I Lemvig har man oprettet studiejob til unge-ambassadører i først Aarhus og senest København, som via netværket Blæstjyderne skal holde kontakten til andre udrejste Lemvig-unge.

Og i Ringkøbing-Skjern har kommunen været i gang i flere år med netværket Klub Eksilvestjyder, som holder medlemmerne i studiebyerne informeret om jobmuligheder i kommunen, arrangerer events og via sponsoraftaler skaffer rabatter eller fribilletter til fx musikfestivaler og sportsbegivenheder, blandt andet når kommunens elitehold spiller på udebane i studiebyerne. 

Ud - og hjem igen
- Det er næsten en naturlov, at de unge gerne vil ud og erobre verden, og vi har som kommune også en interesse i, at de rejser ud og bliver klogere. Men vi skal gerne have nogle af dem tilbage igen, siger Dorthe Frydendahl, som er bosætningskoordinator i Ringkøbing-Skjern.

Formålet er ikke kun at forhindre affolkning, men også at sikre de lokale virksomheder den nødvendige arbejdskraft.

- Vi er produktionsdanmark, velfærden bliver skabt her. Vi har mange eksportvirksomheder, og hvis de skal blive ved med at vækste og ikke forlade landet, skal vi have knowhow ind, tilføjer hun.

Ofte kender de unge ikke job- og karrieremulighederne i kommunen, og derfor bliver Klub Eksilvestjyder brugt til at skabe relationer mellem de unge og de lokale virksomheder, fx ved at formidle praktikophold og kandidatopgaver, ved speeddating-arrangementer med virksomhederne og ved at sende de unges cv rundt til interessante arbejdspladser.

- Vi oplever, at mange har haft en god, tryg barndom og gerne vil tilbage til fællesskab og familie, men er bekymrede for jobmulighederne. Vi sørger for, at studerende og virksomheder kan se hinanden an. Når de opbygger relationer, bliver det lidt nemmere at komme tilbage, forklarer Dorthe Frydendahl.

Forældre er ikke nok
Kendskabet til de lokale jobmuligheder er også i fokus i Skive.

- Hvis vi skal kunne trække de unge tilbage igen, skal de ikke kun høre fra deres forældre, hvad der foregår. De skal have indblik i udviklingen i virksomheder og arbejdspladser. Der er meget fokus på grøn omstilling her på egnen, også i erhvervslivet, og det vil vi forsøge at få de unge engageret i, fortæller bosætningskonsulent Helle Dalsgaard Pedersen.

Men netværkene handler også om styrke det sociale sammenhold blandt de unge. Det sker både med arrangementer i studiebyerne og på hjemegnen omkring ferier og højtider, hvor de unge alligevel ofte er hjemme hos deres forældre.

- Jo stærkere fællesskab, des større er sandsynligheden for at trække de unge tilbage igen, siger Helle Dalsgaard Pedersen.

Gør op med fordomme
I Klub Eksilvestjyder har medlemmerne altid lov at tage en ven, kæreste eller studiekammerat med til arrangementer. Dermed forsøger man ikke kun at styrke netværket mellem de unge fra egnen, men også at gøre op med fordomme.  

- Der har været meget snak om udkant og 'den rådne banan', men heldigvis hjælper det efterhånden, fortæller Dorthe Frydendahl.

Ringkøbing-Skjern får jævnligt lavet målinger, hvor man spørger folk rundt om i landet, hvad de forbinder med kommunen. Tidligere valgte de ofte ord som gammeldags og provinsielt, men i de seneste målinger har tendensen været et fald i de negative ord og en stigning i de positive.

Forklaringen kan ifølge Dorthe Frydendahl blandt andet være, at kommunen gennem fire år har haft fokus på at fortælle de gode historier fra kommunen, og at det har været med til at ændre fordommene. 

Ikke alle vil tilbage
Det er dog langt fra alle medlemmer af Klub Eksilvestjyder, som har planer om at vende tilbage.

-  Når man er først i 20’erne, har de færreste en langtidsplan. Nogle melder også klokkerent ud, at de ikke har lyst til komme tilbage, og det er fint nok. Hvis de får nogle gode oplevelser i klubben og fortæller videre til deres venner og medstuderende, er det også god branding for os, siger hun.

Samtidig dukker lysten til at vende tilbage også typisk først op efter nogle år.

- De 25-30-årige er de mest flytbare. Så er de færdige med deres uddannelse og har måske en partner, så de er klar til købe bolig og stifte familie. Det er her, de unge typisk overvejer at flytte tilbage. For at komme tættere på familie, netværk og bedsteforældre. Det er også lettere at komme ind på boligmarkedet som førstegangskøber her, og mange nyuddannede oplever samtidig, at det er lidt lettere at få job lidt væk fra de største byer, siger Dorthe Frydendahl.

Senest har Ringkøbing-Skjern også - på initiativ fra en lokal 23-årig - oprettet fællesskabet InWestjylland som en pendant til Klub Eksilvestjyder, men for de unge, som har valgt at blive eller er flyttet tilbage til kommunen. På den måde er der også et netværk klar til de hjemvendte.