De kommende 15 naturnationalparker har ladet vente på sig, men etableringen af de første to kan snart gå i gang. Etableringen af Naturnationalpark Gribskov og Fussingø forventes at starte til september. 

Længe har naturnationalparkernes skæbne ellers været ukendt efter modstand og protester lokalt i flere kommuner. De første naturnationalparker skulle oprindeligt være klar allerede tilbage i 2022, men nu har Miljøministeriet fastslået, at de 15 projekter bliver gennemført med de første to i 2024.

De lokale bekymringer har gjort indtryk i Miljøministeriet. Derfor har man besluttet at nedsætte lokale bestyrelser “for at styrke den lokale inddragelse”, lyder det i en pressemeddelelse fra ministeriet. 

Bestyrelserne vil erstatte de nuværende lokale projektgrupper, og organisationer i projektgrupperne er blevet inviteret til at indstille medlemmer til de kommende bestyrelser. 

Ministeriet oplyser, at man allerede er i gang med at nedsætte bestyrelsen og forventer at kunne præsentere bestyrelserne i løbet af foråret og senest til sommer. 

Men allerede inden bestyrelserne er nedsat, møder de kritik. 

Borgmester i Gribskov Kommune Bent Hansen (V) mener, at bestyrelsernes mandat til at sikre den lokale opbakning er for svagt. Han er særligt kritisk over, at Naturnationalpark Gribskov skal indhegnes med et to meter højt hegn. 

- Hvis man skal nedsætte en lokal bestyrelse, som skal sikre lokal opbakning, så skal man gøre det, inden man fastsætter, at der sættes hegn op. Ellers kan jeg ikke rigtig se, at bestyrelsen har så meget at skulle have sagt, siger Bent Hansen. 

Som noget ekstraordinært får den lokale bestyrelse i Gribskov mulighed for at beslutte, hvorvidt der skal sættes elge ud eller ej. 

Elge vil være for mange “et nyt bekendtskab i den danske natur”, lyder det fra Miljøministeriet, og regeringen har derfor besluttet, at bestyrelsen skal have mulighed for at drøfte udsætningen af elge, så der kan sikres lokal opbakning til beslutningen. 

Det ændrer dog ikke på Bent Hansens holdning til bestyrelsernes mandat. 

- Bestyrelsen kan vælge, om man skal have elge eller ej, men det er jo ikke det, det drejer sig om her. Vores modstand handler om hegnet, siger Bent Hansen. 

Centralt for ønskede effekt

Også i Danmarks Naturfredningsforening har man en vis skepsis over for bestyrelsens mandat. Modsat Bent Hansen mener organisationen dog, at bestyrelsen har for meget at skulle sige omkring fx hvilke dyr, der skal udsættes.

- Vi mener, at det bør være op til en faglig vurdering, hvordan man bedst understøtter naturen og får den bedste effekt i naturnationalparkerne. Derfor er det ærgerligt, hvis beslutningen om, hvorvidt der skal sættes elge ud eller ej, bliver lagt ud til bestyrelserne, siger Daniella Humm Møller, naturpolitisk rådgiver hos DN. 

Hun mener, at man derfor “afviger fra konceptet” i Gribskov ved at lade det være en lokal og ikke ekspertvurdering, som er afgørende for udsætningen af elge i Gribskov. 

- Det er centralt for genopretningen af naturen, at man sætter de her store planteædere ud. Derfor er vi også meget glade for, at ministeren har slået fast, at der ikke bliver rykket på rammerne på nær lige i Gribskov, siger Daniella Humm Møller. 

Seniorforsker i biodiversitet Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet har tidligere overfor TV2 Kosmopol argumenteret for netop at sætte elge ud i den kommende naturnationalpark: 

- Det skaber lysninger og er med til at skabe en varieret mosaikstruktur, som sandsynligvis er mere i tråd med, hvordan skoven oprindeligt har set ud. Det er godt for andre artsgrupper og er med til at forbedre biodiversiteten, sagde han i 2021. 

Men selvom der er uenighed om elgene, har indhegningen tilsyneladende skabt det største kontrovers. Og selvom blandt andre ministeren har understreget, at det er vigtigt at sikre lokal opbakning, rykker det ikke på, at hovedformålet med naturnationalparkerne først og fremmest handler om at skabe bedre rammer for naturen. 

- Det er centralt for os, at natur og biodiversitet har første prioritet. Det har ministeriet også været meget klar omkring. Derfor kan man stadig godt tage hensyn til lokale forhold og input. Men det er meget positivt tegn, at ministeren har slået fast, at der ikke bliver pillet ved beslutningen om, at der skal udsættes dyr, siger Daniella Humm Møller. 

Hegn er ikke til forhandling

Allerede tilbage i oktober 2021 var Bent Hansen i Folketinget for at give deres besyv med. Også dengang understregede borgmesteren sin modstand mod indhegningen af naturnationalparken. Den bekymring er der dog ikke blevet lyttet til eller taget alvorligt, mener han. 

- Jeg synes ikke, der har været en dialog. Når der tilsyneladende ikke er blevet lyttet til det høringssvar, som vi har indgivet på vegne af 41.000 borgere, så ved jeg ikke, hvor meget dialog der er, siger Bent Hansen.

Han forventer, at Gribskov kommer til at udpege deres repræsentant til den kommende bestyrelse i løbet af marts. Miljøministeriet oplyser, at man ligeledes er i gang med at udpege medlemmer og forventer at kunne præsentere dem i løbet af foråret og senest til sommer. 

Hver bestyrelse vil bestå af 20-30 medlemmer. Bestyrelsesformænd og bestyrelsesmedlemmer udpeges for fire år med mulighed for genudpegning.

Bestyrelserne kan eksempelvis komme med forslag til placering af “friluftsfaciliteter, låger, ruteforløb, typer af friluftsfaciliteter, rydning af nåletræsbevoksninger, bekæmpelse af invasive arter, plantning af hjemmehørende træer samt give input til hegnslinjens specifikke placering og afgrænsning af naturnationalparken.”

Det er dog blot små detaljer, som ikke kommer til at rykke på opbakningen lokalt, mener Bent Hansen. 

- Bestyrelsen kan tage stilling til, om der skal sættes elge ud, og så bliver hegnene 2,5 meter høje. Men et hegn på 2 meter eller 2,5 meter gør jo ikke nogen forskel, hvis du kommer som rytter på hest eller på mountainbike. 

Bred opbakning blandt befolkning

Ifølge flere eksperter er hegn helt afgørende for at få den ønskede effekt for biodiversiteten i naturnationalparkerne. Det handler blandt andet om, at de store planteædere skal holde uønskede planter nede, ligesom man gerne vil holde dyrene indenfor et afgrænset område af hensyn til fx trafikanter. 

Bent Hansen er meget skeptisk i forhold til, hvorvidt det er muligt at sikre lokal opbakning til naturnationalparkerne, så længe hegn er en del af pakken. Det afviser Daniella Humm Møller. 

- Der er masser af områder i naturen, som er indhegnet i dag. Vi kender alle Jægersborg Dyrehave, og jeg tror ikke, at der er mange, der tænker over, at det er et indhegnet område, når man går derinde. Folk valfarter til Bisonskoven på Bornholm, og der går også elge oppe i Lille Vildmose, som er et populært område for besøgende, siger hun. 

I befolkningen er der bred opbakning til de kommende naturnationalparker. I foråret viste en måling fra Epinion, at 73 pct. af danskerne var positivt stemt, mens 11 pct. var negative. Højest var tilslutningen i Region Hovedstaden, hvor 77 pct. var positive, mens opbakningen var lavest i Region Nordjylland, hvor 67 pct. var positive.

Ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet, som har undersøgt opbakningen blandt borgere som bor i en radius af ti kilometer til de første to naturnationalparker i Randers og Gribskov, gælder opbakningen også lokalt. 

For borgerne i Gribskov er 66 pct. positive over for den kommende Naturnationalpark Gribskov, mens 12 pct. er negative. 73 pct. svarer, at de vil besøge Naturnationalpark Gribskov i højere eller samme grad som før.

60 pct. af borgerne nær Fussingø er positive, mens 19 pct. er negative. 69 pct. svarer, at de vil besøge Naturnationalpark Fussingø i højere eller samme grad som før.

- Jeg tror desværre ikke, man kan undgå, at nogle borgere er imod, når man laver store projekter, siger Daniella Humm Møller. 

Hun håber, at de to naturnationalparkerne kan være med til at vise vejen for de resterende projekter, ligesom at de tage brodden af en del af kritikken. 

- Vi tror på, at det kan ændre billedet,  når man først kan opleve naturen. Naturnationalparkerne er et virkelig vigtigt værktøj, hvis vi skal vende biodiversitetskrisen, og staten har derfor også en stor opgave med at formidle, hvorfor dyrene er der, hvorfor det er vigtigt, og hvordan vi skal færdes derinde.