Ifølge klimaforskere skal vi vænne os til et Danmark, hvor der kommer mere ekstremt vejr. Boligområdet Jyllinge Nordmark blev oversvømmet i 2013 under en kraftig storm, der påvirkede næsten 500 husstande. Og i 2017 knoklede frivillige fra Vestsjællands Beredskab i 18 stive timer med at rydde vejene for træer og med at sikre Holbæk Havn og de omkringliggende bygninger imod vandet, der bare væltede ind.

Men skal stormflodssikringen, som kommunerne står bag, virkelig batte noget, skal de undgå udelukkende at sætte deres lid til den data, som Kystdirektoratet udsender. De er nemlig langt fra omfattende nok til, at man kan vurdere ordentligt, hvor højt vandet risikerer at stå. Det er meldingen fra senioringeniør og projektleder hos Cowi, Carsten Jürgensen.

- Hvis de kun bruger datakilder fra Kystdirektoratet og DMI, så må de ikke bruge det, når de skal bygge ting, der skal holde i længere tid end måleperioden, det vil sige ofte 20-50 år. DMI og Kystdirektoratets statistikker er jo som udgangspunkt rigtige nok, men de kan bare ikke sige noget om perioder, der er længere.

Sagen er den, siger Carsten Jürgensen, at ingeniører og DMI sammen med Kystdirektoratet har to vidt forskellige opgaver:

- Når ingeniørerne skal beregne, hvordan vi bedst bygger en metro, så skal vi opfylde det krævede sikkerhedsniveau mod, at der strømmer vand ind, ellers får vi en større katastrofe. Danmarks Kystdirektorat og Danmarks Meteorologiske Institut har blandt andet den opgave, at de skal måle vandstanden og lave statistik på det. Men de har ofte kun målt i 20-50 år, og det er langt fra nok til at kunne finde sjældne og voldsomme hændelser, som er sket og som vi skal bruge for at beregne risikoen for fremtidige hændelser, siger Carsten Jürgensen.

1.000 års data
Cowi har undersøgt stormfloder i den danske del af Østersøen ved hjælp af historiske data, der går op til 10.000 år tilbage. Arbejdet er udført i forbindelse med udvidelsen af metroen i Københavns Sydhavn.

Ingeniørerne har higet og søgt i gamle bøger, og de har blandt andet brugt vandstandsstreger på bygninger for at kunne kortlægge ekstrem højvande i Østersøen, og her menes Østersøkysterne syd for Lillebæltsbroerne, Storebæltsbroen og Øresundsbroen.

- Vi har læst optegnelser i gamle skrifter og fundet sten med streger og datoer på. Og så har vi sammenholdt med observationer og målinger fra blandt andet den tyske del af Østersøen. For os er de lige så interessante som målinger på den danske side af Østersøen. For i Tyskland har man væsentligt ældre målinger og observationer, siger Carsten Jürgensen.

Ingeniørerne har kun taget data med, hvis de fandt mindst to optegnelser for samme hændelse:

- Så vi har plottet de observationer, vi har fundet, ind på en kurve, og fra år 1000 og frem har vi fem-seks hændelser, hvor vandstanden var tre meter over normalen. Den seneste af dem var i 1872. Det år var vandstigningen så voldsom, at den aldrig dukker op igen. Folk druknede, og Lolland har været under vand, og det var en katastrofe uden lige. Det er blandt andet årsagen til, at man har bygget diger ved Lolland.

Det er dog vigtigt for Carsten Jürgensen at understrege, at statistikken fra DMI og Kystdirektoratet ikke er forkert:

- Den er bare begrænset i sin gyldighed og kan ikke bruges til at fremskrive ting i flere hundrede år. Men den har desværre i folkemunde fået en betydning, som om det er den statistik, der er den fyldestgørende og den sande. Og det er den altså ikke, siger han.

Hundredårshændelser 
Problemet er nemlig ifølge Carsten Jürgensen, at man ikke kan garantere, at der har været en såkaldt hundredårshændelse i løbet af de sidste hundrede år. Det kræver nemlig, at man har data nok til at konstatere, at der er et mønster. Og et sådant kan man ikke aflæse, hvis man kun har data for 100 år, siger han:

- Hundredårshændelser kan i princippet ligge med to års mellemrum, og så kan der snildt gå 400 år, før vi har endnu en. Men har du data for 1.000 år, burde du kunne se ti hundreårshændelser.

Og det er problematisk, fordi kommunerne udelukkende konsulterer de data, der kommer fra Kystdirektoratet.

- Hver gang en kommune skal bygge noget, som har en forventet levetid på længere end 20-50 år, og de bruger statistikker for kortere måleperiode, så kommer de til at fejlvurdere risikoen for oversvømmelse. Det er alt for usikkert. Det vil risikere at ende i en katastrofe. Og derfor er det utilstrækkeligt, hvis udelukkende disse data bliver brugt til byggeplaner af ting, som skal holde i mere end 20-50 år, siger han.

Dermed risikerer byggerier altså at gå til, fordi højvandsstatistikken og dens fortolkning simpelthen ikke er god nok.

Syv tyveårshændelser på seks år
Og der er flere voldsomme stormfloder, end Kystdirektoratets data giver udtryk for. Bare to dage inde i det nye år kunne Stormrådet således konstatere, at vi med stormen Alfrida også fik årets første stormflod – en såkaldt tyveårshændelse, altså en vandstandsstigning, der er så ekstrem, at man kun forventer, de sker hvert 20. år.

Dem har der været syv af siden 2013 – heraf fire på Lolland, tre på Nordfyn og tre i Thyborøn.

Det afhænger af, hvor ens kommune ligger, hvor høj vandstanden skal være, før der er tale om stormflod, men det afhænger i høj grad også af de data, som Kystdirektoratet bygger deres statistik på.

- For to år siden havde vi også en stormflod på 180 cm i Østersøen. DMI kaldte det en hundredårshændelse. Men det var det nok ikke. DMI kom jo med deres udmelding, fordi måleserien på den pågældende station var for kort til et udsagn om en hundredårshændelse. Hvis du har en kort måleserie, indeholder den mulighed ikke de høje vandstande. Man risikerer at ende i en situation, hvor det, man gør, ikke bare er usikkert, men også er forkert, siger Carsten Jürgensen.

Og det er netop forkert brug af statistikken, som bekymrer Carsten Jürgensen. For kommunerne henholder sig ofte til, at der er tale om en officiel statistik:

- Dertil må man jo sige, at det kan da godt være, den er officiel, men den er jo ikke ansvarspådragende. Den er officiel al den stund, at den er fra en dansk myndighed. Men myndighedens målinger er begrænset i tid og dermed også i dens anvendelsesområde. Denne begrænsning i anvendelsesområdet er godt nok nævnt i den seneste statistik men står ikke bøjet i neon.Fordi den ikke står med store knaldrøde bogstaver, så tror man, den kan bruges til alt. For det er dejligt nemt, og det er officielt, men det gør den ikke tilstrækkelig.