Det er aldrig rart at være udenfor det gode selskab. 

Og i tilfældet med DK2020, som i dag er blevet til Klimaalliancen, har flere kommuner valgt at indgå i kommunale klimasamarbejde, fordi de ikke har ville stå udenfor. Det viser en evaluering af DK2020-samarbejdet fra Realdania. 

Det gælder primært de kommuner, der er kommet til sidst, at nogle har givet udtryk for, at de ikke ønskede at “være uden for det gode selskab”. 

- For mig har det handlet om at fortælle de gode historier og vise alt det, man får ud af at være med. Det har kun været til sidst, at vi har kigget på hinanden og spurgt, om vi ikke alle skulle til at være med, at man kan tale om en form for gruppepres, griner Tomas Breddam (S), borgmester i Roskilde.

Roskilde var tilbage i 2019 en af 20 pilotkommuner. Siden er projektet vokset ad to omgange, og ved projektets afslutning sidste år havde 95 af 98 kommuner udarbejdet og fået godkendt en klimaplan af det internationale C40-netværk. 

Her havde Københavns Kommune i forvejen fået godkendt sin, mens de resterende to kommuner er i gang med at udarbejde en klimaplan. 

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, der har støttet projektet, kalder det for en glædelig konsekvens af foreningens samarbejde med C40, at alle kommunerne nu er kommet med. 

- Det har jo været et tilsigtet mål, at kommunerne har været med til at inspirere og løfte hinanden i samarbejdet. Her er det en enorm styrke, at kommunerne frit og åbent har kunnet dele deres erfaringer og ambitioner på tværs af kommunegrænserne, siger Jesper Nygård. 

27 pct. af kommunerne vurderer, at de formentligt ikke havde haft en klimaplan i dag, hvis det ikke var fordi, at de havde deltaget i DK2020-projektet, mens godt halvdelen af kommunerne vurderer, at deres klimaplan havde været langt mindre ambitiøs og gennemarbejdet uden projektet. 

- Det, at alle kommuner har været med, har helt sikkert være med til at skubbe til os i kommunerne og givet inspiration til, hvordan vi kan gribe opgaven an, og hvor højt, vi kan sætte ambitionsniveauet, siger Mads Sørensen (V), borgmester i Varde, der kom med i første udvidelse af projektet. 

Tryghed i fælles metode

Klimahandling og planlægning i kommunerne var ikke helt nyt, da DK2020 startede op. Kommunernes indsats og måde at gribe det an på har dog været meget varieret. 

Allerede tilbage i 2013 pålagde regeringen og KL kommunerne at udarbejde en klimatilpasningsplan, men der manglede en fælles metode at gribe planerne an på. 

Det har DK2020 været med til at rette op på med introduktionen af det fælles rammeværktøj i form af The Climate Action Planning Framework (CAPF). 

Hermed var der fælles metode og tilgang til klimaplanerne. Evalueringen fra DK2020 viser dog, at det for mange kommuner også har været en større opgave end først antaget at udarbejde en klimaplan. 

- Vi er som politikere meget resultatorienterede, og man kan godt blive lidt utålmodig og miste blikket på det lange perspektiv undervejs. Her giver klimaplanen en vished om, at vi er på rette vej og sikrer fremdrift, siger Tomas Breddam. 

Han hæfter sig desuden ved, at det har givet en tryghed i kommunens klimaindsats at blive certificeret af C40-netværket. 

- Det er ligesom med et øko-mærke eller en anden form for certificering. Det giver en tryghed i noget, som ellers kan være svært at se og måle fra dag til dag, siger Tomas Breddam. 

Komplekst arbejde

I gennemsnit har kommunerne afsat knap to årsværk til at udarbejde klimaplanen. Halvdelen af kommunerne har efterfølgenden vurderet, at det kun i nogen grad har været tilstrækkeligt med de afsatte ressourcer, men flere kommuner ligeledes vurderer, at de enten “slet ikke” eller kun “i mindre grad” har afsat de nødvendige ressourcer. 

