansen er socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn. Hun er uddannet sygeplejerske, gift og mor til to voksne børn.

Hun fortæller:

Onsdag aften den 11. marts er jeg til generalforsamling i Skagen Partiforening. Vi får wienerbrød og kaffe og har lige gennemgået min orientering fra byrådsgruppen, da der er en, som kigger på sin telefon. Vi ved jo godt, at statsministeren har varslet pressemøde kl. 20.30. Pludselig rejser han sig op og siger, at Danmark lukker ned. Alle kigger på ham og lytter.

- Hvad?, siger jeg så, og folk kigger på mig.

- Ja, folk skal sendes hjem, siger han.

Hold da op, tænker jeg. Jeg kan mærke det helt fysisk. Vi rejser os og når dårligt at sige tak i dag og sunget den traditionelle sang. 

Kommunaldirektøren skriver, at krisestaben skal træde sammen med det samme. Jeg havde nok aldrig troet, at alle de øvelser i beredskabet en dag ville blive til virkelighed.

Jeg kører fra Skagen og sydpå til Frederikshavn. Det lyder lidt skørt, men jeg kan ikke helt huske turen. Adrenalinen er godt nok oppe at køre, og jeg har ikke fået aftensmad.

Kl. 22 ankommer jeg til rådhuset og spørger en ansat, om vi har noget mad. Det har vi ikke. Uden jeg siger noget, kører hun på Burger King og henter en Whopper til mig. Imens mødes krisestaben på borgmesterkontoret, for jeg har sådan et langt bord.

Vi har holdt øvelser og ved godt, hvad vi skal. Vi lukker ned fredag den 13. marts til fyraften. Alle administrativt ansatte, der kan arbejde hjemme, skal gøre det fra i morgen, mens rådhuse, borgerservice, biblioteker og svømmehallen lukker.

Og det er bare toppen af isbjerget. Vi går gennem mange emner: Nødpasning, beredskab i tandplejen, dagtilbud, sundhedspersonale, vagtplaner, kommunikationsstrategier… 

Jeg er ikke bekymret for, om vi kan finde ud af at drifte kommunen i den ekstraordinære situation, men lukningen kører i hovedet, da mødet slutter kl. 23.30. Jeg er lysvågen, selvom det er sent. Det føles surrealistisk - det hele.

Jeg kommer hjem og kan slet ikke falde i søvn. Forstå mig ret: Det er lidt ligesom op til et valg eller på selve valgdagen, hvor jeg burde være så træt. Men jeg kan ikke sove. Jeg sover måske nogle timer.

Torsdag den 12. marts
Torsdag morgen er folk ved at bære deres ting ud i bilerne. Det foregår helt stille. Det er mærkeligt. Når der er krise i en familie, sidder børnene lige så stille og kigger - det er lidt sådan et billede, jeg får.

Vi skal finde svar på virkelig mange spørgsmål. Alle direktører fortæller, hvordan de organiserer sig efter retningslinjerne. Kommunikationen er vigtig, fordi alle vores borgere skal vide, hvordan de får fat i os. 

Fredag den 13. marts
I dag snakker vi om at inddrage pensioneret personale fra sundhedssektoren i kampen mod corona. Kommunaldirektøren skriver til KL for at bede om centrale overenskomster, og vi skal huske respekten for hinandens faggrupper.

Vi driller vores økonomidrektør lidt med, at han i sin tid startede som pædagogmedhjælper, og nu er han økonomidirektør. Det kan være, vi skal have ham ud.

Vi overvejer at aflyse det efterfølgende byrådsmøde.

Weekend: Den 14. og 15. marts
Der er mange henvendelser fra både politikere, borgere, ansatte og virksomheder, der vil vide, hvor længe krisen varer, og om der kommer flere restriktioner.

I en kort situation kan vi jo alt, men hvornår bliver vi pressede på at leve så anderledes, når vi ikke må være sammen på den måde, vi plejer?

Jeg Facetimer med min mor, som er 80 år og kronisk syg, hver dag. Hun bor sammen med min far på 89. Så jeg har set deres loft rigtig meget.

Jeg tænker på, at det er barskt at køre krisestab i en ekstraordinær situation. Min far har oplevet krigen. Vorherre bevares, ikke? Der kørte de krisestab i fem år, så jeg har jo hørt ham sige, at vi kan rigtig meget.

Mandag den 16. marts
Jeg laver et opslag på Yammer, et medarbejder-intranet, hvor jeg takker dem for deres store indsats.

KL har meldt ud, at de opfordrer til at betale regninger før forfaldsdatoen. Vi fremrykker en renovering på en lokal skole og i en svømmehal.

Tirsdag den 17. marts
Hele byrådet er enige: Vi aflyser næste møde men aftaler, at udvalgsmøder skal ske på Skype.

Vi skal hele tiden træffe kortvarige beslutninger og have den kommunale skude til at dreje efter dem, så vi har fokus på bemanding, ældreområdet, stigningen i antal ledige, og hvad de lukkede grænser betyder for vores havne.

Torsdag den 19. marts
Vi holder KL's bestyrelsesmøde på Skype, og det er virkelig godt at få snakket med de andre borgmestre og bestyrelsesmedlemmer. Jeg får sagt, at vi ikke skal tro, vi kan redde hele verden ved for eksempel at lave lokale erhvervspakker.

Vi holder også holdt KL delegeretmøde elektronisk. Jeg er dirigent med Michael Ziegler, og den elektroniske afstemning går godt.

