Kommunen.dk
MENU

Borgmester-effekten sikrer borgmestre

Man kan diskutere, hvilke partier, der vandt valget. En klar tendens er, at de største vindere er de siddende borgmestre – de blev reddet af borgmestereffekten.

Borgmester-effekten sikrer borgmestre

Man kan diskutere, hvilke partier, der vandt valget. En klar tendens er, at de største vindere er de siddende borgmestre – de blev reddet af borgmestereffekten.
Thomas Kastrup-Larsen (S) i Aalborg var blandt de siddende borgmestre, som kan sidde i stolen de næste fire år på et absolut flertal.
Thomas Kastrup-Larsen (S) i Aalborg var blandt de siddende borgmestre, som kan sidde i stolen de næste fire år på et absolut flertal.
Foto: René Schütze / Ritzau Foto.

Der skal meget til at vælte en siddende borgmester. Det må mange håbefulde borgmesterspirer sande efter tirsdagens valg.

Ved sidste valg faldt marginalerne godt ud for Venstre, der trods et sløjt valgresultat kunne sætte sig på 46 borgmesterposter. De lidt heldige V-konstitueringer har fået mange til at lugte blod til KV 17.

Ikke mindst Dansk Folkeparti, der har sat næsen op efter borgmesterposter i bl.a. Guldborgsund og Assens.

Men der blev ikke nogen borgmesterpost til Jens Henrik Thulesen Dahl i Assens, hvor partiet gik tilbage fra fire til tre pladser. Her fortsætter Søren Steen Andersen (V), der efter KV13 overtog posten fra Finn Brunse (S).

Og i Guldborgsund forblev borgmesterposten hos Guldborgsunlistens John Brædder, der blev kraftigt styrket overfor finansordfører René Christensen (DF).

Tendensen ses også i konservative højborge som Gentofte og Vallensbæk, hvor de siddende borgmestre fortsætter med et styrket mandat. Det er bemærkelsesværdigt, at Gentoftes Hans Toft (K) går fra et absolut flertal på 50,2 pct. til 58,2 pct.. Med Middelfarts Steen Dahlstrøms afgang er Hans Toft i øvrigt nu landets længst siddende borgmester med foreløbig 24 år på rådhuset.

Hemmeligheden bag Hans Toft er i øvrigt et meget bredt samarbejde, hvor alle partier inddrages. Respekt for andre partier og inddragelse af borgerne i beslutningsprocesserne lønner sig. Valg efter valg.

I Høje-Taastrup går partiet og borgmester Michael Ziegler (K) frem i en sådan grad, at partiet nu har et absolut flertal i kommunen.

 I Frederikshavn vandt borgmester Birgit S. Hansen (S) en knusende valgsejr. Socialdemokratiet går fra 14 til 18 mandater og har i rød blok følge af SF og EL, der begge fortsætter med enmandsgrupper. Byrådet er mindsket fra 31 til 29. Også her er det en stærk borgmester, der går styrket ud af valget.

Et af de steder, hvor borgmestereffekten tydeligst slog igennem – eller rettere slog igennem dobbelt – er Skive.

Den sygemeldte venstre-borgmester, Peder Christian Kirkegaard, opnåede næsten absolut flertal. Han får følgeskab af en anden tidligere borgmester – nemlig Per Jeppesen – der er tidligere socialdemokratisk borgmester. Han stillede med den nye Skivelisten, der nu kan indtage hele to pladser i det gamle rådhus på Torvet. Skivelisten var i øvrigt dømt ude og helt uden chancer for at få så meget som et enkelt mandat af KL-bladet, Danske Kommuner.

På landsplan gik flest stemmer til rød blok, og Mette Frederiksen (S) kan notere 32,5 pct. af stemmerne mod 29,5 pct. ved sidste kommunalvalg.

- Vi vil tillade os at være glade, siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen om fremgangen.

Men som fordelingen af mandater i kommunerne vil vise, så er det ofte lokale og meget stærke kandidater, der trækker stemmerne. Af samme grund – det viser dette valg også – skal enhver meningsmåling til kommunalvalg tages med et meget stort gran salt. Endelig viser valget også en tendens til at flere kommuner ser ud til fremover at skulle ledes af partier med absolut eller næsten absolut flertal.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR