Uddannelsesstationerne falder i tråd med flere tiltag i disse år for at imødekomme unge, som gerne vil blive boende, hvor de bor, i stedet for at flytte til de store byer, fortæller Jonatan Kolding Karnøe. Han er lektor og psykolog på professionshøjskolen Absalon i Roskilde, tilknyttet campus i Næstved og Nykøbing, og forsker i frafald og fastholdelse i uddannelsessystemet. 

- Man har især prøvet at gøre undervisning mere virtuel og lave mere e-læring, men alt kan ikke løses via internettet. For mange er det vigtigt at møde op et sted, hvor man kan grine sammen og klappe hinanden på skulderen. Derfor begynder man i stigende grad at arbejde med at lave mindre satellitter som alternativ til onlineuddannelser, siger han.

Tre punkter

Hvis det skal lykkes ikke bare at rekruttere studerende til uddannelsesstationerne, men også at fastholde dem gennem hele studiet, er der tre ting, man skal være særligt opmærksom på, siger han.

For det første er det vigtigt at udnytte de muligheder for en tæt kobling mellem teori og praksis, som de studerende ofte efterspørger. De muligheder findes ofte i de mindre byer, hvor det lokale erhvervsliv som regel gerne vil samarbejde. Som eksempel nævner han den nye ingeniøruddannelse i bioteknologi i Kalundborg, som har et tæt samarbejde med Novo Nordisk.

- I mindre byer kandet være lettere at skabe samarbejdsbånd og få en lokal forankring, siger han.

For det andet skal man få skabt et godt socialt studiemiljø. En placering i tilknytning til et gymnasium, hvor der i forvejen er kantine og måske en fredagsbar, er bedre end et nedlagt revisorkontor.

- Der skal være et sted at spille bob og pop, bløde sofaer og et sted at hænge ud og drikke kaffe. De studerende kommer ikke kun for at få ECTS-point, de kommer for at få oplevelser for livet, siger Jonatan Kolding Karnøe.

For det tredje er det vigtigt at have infrastrukturen på plads. Ligger uddannelsesstedet tæt nok på stationen eller vigtige busruter, er der p-pladser nok? 

- På læreruddannelser har vi set et ret stort frafald på grund af lang transporttid. En del af de studerende har børn og familieliv, og for dem kan det gøre en stor forskel, om det tager 20 eller 40 minutter at komme frem, konstaterer han.  

Ifølge Jonatan Kolding Karnøe er der generelt ret stor forskel på de studerende i en større og en mindre by. Det skal også afspejle sig i det studiemiljø, man forsøger at opbygge.

- Mange af os, der underviser, flyttede selv til en studieby for at tage en uddannelse. Så begår vi den fejl, at vi nu forsøger at reproducere det samme studiemiljø, som vi selv var glade for dengang. Men hvis du bor otte togstationer væk, kommer du ikke lige forbi igen om aftenen for at hænge ud. Og der er forskel på, om du lige er flyttet hjemmefra og synes, at nu skal den have gas, eller om du gerne vil have et familieliv. Som undervisere, ledere og kommune er vi nødt til at være opmærksomme på, hvad de studerende selv synes er et godt socialt studieliv, siger han.

Skævhed øget gennem 25 år

At der er grund til at opruste på uddannelser i yderområderne, dokumenterede en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut tilbage i juni.

Den påviste, at de seneste 25 års befolkningstilbagegang i yderområderne først og fremmest skyldes, at unge flytter derfra for at tage en uddannelse, og at de sjældent vender tilbage efter endt uddannelse. I samme periode er uddannelserne i stigende grad blevet koncentreret i de større byer, og de er meget skævt geografisk fordelt med en stærk underrepræsentation i yderområderne. Det gælder både de videregående og kortere uddannelser, bl.a. erhvervsuddannelser.

"Denne geografiske skævhed er øget gennem de sidste 25 år. I mindre udstrækning på grund af nedlæggelse af uddannelser i yderområder, i højere grad fordi den store tilvækst i uddannelser hovedsageligt er blevet placeret i byerne. Dertil kommer, at relativt flere unge tager længere uddannelser, som oftere er koncentreret i byerne," hedder det i rapporten.

Samtidig viser undersøgelsen, at kun omkring 20 procent af de unge, som har forladt yderområderne i forbindelse med et studium, flytter tilbage inden tre år efter studiets afslutning.

En ethjulet cykel

Planen om flere uddannelsesstationer er blevet mødt med en noget lunken opbakning.

Camilla Wang, som er rektor på professionshøjskolen Absalon og udtaler sig på vegne af Danske Professionshøjskoler, kalder den både en god og ambitiøs plan og en ethjulet cykel. Det sidste skyldes, at det ikke er hele uddannelser, der lægges ud i landet, men kun op til halvdelen af den teoretiske undervisning.

- Unge er ikke særligt mobile. De flytter sig ikke særligt langt for at få en uddannelse, og endnu mindre når de er færdige med uddannelsen. Det prøver man så at løse ved at lave en model, hvor de unge skal flytte sig meget rundt, mens de uddanner sig, siger hun til Ritzau.

Hun ser samtidig problemer med økonomien i forbindelse med udflytningen. Selv om der følger penge med til de nye stationer, skal uddannelserne nemlig stadig spare to procent om året, og dermed bliver den samlede økonomi alligevel mindre.

Bekymringerne deles af Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Kristian Thulesen Dahl (DF) siger til DR, at det er en god ide at flytte uddannelser rundt i landet, men at pengene også skal følge med, mens Magnus Heunicke (S) er enig og kalder udflytningen "et meget lille skridt".