Kommunen.dk
MENU

Unge er både flove og stolte over at komme fra landkommuner

Ungdomslivet leves bedst i storbyen. Den opfattelse trives også blandt unge fra landlige områder, men når de stifter familie, er de oftere klar til at rykke tilbage, viser studie.

Unge er både flove og stolte over at komme fra landkommuner

Ungdomslivet leves bedst i storbyen. Den opfattelse trives også blandt unge fra landlige områder, men når de stifter familie, er de oftere klar til at rykke tilbage, viser studie.
De 82 unge fra Mariagerfjord og Skive Kommune, som indgik i forskningsprojektet, var gennemgående glade for deres opvækst. Alligevel havde de et ambivalent forhold til at flytte tilbage.
De 82 unge fra Mariagerfjord og Skive Kommune, som indgik i forskningsprojektet, var gennemgående glade for deres opvækst. Alligevel havde de et ambivalent forhold til at flytte tilbage.
Foto: Michael Drost Hansen

Når Skive Kommunes bosætningskonsulent arbejder med at fastholde kontakten til fraflyttende unge, ved hun, hvad hun snakker om. Hun har nemlig selv forsket i emnet i en erhvervs-ph.d. fra Aalborg Universitet, som blev færdig sidste år. 

Helle Dalsgaard Pedersen interviewede blandt andet 82 unge og yngre voksne i alderen 18-40 år, som enten boede i eller var flyttet fra Skive eller Mariagerfjord Kommune.

Hun fandt frem til, at de unge var meget påvirkede af en generel samfundsopfattelse af, at storbyer er det bedste sted at være som ung, og at landlige områder ikke byder på mange muligheder for selvudvikling. Det betragtes som en selvfølge, at man flytter til en storby efter endt ungdomsuddannelse, og der er ikke meget forståelse for, hvis man overvejer at flytte tilbage til sin hjemegn.

   Det er virkelig forfærdeligt at sige, men jeg tror, ​​jeg opfatter det som et nederlag at flytte hjem.

Til gengæld fremgik det også, at de interviewede samtidig var stolte af deres landlige baggrund og brugte den som en del af deres identitet, og at de dyrkede deres gamle vennekreds for at bevare en vis kontinuitet i deres liv.

Udsyn versus nostalgi 
Ambivalensen var tydelig på mange måder. På den ene side ville de interviewede gerne have udsyn og byliv og syntes, at landlivet var lidt indskrænket. På den anden side havde de nostalgiske barndomsminder og stærk tilknytning til der, hvor de var vokset op.

For dem var det ikke jobmuligheder, der var vigtigste argument for at overveje at flytte tilbage efter endt uddannelse, men derimod sociale netværk og familiebånd. Især i den livsfase, hvor mange stifter familie, var tanken om et mindre stressende liv og en tryg barndom for børnene med familie i nærheden tillokkende. For mange af dem var det simpelthen utænkeligt at skulle byde deres børn en opvækst i en storby.

Synet på hjemegnen ændrede sig med alderen: Hvor de yngre var trætte af, at alle kendte og holdt øje med alle, opfattede mange, som var i gang med at stifte familie, det som positivt og trygt, at der var et stærkt netværk i lokalområdet.

- Når de unge har haft en god opvækst og ungdom, er det noget, de tager med sig og gerne vil give videre til deres egne børn. Samtidig er en eventuel tilbageflytning meget påvirket af, hvad trenden og retorikken om landområderne er, og den har jo ikke altid været den mest positive, siger Helle Dalsgaard Pedersen.

Citater fra rapporten

Charlotte, 30 år, flyttet tilbage:

- Først tænkte jeg også på det som lidt et nederlag. At vende tilbage til de sikre og kendte omgivelser. Var det virkelig, hvad jeg kunne drive det til? Jeg ved, at hvis jeg ville lave en ph.d. eller forfølge en karriere, ville jeg blive nødt til at bo i en af ​​de store byer, at blive i Aalborg eller Aarhus. For mig var det en stor ting at sluge.

- Men nu kan jeg besøge familien, når jeg vil. Mine venner er her, og de har alle børn i øjeblikket, og det har vi også. Jeg er gravid, og så er det rart at være tæt på dem. Men der er nok stadig en lille del af mig, der er lidt irriteret over, at det måtte være lige nu, for jeg ville virkelig gerne have afprøvet nogle ting, før vi vendte tilbage.

- Jeg er en af ​​de 12-tals-studerende, så det var et ganske stort skridt for mig at flytte tilbage - ikke mindst når nogle af mine veninder ser ned på det. Og ærligt talt er jeg også enig med dem, for det her er virkelig ikke verdens største sted.

------

Annie, 33 år, flyttet tilbage:

- Det er virkelig forfærdeligt at sige, men jeg tror, ​​jeg opfatter det som et nederlag at flytte hjem. Og jeg kan ikke sige hvorfor, jeg føler det bare. Det er helt irrationelt, og jeg ved ikke rigtig, hvad det handler om. Det er virkelig mærkeligt.

------

Jens, 40 år, flyttet tilbage:

- Da jeg rejste, syntes jeg virkelig, at det var et gudsforladt sted. Det var bare et hul. I nogen grad er det stadig det, men nu er der andre fordele.

- Da vi fik børn, indså vi, at mange af de behov og ønsker, vi havde til lokalområdet, kunne vi også få opfyldt her. Man har ikke det samme behov for at gå i byen, når man har to små børn. Og alt det med teater, caféer og lignende falmede, og derfor har Aalborg ikke længere samme tiltrækning, som da vi var unge og frie.

- For os var det at være tæt på bedsteforældrene 95 procent af grunden til at flytte tilbage. At vi ikke behøver ringe flere måneder i forvejen for at arrangere pasning. Vi kunne få mere fritid, få lidt af vores liv tilbage.

Læs Helle Dalsgaard Pedersens ph.d. her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR