Jeg fører dagbog. Sådan en rigtig notesbog, som jeg skriver i med en kuglepen. I hånden, ligesom i gamle dage. Og jeg vil faktisk vove den påstand, at det har gjort mig til en bedre leder. 

Hver dag, når jeg runder arbejdsdagen af, bruger jeg ti minutter på at notere ned. Det bliver typisk til omkring halv side om det, der har gjort indtryk på mig i løbet af dagen. Det kan fx være ting, der gjorde mig glad, opmærksomhedspunkter jeg skal følge op på, eller temaer jeg skal følge med i. Men det kan også være frustrationer, succeser eller fadæser.

Dagbogsskrivningen er blevet et lille åndehul. En mulighed for at ventilere til mig selv, og jeg ser faktisk frem til at runde dagen af med dagbogen i hånden, for den tjener to vigtige formål: Jeg får lagt arbejdet på hylden på fornuftig vis og kan vende hjem med et klart hoved. Og det skærper opmærksomheden på de vigtige punkter samtidig med, at mindre betydelige overvejelser kan gå i sig selv igen. 

Notater med læring

Når jeg med et par måneders mellemrum sætter mig for at læse mine dagbogsnotater igennem, giver det anledning til både gode refleksioner og panderynken. 

Jeg kan fx opdage, hvordan jeg har været fuldstændig optaget af et mægtig vigtigt tema, som allerede få dage efter viser sig at være komplet ligegyldigt. At der typisk er nogle typer opgaver, jeg lykkes med, mens andre typer af opgaver lidt for ofte har det med at falde på gulvet. At der er en tematik i de ting, der frustrerer mig, og ditto i hvad jeg begejstres over.

Men hvis overskuddet er med mig, tør jeg kigge ind i det, der rent faktisk er på spil: At der - 20 års leder- og cheferfaring til trods - stadig er begivenheder og situationer, hvor jeg er sårbar. 

Kig i bakspejlet

For mit vedkommende er det oftest i de situationer, hvor jeg tror, at jeg skal løse alting selv. Det er en sejlivet myte, at ledere og chefer som alvidende solister finder svaret inde i sig selv. Det er også noget værre vrøvl. For når jeg kigger på min ledelse gennem min dagbog, så kan jeg jo godt se, at de gode beslutninger opstår uden for en selv. De opstår gennem de dialoger og samtaler, vi indgår i. Det er i dialogen, at vores indre værdier vækker genklang. Og når den rigtige tone opstår, ved jeg, at der er en god beslutning på vej. 

Det er en central og helt afgørende læring for mig, som har stor indflydelse på, hvordan jeg bedriver ledelse i dag. Det er også en læring, som jeg næppe havde gjort uden min dagbog. 

Derfor er mit råd – eller måske nærmere en værdifuld erfaring, jeg gerne vil give videre: Brug tiden på at se dig selv efter i sømmene, bagudskue, kigge i bakspejlet. Det er bestemt ikke spildt. Det er din egen ledelsesfortælling til dig selv, og når du genbesøger den, er der god læring at hente.