Flere kommuner fortæller i evalueringen, at det også skyldes, at opgaven har været særlig kompleks, og at opgaven har adskilt sig fra de normale strategiudviklingsprocesser i kommunerne. 

- Det har uden tvivl været en kompleks opgave, vi har stået med, og det har bestået af rigtig meget data, som vi ikke har været vant til at arbejde med. Derfor har det været meget givende, at vi både har haft et rådgivende apparat og hinanden at støtte os op ad, siger Mads Sørensen. 

Det er ret forskelligt, hvor effektivt samarbejdet mellem kommunerne har været, og en af anbefalingerne fra evalueringen er at blive bedre til at dele udfordringer og erfaringer på tværs af kommuner og indsatsområder. 

Her har de fynske kommuner skilt sig positivt ud, da man i forvejen havde et godt og sammentømret netværk til samarbejde og vidensdeling på klimaområdet gennem “Fyn2030”-projektet. 

Omvendt er de sjællandske og midtjyske kommuner mindst tilfredse med det tværkommunale samarbejde i evalueringen, selvom Tomas Breddam netop fremhæver inspiration og samarbejde mellem kommunerne som helt essentielt.  

Fra planlægning til handling

Mens DK2020-samarbejdet først og fremmest har handlet om at udarbejde klimahandleplaner, så har samarbejdet også fungeret som et politisk værktøj og støtte, fortæller Mads Sørensen. 

- Når det har været så bredt forankret i alle kommuner, har vi også kunne bruge samarbejdet politisk, hvis nogen har sat sig imod. Kommunikationsmæssigt har vi vist borgerne, at ikke kun Varde, men alle kommuner i Danmark arbejder med det, og det skal vi selvfølgelig være en del af, siger han. 

DK2020-projektet er i dag blevet til Klimaalliancen, hvor der nu er fokus på implementering af handleplanerne. Der venter derfor en meget vigtig opgave for kommunerne, lyder det fra Jesper Nygård. 

- Vi har taget mange af de vigtige første skridt, men de næste skridt bliver sværere med implementering af klimaplanerne og dialogen med borgerne, når den grønne omstilling kommer tættere på borgernes liv. Det kræver både skarpe prioriteter og nødvendige investeringer for byrådene, siger han. 

For Tomas Breddam handler det om fortsat at fortælle den gode historie og blive ved med at inspirere og skubbe til hinanden med gode indsatser. 

- Vi er så mange nu, og der opstår mange gode idéer ofte i kontakten med fx universiteter, borgere, virksomheder eller med andre kommuner. Vi skal lade de gode historier sprede sig til hele landet, og der er lige nu rigtig mange gode eksempler at tage fat på og selv implementere i sin egen kommune, siger Tomas Breddam. 

Jesper Nygård fremhæver desuden, at det sagtens kan være en vindersag lokalt at gennemføre omfattende klimatiltag. 

- Tag bare London, hvor man havde indført en omdiskuteret lavemmissionszone. I valgkampen gik flere politikere til angreb på den, men det var faktisk dem, som havde indført tiltaget, som gik frem ved valget. Det viser bare, at borgerne gerne vil den grønne omstilling, og at det er nødvendigt. Grøn omstilling er ikke dømt til at være en tabersag. 

Unik position

Måske det bedste eksempel på DK 2020-succes var i vinters, da både Jesper Nygård og Tomas Breddam, sammen med en håndfuld andre borgmestre, var inviteret til COP28 i Dubai for at fortælle om det lokale klimasamarbejde. 

- Der bliver det jo helt tydeligt, at vi har noget særligt at fortælle, når vi bliver inviteret med. Stater og regeringer kan lave mange politiske aftaler, men det er ude lokalt, at vi kan fremvise resultaterne, og det var der rigtig mange, der gerne vil høre mere om og lære af, fortæller Tomas Breddam. 

Jesper Nygård understreger ligeledes det historiske i, at samtlige kommuner er med i et fælles klimaprojekt og samarbejde. 

- Det er helt unikt, og det er ikke noget, man ser noget andet sted i verdenen.