Hun er kvinden med det store overblik
Hun er kvinden med det store overblik
Helene Probst holder snor i de danske hospitaler.
Og som centerchef for planlægning i Sundhedsstyrelsen er det hende, der har det samlede overblik over, hvor mange respiratorpladser det danske sygehusvæsen har, og hvor meget uddannet personale der er til at betjene dem. Hun sørger for, at det danske sygehusvæsen ikke oplever de samme tilstande, som Italien oplever. En opgave, hun mener, er realistisk.
I midten af marts gav hun et interview til Ugeskrift for Læger, hvor hun blandt andet udtalte:
-Vi er rigtig godt forberedte i Danmark. Vi var rigtig hurtige til at rådgive befolkningen om hygiejne, og med den nye strategi, skruer vi endnu mere op for at undgå smittespredning i samfundet. Med de foreløbige tal, er jeg er fuld af fortrøstning i forhold til den plan, vi har lagt, siger hun med henvisning til Sundhedsstyrelsens strategi for at inddæmme og afbøde coronasmitten.
Helene Probst uddannet er speciallæge i samfundsmedicin fra Københavns Universitet. Hun har en master i Public Administration fra Copenhagen Business School. Hun blev første gang ansat i sundhedsstyrelsen i 2007, og har siden haft forskellige stillinger i og uden for Sundhedsstyrelsen. Nu senest som centerchef for planlægning siden 2018.
Helene Bilsted Probst
Centerchef for planlægning, Sundhedsstyrelsen
Helene Bilsted Probst er født i 1972 og uddannet læge fra Københavns Universitet i 2002. Hun blev speciallæge i samfundsmedicin i 2013 og afsluttede i januar 2016 en Master of Public Administration (MPA) fra Copenhagen Business School.
Helene har været ansat i Sundhedsstyrelsen i flere omgange, første gang i perioden 2007-2010, og efterfølgende fra 2012-2016, hvor hun fra 2013 havde ledelsesansvar som sektionsleder og enhedschef.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Hendes interesse for samfundsmedicin og planlægning begyndte allerede, da hun studerede. Og den rækker langt ud over Danmarks grænser. Lige før hun blev færdiguddannet læge fra Københavns Universitet i 2002 var hun projektkoordinator for studenterorganisationen IMCC, der driver sundhedsprojekter i fattige lande. Her organiserede hun et kvinde-projekt i Ghana i Afrika. Et kontinent, hun er vendt tilbage til i løbet af sin karriere. Senest i 2016, hvor hun fik to års orlov fra sit job som enhedschef i Sundhedsstyrelsen for at arbejde som udsendt rådgiver fra Danida til Tanzanias Sundhedsministerie.
- Jeg har været glad for at arbejde som enhedschef i Sundhedsstyrelsen, men har længe haft et ønske om at komme til at arbejde i Afrika igen. I min stilling i Tanzania skal jeg også arbejde med planlægning af det nationale sundhedsvæsen, sagde hun dengang til Dagens Medicin.
Helene Probst boede i Tanzania med sin familie, der tæller manden Jonas Probst og tre døtre.
Sammen med sin mand har Helene Probst desuden lavet museumsudstillingen ‘Kvinderne og det røde ler’, der blev udstillet på blandt andet Moesgård Museum i Aarhus i 2001. Udstillingen bestod af en række røde lerkrukker fra Vestafrika, som parret havde taget med hjem i forbindelse med deres ophold i Ghana.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.