Grundloven er stadig i god form efter 175 år
Grundloven er stadig i god form efter 175 år
Danmarks første Grundlov blev underskrevet den 5. juni for 175 år siden.
Selv om loven kom til i et andet århundrede, virker den i høj grad stadig i dag.
- Grundloven er stadigvæk højaktuel og meget relevant. Den har stor indflydelse på mange enkeltområder i dag, siger juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet.
Han peger på, at Grundlovens paragraf om offentlig retspleje blandt andet blev brugt i "FE-sagen" om Forsvarets Efterretningstjeneste. Mens paragraffen om ytringsfrihed spillede en rolle i sagen om afbrænding af hellige skrifter.
Årets grundlovsdag blev fejret med taler rundt omkring i landet. Allerede onsdag morgen var Folketingets partiledere og ministre inviteret til gudstjeneste i Holmens Kirke i København.
Her deltog også kongeparret, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.
Diskutere, anerkende og respektere
Flere politikere understregede betydningen af det danske demokrati og de værdier, som Grundloven sikrer. Det var blandt andre miljøminister Magnus Heunicke (S).
- Vi kan se, at demokratiet er under pres mange steder på kloden. Vi, der er i et demokrati og har været det længe, skal passe på det og beskytte det.
- Det gør vi ved at diskutere, anerkende og respektere hinanden, selv om vi er uenige, sagde ministeren.
SF's formand, Pia Olsen Dyhr, og Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, fulgtes sammen til Holmens Kirke.
Det faktum, at de to følges ad trods uenigheder, er et godt eksempel på det fundament, som Grundloven har skabt, sagde Pia Olsen Dyhr.
- Det er sådan, politik er i Danmark - vi kan snakke sammen på tværs og også være rygende uenige, sagde hun.
Ingen presserende mangler
Den første danske Grundlov blev underskrevet i 1849. Siden har kvinder fået stemmeret, og negativ parlamentarisme er skrevet ind i lovteksten.
Der er umiddelbart ingen presserende mangler i den nuværende Grundlov, vurderer juraprofessor Frederik Waage.
Men der er dog en række områder, der ikke er dækket.
- Mest bemærkelsesværdigt er nok menneskerettigheder. Skulle man skrive Grundloven i dag, vil man i meget højere grad inddrage dem, siger Frederik Waage.
Et andet eksempel kunne være spørgsmålet om klima og natur. De elementer mener både Pia Olsen Dyhr og formanden for De Radikale, Martin Lidegaard, hører til i Grundloven.
- Danmark er håbløst bagud, fordi langt de fleste andre europæiske lande har indskrevet grønne rettigheder i deres grundlov, sagde Martin Lidegaard.
- Vi har slet ikke noget, der har et generationsperspektiv, som forpligter os. Det er jo også en ny erkendelse, at det, vores generation foretager sig i dag, fuldstændig kan ødelægge det for dem, der kommer efter os, tilføjede han.
Ændringer er en tung proces
Ifølge juraprofessor Frederik Waage er udsigten til grundlovsændringer lang.
- Man har også den opfattelse, at hvis man gør det, så åbner man for Pandoras æske, siger han med henvisning til den græske myte om Pandora, der lukkede alle tilværelsens ulykker ud.
De Radikales formand anerkender, at det kan være "en meget tung og stor proces" at lave grundlovsændringer.
Sådan kan Grundloven ændres
- Skal Grundloven ændres, skal Folketinget først vedtage et forslag til en ny grundlovsbestemmelse. Dernæst skal der udskrives nyvalg til Folketinget.
- Vedtages forslaget om grundlovsændringen dernæst i uændret form af det valgte folketing, skal det inden for et halvt år forelægges vælgerne til en direkte folkeafstemning.
- Her skal et flertal stemme ja til den nye grundlov, og det flertal skal udgøre mindst 40 procent af de stemmeberettigede vælgere.
Kilde: Folketinget.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