Hjemme i Frederikshavn melder jeg mig til jobbanken. Jeg er jo uddannet sygeplejerske. Jeg skal selvfølgelig passe mit embede som borgmester, men døgnet har 24 timer, og aften og nat skal jeg jo ikke være i kriseberedskab.

Fredag den 20. marts 2020
I dag har jeg Skype-møde med landets borgmestre, statsministeren og fagministre. Det er godt at få vendt tingene sammen, men det er ambitiøst have 98 udisciplinerede borgmestre på, så der er lidt tekniske udfordringer.

Man kan høre, når nogen siger 'gå du ud og smør dig en mad, mor kommer lige om lidt' og sådan noget, selvom statsministeren bliver ved med at sige 'I skal mute! I skal mute!'. Vi får da også drillet lidt med, om vi kan sende kage rundt.

Det varer over to timer, og det er hårdt - men det er vellykket at få os samlet. Hvor vi ligner hinanden jo!

Kommunikation er svær, men utrolig vigtigt. Jeg sender referat til byrådet, for det er vigtigt at huske dem i en tid, der ikke fordrer mange lokalpolitiske beslutninger om driften i en krisetid. Det er svært at vide, hvad det politiske råderum er i denne tid.

Mandag den 23. marts
Efter omstændighederne går det godt.

Statsministeren melder ud, at alle tiltag forlænges til efter påske. Jeg overvejer, om vi kan kan vi blive ved med at holde gejsten oppe og kan ikke lade være med at tænke på, hvor længe det kommer til at vare.

Så tænker jeg på Dan Turéll: 'Mest af alt holder jeg af hverdagen'.

Fredag den 27. marts
I forbindelse med finansministerens pressemøde om, at anlægsloftet suspenderes, har jeg en samtale med kommunaldirektøren og økonomidirektøren om vores muligheder.

Vi er i fuld sving med at fremrykke og tager det op på økonomiudvalgsmøde i april.

Weekend: Den 28. og 29. marts
Der er ro i kommunen, får jeg løbende at vide af direktionen på mail.

Når jeg siger det, er der masser af udfordringer: Vi kigger på bemanding, og folk er ved at være trætte. Men der er ikke kaos eller krise.

Er det hårdt? Ja, det skal jeg love for.

Pressen har fokus på, hvornår Danmark åbner op igen. Mon det er for at give håb? Eller kan vi bare ikke holde ud, når vi ikke kan se en ende?

Søndag er næsten helt normal. Jeg tusser rundt i joggingtøj, drikker kaffe, gør lidt rent og læser nyheder. Eneste anormale træk er, at alt handler om corona i medierne.

Tirsdag den 31. marts
Det er, som om vi har fundet stabil drift, men jeg ved, at 'farer' lurer derude.

Jeg modtager en liste over lokale virksomheder, der bidrager med værnemidler, endda nogle uden beregning. 1.000 liter!

Det kræver tak.

Onsdag den 1. april
Jeg plejer at hoppe i aprilsnar med begge ben, men mon man føler for at lave lidt sjov i denne tid? Satire hører også til i svære tider, hører jeg en komiker sige i P1.

Har møde med økonomi- og kommunaldirektøren, hvor vi gennemgår økonomi for 2019, 2020 og 2021, hele tiden med corona i baghovedet. Hvad betyder det for Danmarks og kommunens økonomi og for økonomiaftalen mellem KL og regeringen?

Melding fra direktionen er stadig sikker drift i denne anderledes tid.

Fredag den 3. april 
17 mia. for meget indbetalte skattekroner udbetales tilbage til borgerne i dag. Erhvervslivet opfordre til at bruge nogle af pengene, men TV2 News laver en rundspørge, der viser, at langt de fleste sætter dem ind på kontoen.

Jeg synes jo, det er ansvarligt. Når finansverdenen siger, at vi skal øge forbruget, så er vi som borgere sådan… Njaahh, vi må hellere lige passe lidt på.

Det kan jeg godt lide.

Lørdag den 4. april 
Jeg tager en nyhedsfri dag, indtil min datter fortæller, at et indlæg i en lokal netavis bliver delt mange gange på Facebook. Forfatteren bag kritiserer stat, region og en smule kommunen for manglende test og værnemidler.

Han medvirker til usikkerhed og frygt, men rammer ind i spørgsmål, som borgere mangler svar på. Det skal vi svare på hurtigst muligt.

Mandag den 6. april
Statsministeren var i 21 Søndag for at tale om genåbning i går. Hun holdt mange døre åbne. Hvis og hvis og hvis. Nu  venter vi på, at hun melder noget af en genåbningsplan ud.

Kl. 20 går statsminsteren på med sundhedsminister, rigspoliti-Thorkild, Søren Sundhedsstyrelsen og Kåre Virolog, ja, vi er jo nærmest på fornavne med dem efterhånden.

Til manges overraskelse er det vuggestuder, børnehaver og de mindste skolebørn, der åbner Danmark igen, så det går vores direktion i gang med at forberede.

Onsdag den 8. april
I dag har jeg en nødvielse af et par, hvor hun er syg. Vi gør de udenfor, de kommer alene, og jeg har to kommunalt ansatte vidner fra krisestaben med.

De tager selv en kuglepen med, så vi ikke skal dele. Jeg har skrevet en lille tale til dem:

Jeg skriver, at de altid vil kunne huske dagen, fordi det er deres bryllupsdag, men vi vil også altid kunne huske, at de blev gift midt i en coronatid.

Det var jo en bombe, der sprang under Danmark tilbage den 11. marts.

Det er gået meget bedre med at rumme både borgere og ansattes bekymringer og omstille os, end jeg tænkte, det ville, da jeg kørte fra Skagen til Frederikshavn.