Vrede naboer og oprørte græsrodsbevægelser udfordres sjældent, når kommuner tager stilling til lokalplaner med nyt og tættere byggeri i byområder. Protesterne står ofte uimodsagt. Ikke mindst i tiden op til kommunalvalg må politikere og andre beslutningstagere lægge ryg til voldsomme udfald på sociale medier, hvor forandringer, som gør byen tættere og højere, med garanti får en hård medfart.

Men der findes argumenter for yderligere fortætning af storbyerne med flere boliger på mindre plads. Det handler ikke om æstetik, men om klima, miljø og ressourceforbrug.

Det mener forfatteren til debatbogen “Et forsvar for storbyerne”, cand. scient. pol. fra Københavns Universitet Simon Kjær Hansen. Han anbefaler, at man lader storbyerne vokse og udnytter det potentiale, eksempelvis København har for nyt byggeri på sit nuværende areal. Fordi det vil belaste klima og natur mindst.

- Det handler om, hvordan vi planlægger for fremtiden og de hensyn, vi bliver nødt til at tage. Jeg vil ikke tvinge folk til at flytte til de store byer eller tømme tyndt befolkede kommuner for mennesker. Men vi kan omvendt ikke blive ved med at udstykke, bygge veje og rørledninger uden at forholde os til konsekvenserne, siger han.

Tag over hovedet til 300.000 flere

Debatten mangler nuancer, mener han, og i bogen argumenteres stik modsat den diskurs i den offentlige debat, der siden årtusindets begyndelse har haft som overordnet mål at bremse storbyernes vækst og fremme udflytning fra København til provins.

Ifølge Simon Kjær Hansen, som har rådgivet politikere og fungeret som global direktør for storbysamarbejdet C40, overses især to vigtige elementer: klimahensyn og ressourceforbrug.

Han peger på, at storbyens beboere forbruger og miljøbelaster langt mindre end mennesker i individuelle og/eller pladskrævende boliger i mindre trange omgivelser. Det dokumenterer statistikken.

- Der er ikke noget hokus-pokus i tallene. Jeg har bare kigget i Danmarks Statistik, og det kan enhver anden jo også, siger forfatteren.

For Simon Kjær Hansen er det paradoksalt, at både byudvikling og klima/miljø optager så mange, uden at der for alvor bliver koblet mellem de to.

- Det har undret mig længe, at ressourceforbruget har spillet så beskeden en rolle, når man har diskuteret vores fremtidige bosætning og storbyernes udvikling. Det bliver vi efter min mening nødt til, når vi forholder os til de 300.000 nye borgere, befolkningen vil vokse med over de næste 15 år, siger han.

Ifølge Simon Kjær Hansen har storbyens kritikere et forklaringsproblem, når de modsætter sig højhuse og nye boligkomplekser i København og øvrige store byer:

- Hvis ikke vi vil have flere boliger i hjertet af byerne, skal de opføres andre steder. Men hvor og til hvilke omkostninger? Det hører man sjældent bud på fra kritikerne. 

Modvilje kan bunde i æstetik

“Et forsvar for storbyen” udkom 22. september, og reaktionerne har været forskellige, fortæller forfatteren.

- Nogle har reageret positivt og sagt,  at det var på tide, bogens argumenter blev fremført, at de havde savnet dem i debatten. Andre har opfattet det som en kritik af alle, som ikke bor i byerne, men det har aldrig været mit ærinde, siger Simon Kjær Hansen.

Modstand mod højhuse og fortætning i byerne har ofte rod hos græsrødder og miljøforkæmpere, for hvem klima og miljø er en hjertesag. Det gælder blandt andet den langvarige diskussion om nybyggeri på Amager Fælled på et område, hvor der tidligere lå en losseplads.

- Det kan jo lyde paradoksalt, men storbybyggerier har ofte et fysisk udtryk, som er svært at forbinde med miljøhensyn og bæredygtighed. Stål, glas sten, gråbrune facader - det har et brutalt udtryk, som provokerer, siger han.

Han gør opmærksom på, at miljøorganisationer ikke er entydige modstandere af storbyfortætning. Tænketanken Concito har arbejdet med tanker som han selv, ligesom Rune Engelbreth Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening har været en inspiration for forfatteren i flere af bogens aspekter.

- Jeg håber, den kan være et indspark i debatten og tilføre nuancer, siger Simon Kjær Hansen, som advarer imod at undervurdere kommunernes udfordringer med byplanlægning.

- Mange kommuner slås med at få økonomien til at fungere med et faldende indbyggertal. I byerne kræver det mod at holde fast i udviklingsprojekter, som først står færdige og kommer nogen til gode, længe efter de er vedtaget. Hvor modstanderne til gengæld kan høste fordelene ved at sige nej her og nu, siger han. 

Læs også anmeldelsen af Simon Kjær Hansens bog: "Vend fordommene på hovedet og byg opad"