Han er blevet kaldt corona-kampens ansigt og en garant for faglighed. På Facebook er han både blevet kaldt hysterisk og handlingslammet – foruden en masse grimme ting, der ikke fortjener at blive gentaget. Men han foretrækker nok bare at blive kaldt Søren.

Men der er også meget fokus på Søren Brostrøm i de her dage. Som direktør for Sundhedsstyrelsen er det hans ansvar at forklare danskerne, hvad der skal til for at inddæmme og nedkæmpe det virus, der siden januar har hærget mediebilledet, og som i hvert fald de seneste uger endelig har lært folk at vaske hænder. 

- Jeg har ansvaret, og det har Sundhedsstyrelsen også. Sådan er det, og det har jeg aldrig været et øjeblik i tvivl om. Jeg vidste også godt, at det kunne blive meget stort og fylde meget for det danske samfund. Men jeg ligger ikke søvnløs om natten, for vi kan godt håndtere det her, sagde han mandag til Jyllands-Posten. 

Derfor er det ham, der pressemøde efter pressemøde ved siden af statsministerens bange mine siger ting som:

- En første bølge af coronavirusset vil kunne ramme 600.000 danskere. Det vil formentlig ske over en periode på tre måneder. Af de cirka 600.000 danskere, som er smittet i sådan et scenarie, vil det være ti pct. af dem - altså 60.000 - der kommer i kontakt med sundhedsvæsnet.

Og:

- På et tidspunkt holder inddæmningsstrategien ikke længere. Jeg kan ikke sige, hvornår det er. Det er en time til time- og dag til dag-vurdering.

Søren Brostrøm er egentlig uddannet læge, og selvom det ikke er praktisk medicinsk arbejde, der fylder hverdagen, så trækker han på erfaringerne fra de mange år først som afdelingslæge i Skejby og så som overlæge først i Glostrup og siden i Herlev. Især i krisetider, hvor hovedet skal holdes koldt. Som han siger til Jyllands-Posten: ‘Jeg har prøvet det, der var værre’.

- Når man har arbejdet som læge i 20 år med livreddende arbejde og skal udføre et akut kejsersnit på otte minutter, så opbygger man en robusthed, som gør, at man ikke rigtig bliver skræmt.

Efter overlægejobbet fulgte to år med et lektorat på Københavns Universitet, hvorefter han i 2011 landede et job i Sundhedsstyrelsen som enhedschef for sygehuse og beredskab. 

Det var i det job, han første gang stødte på HPV-sagen, som skulle vise sig at definere en stor del af hans senere ansættelse, da han rykkede op i geledderne og blev direktør. 

Med TV2-dokumentaren De Vaccinerede Piger fra 2015 faldt antallet af unge kvinder, som fik vaccinen mod HPV. Det er en seksuelt overført virus, der kan give celleforandringer i livmoderhalsen. Celleforandringer, som kan udvikle sig til livmoderhalskræft. 

Og mens kurven over vaccinerede piger fik et gevaldigt knæk, så fik også tilliden til Sundhedsstyrelsen et gevaldigt knæk. Den tillid har Søren Brostrøm brugt en meget stor del af sin tid som direktør på at genopbygge. Og på at tage ved lære af krisen, der blandt andet fik ham til at se, at det ikke er nok bare at fortælle folk, at sådan en vaccine virker:

- Det er farligt for en autoritet at sidde i sit elfenbenstårn og være mopset, når der er nogen, der siger noget vrøvl. Fejlen for mig var, at jeg bare gik ud og sagde, at vaccinen var fuldstændig sikker, og at der ikke var noget at bekymre sig om. Vi lærte, at vi var nødt til at vise mellemregningerne og gå mere i dialog, sagde han mandag til Jyllands-Posten. 

Han understreger: ’Autoriteten skal man opbygge i fredstid, for det er for sent at gøre, når først krisen rammer.’

Landet med de mange sandheder

Læren fra HPV-tiden tager Søren Brostrøm også med sig ind i en anden diskussion, som har fyldt for direktøren for Sundhedsstyrelsen de seneste år: Nemlig hvorvidt vi lever i et postfaktuelt samfund, hvor folk stoler lige så meget på en grædekone med spåkugler i Utah, som de stoler på deres egen læge og på myndighedernes anvisninger. 

Da han i 2019 talte ved Foreningen af Speciallægers årsmøde kom opfordringen:

- Lad være med at søge et autoritetsmonopol – vi lever i et polyfaktuelt samfund og skal kunne rumme, at nogen mener noget andet end os.

Polyfaktuelt – et samfund med mange sandheder og ikke kun én. Et samfund, hvor evidens og faglighed bliver kompromitteret, glemt, ignoreret og kørt over. Men HPV-sagen og den senere ME-sag om kronisk træthed og alle de andre sager er ikke politikernes eller mediernes skyld:

- Det var min skyld og mit ansvar, sagde Søren Brostrøm. 

Men selvom han gerne tager ansvaret på sig for den manglende tillid, så forklarer han gerne, hvorfor han mener, at vi er endt i det, han kalder et polyfaktuelt samfund – og for ham endnu vigtigere, hvordan Sundhedsstyrelsen skal agere i det: 

- Vi skal indrømme, at der findes nogle lidelser, som vi ikke håndterer godt nok. Vi er nødt til at lytte til patienterne og tage dem alvorligt, sagde han i december til Zetland om, hvordan Sundhedsstyrelsen fremover skal være det, han kalder en ‘moderne autoritet’.

Eller risikerer man at gøre mere skade end gavn, mener han: 

- Hvis vi bare siger, at vi er faktuelle, og de andre er postfaktuelle, så får vi skabt et ‘os’ og et ‘dem’, siger han. Det er i den slags kløfter, autoritet bliver tabt i dybet og aldrig fundet igen, mener direktøren.

Heldagsansættelse

I de her dage løber Søren Brostrøm hurtigere, end han plejer. Generelt er arbejdsdagene cirka 14 timer lange og starter med møder med kaffe og blødt brød og slutter gerne med en burger på vej hjem klokken 21, før han er live igennem i 22-nyhederne. Slag i slag – time til time og dag til dag.

I slutningen af januar beskrev han sin uge for Politiken. Det var før, den første dansker var smittet med coronavirusset. Der beskriver han blandt andet, at det er tidligt at komme hjem klokken 21. Og at han selv når at få en snue, som sender ham til kortvarig tælling midt i kampen mod det virus, som han på det tidspunkt godt ved, har kurs mod Danmark:

- Alle kan høre, da jeg er i radioen klokken otte om den jyske patient, at jeg er vildt snottet, folk siger, jeg lyder ulden. Jeg kæmper mig igennem dagene, siger han blandt andet til Politiken, og senere på ugen:

- Vi begynder for alvor arbejdet med hjemtagning af danskere fra Kina. Det tager næsten al min tid, hvor vi koordinerer tæt med Udenrigsministeriet, der er den centrale part i aktionen, men jeg snakker også med Forsvaret, der skal stå for den sidste del af turen til Danmark. Flyforbindelser, kommandoveje, retningslinjer, sundhedsfaglige screeninger og alt muligt andet skal koordineres. Et enormt arbejde, så vi får de fire danskere hjem fredag aften og senere de resterende over weekenden.

I mellemtiden har han sendt de syge danskere hjem i seng. Han har sat over 1.000 danskere i karantæne, og han har formået det, som mangen en snestorm i januar har forsøgt år efter år: Nemlig at sende alle landets skolebørn hjem. En slags snefri i regnvåde marts.