I flere kommuner er der store forskelle på, hvordan vælgerne stemmer på de enkelte afstemningssteder. Det viser en analyse foretaget af kommunen.dk, hvor vi har målt, hvor meget resultaterne fra de enkelte afstemningssteder adskiller sig fra kommunens samlede resultat.

- Det viser, hvorvidt kommunerne har en fælles dagsorden, der gælder hele kommunen i det politiske arbejde, vurderer Flemming Juul Christiansen, lektor i kommunalpolitik ved Institut for Statskundskab på RUC.

De store forskelle viser blandt andet, hvorvidt der opereres med mange underdagsordner i kommunalbestyrelsen, vurderer lektoren.

Ifølge borgmestrene i de tre kommuner, hvor afstemningsstederne divergerer mest fra hinanden, er de store forskelle primært et resultat af, at lokallisterne står meget stærkt på enkelte afstemningssteder.

Ærø mærker forskellene

I landets fjerdemindste kommune målt på indbyggertal, Ærø, kunne der stemmes på i alt tre afstemningssteder - Marstal, Ærøskøbing og Søby.

- Vi har eksempelvis Det Konservative Folkeparti, der står stærkt i Marstal, men ikke får så mange stemme på de to andre afstemningssteder, fortæller Jørgen Otto Jørgensen (S), borgmester i Ærø Kommune.

På afstemningsstedet Marstal fik Det Konservative Folkeparti 31,4 procent af stemmerne mod 17,5 procent samlet i hele kommunen - en forskel på 13,9 procentpoint.

På øens to andre afstemningssteder, Ærøskøbing og Søby, fik partiet markant færre stemmer - henholdsvis 4,5  og 7,2 procent.

- Her på øen kæmper vi lidt med, at nogle af vores partier er meget lokalt forankrede, og det kan der være flere årsager til. Det kan til dels også skyldes strukturen fra før kommunesammenlægningen, forklarer Jørgen Otto Jørgensen.

Afstemningsstederne Ærøskøbing og Søby adskilte sig fra det samlede resultat ved at levere markant flere stemmer til Venstre.

Har den store grad af lokal forankring effekter, som påvirker den måde, I bedriver politik på?

- Ja, det kan vi godt mærke, for når der er store lokale forskelle, så afspejles det jo også i, hvem der kommer til at sidde i kommunalbestyrelsen. Det kan vi jo mærke, siger Jørgen Otto Jørgensen og fortsætter:

- Der er sager, der optager enkelte områder af kommunen mere end andre. Det gør sig mest gældende i valgkampen, hvor der er få emner, som fylder meget – eksempelvis færgetrafik. Langt de fleste andre sager er vi jo enige om, men det er lokalt forankrede sager, som visse partier bakker op om, mens andre ikke gør, siger Jørgen Otto Jørgensen.

Den afgående borgmester advarer mod, at de stærke lokale tilhørsforhold kan få konsekvenser, hvis de enkelte områder ikke formår at indtænke hele kommunens interesser.

- Hvis det går over gevind, kan det jo føre til, at vi kan blive frataget det privilegium, vi har ved at være en selvstændig kommune, siger han og henviser til, at det op til sidste kommunalreform var på tale at sammenlægge kommunerne på Ærø og Langeland.

Ærø Kommune placerer sig på en samlet andenplads, når kommunerne rangeres efter, hvor meget afstemningsstederne divergerer fra kommunens samlede afstemningsresultat.

Vil ikke kaldes bykonge

Af Billund Kommunes i alt syv afstemningssteder er Filskov det sted, hvor afstemningsresultatet skiller sig mest ud. Det skyldes primært, at det lykkedes én person at støvsuge det for næsten 70 procent af de i alt 592 afgivne stemmer.

- Stedet har den største lokale stemmeandel for Robert Terkelsen (V), som også er blevet kaldt en lille bykonge derude - og det er jo ikke helt forkert, siger Ib Kristensen (V), borgmester i Billund.

Robert Terkelsen er bosat nær Filskov og ernærer sig som minkavler, når han ikke arbejder med politik.

- At jeg skulle være en lille bykonge, er jo nok positivt ment, men det er sådan et ord, man skal passe sindssyg meget på med at bruge. Du skal være ydmyg, og du skal være klar over, at du ikke kan stille alle tilfreds, understreger stemmeslugeren fra Filskov.

Påvirker den stærke lokale forankring realpolitikken i Billund?

- Ja og nej. Står vi i en situation, hvor vi har drøftelser om at lukke en børnehave, en skole eller et plejecenter, så er det jo klart, at den lokale kandidat har en helt anden rolle, end hvis vi taler om politik, der ikke indebærer de helt store forandringer, forklarer borgmester Ib Kristensen.

At den store opbakning fra baglandet har indflydelse, bekræfter Robert Terkelsen.

- Jeg har jo rent faktisk været med til at vedtage lukningen af det lokale plejehjem, og det var bestemt ikke nogen sjov beslutning, og jeg har også stemt for at fjerne vores syvendeklasse nede på skolen, inden den blev til friskole, fortæller Robert Terkelsen og fortsætter:

- Det var faktisk noget, der skete på det allerførste byrådsmøde, jeg deltog i. Mødet blev indledt med, at det var påtænkt at lukke plejehjemmet i mit lokalområde. Velkommen til byrådsarbejdet!

For Robert Terkelsen handler det blandt andet om at navigere Filskov godt igennem det politiske farvand – særlig når det gør ondt.

- Jeg vender tingene med vores lokalråd, der består af alle foreningerne i byen. Når der er emner som eksempelvis lukning af plejehjemmet, så trommer jeg dem jo sammen. Og så siger jeg: Ved I hvad, kære venner: Jeg kan godt stemme imod, men det er ikke sikkert, at jeg kan redde plejehjemmet alligevel, forklarer han og fortsætter:

- Så tager vi en snak om, hvad vi har af muligheder. Og så ender det måske med, at de siger til mig: Jamen, ved du hvad, Robert: Du går ned og stemmer for lukning, men så arbejder du alt, hvad du kan, for, at vi kan få etableret et friplejehjem.

Lokallister marker sig

I toppen af listen ligger Ikast-Brande Kommune. Her er det også særlig lokallisterne, der står stærkt i bestemte områder, der sender Ikast-Brande op på en førsteplads. Særlig ét afstemningssted skiller sig ud.

- Det er der egentlig ikke noget at sige til, for der er kun én lokal kandidat i Klovborg, og hun hedder Hanne Pedersen og er fra Fælleslisten. Det er simpelthen derfor, forklarer borgmester i Ikast-Brande Carsten Kissmeyer (V) og fortsætter:

- Vi har jo bevaret rigtig mange lokale afstemningssteder, og de stemmer altså lokalt. De tænker, at de skal have én valgt fra deres enkelte områder.

Er forskellene noget, der har indflydelse på den måde, som I bedriver politik på i dagligdagen?

- Nej, de kæmper selvfølgelig for lokale sager, men det er ikke noget, som vi har mærket vildt og inderligt. Der,  hvor de største kampe har stået, er i byerne Brande og Ikast; det er nok her, at diskussionerne har været mest karakteristiske, fortæller Carsten Kissmeyer.

Ifølge borgmesteren står de lokale kandidater så stærkt, at det er de to største byer, Brande og Ikast, i kommunen, der er underrepræsenteret.

- Der er ikke helt den lokale forankring i de store byer, som der er i de små samfund, siger borgmesteren.

Underdagsordner

Ifølge lektor Flemming Juul Christiansen kan forskellene også være med til at illustrere den socioøkonomiske spredning i kommunerne.

- Det udtrykker, at der er geografiske forskelle i kommunen. Det kan være udtryk for, at kommunen både rummer rige og fattige elementer på en gang, som så bor grupperet, forklarer Flemming Juul Christiansen.

Derudover viser forskellene også helt overordnet, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne potentielt opererer med underdagsordner.

  - Hvis man spekulerer i det, så kan det være sådan i nogle kommuner, at lister eller partier i højere grad repræsenterer nogle dele af kommunen fremfor at repræsentere hele kommunen. Så det kan betyde noget for dynamikken internt, om partierne fungerer integrerende for hele kommunen, eller om de også repræsenterer særinteresser for dele af kommunen,” siger Flemming Juul Christiansen.

Ifølge lektoren kan det potentielt give knas i det lokale bagland eller i det parti, som kandidaten tilhører, når der både skal balanceres mellem at være lokalrepræsentant og være i vater med den overordnede partilinje.

- Det kan føre til, at en kommune bliver dysfunktionel, fordi politikerne sidder i hvert deres hjørne og kæmper for egne interesser. De fleste politiske partier har det jo ellers i deres raison d'être, at de skal dække alle områder geografisk - også politisk. Derfor går det lidt imod logikken i, hvad det vil sige at være et politisk parti, at man kun repræsenterer lokalinteresser; derfor vil det give et problem også for partierne, siger Flemming Juul Christiansen.