Kommunen.dk
MENU

DEBAT: "Alder Bedst" vil revolutionere synet på seniorer

Horsens har skabt en bevægelse, der skal trække de gamles ressourcer frem i lyset.

DEBAT: "Alder Bedst" vil revolutionere synet på seniorer

Horsens har skabt en bevægelse, der skal trække de gamles ressourcer frem i lyset.
“Faktisk er seniorer én af fremtidens vigtigste ressourcer, og derfor mener vi, at Alder Bedst i dag er mere aktuel end nogensinde før, skriver Charlotte Gjørup.
“Faktisk er seniorer én af fremtidens vigtigste ressourcer, og derfor mener vi, at Alder Bedst i dag er mere aktuel end nogensinde før,” skriver Charlotte Gjørup.
Foto: Mads Jensen, Ritzau Scanpix
2. maj 2021
Charlotte F. Gjørup
CHARLOTTE F. GJØRUP
SUNDHEDS- OG ÆLDRECHEF
VELFÆRD OG SUNDHED I HORSENS KOMMUNE
Email

I Horsens Kommune har vi stort fokus på, hvordan vi skaber trivsel og sundhed for seniorer og sætter deres ressourcer i spil, f.eks. tid og erfaring. Derfor har vi i fællesskab med Seniorrådet skabt en bevægelse, som skal være med til at skabe en positiv fortælling om nutidens seniorer. Bevægelsen er indlejret i hele vores ældrepolitiske tilgang, og vi kalder den Alder Bedst.

Alle byder ind

Mange seniorer er i dag raske og rørige og har utroligt meget at byde ind med; livserfaring, købekraft, engagement og ikke mindst ekstra tid. Her er ikke tale om en gruppe, som har 

lyst til at læne sig tilbage. De vil derimod gerne have indflydelse og være noget for andre. Faktisk er seniorer én af fremtidens vigtigste ressourcer, og derfor mener vi, at Alder Bedst i dag er mere aktuel end nogensinde før!

Med dannelsen af Alder Bedst bevægelsen har vi i fællesskab skabt rammerne for, at viden, ideer og samhørighed kan blomstre til gavn for seniorlivet i Horsens Kommune. Vi er bevidste om, at seniorer er meget forskellige, derfor skal hver især byde ind med dét, de kan. Det kan være alt fra at hjælpe til i en forening som frivillig, gå ud med skraldet for en nabo eller blot være til stede for nogen. Nærvær og engagement i lokalsamfundet ser vi som centrale elementer i inddragelse af seniorers ressourcer.

Livsforlængende fødselsdag

Vi har blandt andet været en tur på gågaden for at høre fra de ældre selv, hvad der for dém kendetegner et godt seniorliv. Netop inddragelse og dialog vægter vi meget højt i Alder Bedst. I form af samtale-caféer har vi skabt intime frirum til at få diskuteret forskellige tematikker, som kan fylde i et seniorliv; også de emner der kan være lidt svære at tale om.

  Mange seniorer er i dag raske og rørige og har utroligt meget at byde ind med; livserfaring, købekraft, engagement og ikke mindst ekstra tid. 

På Folkemødet på Bornholm har debatter om ældreproblematikker sat Horsens Kommune på det ældrepolitiske Danmarkskort. Et andet eksempel på et tiltag, der virker, er vores store fødselsdagsarrangement for 75-årige. Her inviteres alle kommunens borgere ind på Rådhuset, når de fylder 75 år. Værter for fødselsdagsarrangementerne er vores forebyggende medarbejdere, som på festlig vis inspirerer seniorer til, hvad de kan gøre for at holde sig sunde og friske længst muligt. Vi oplever, hvordan arrangementerne på en god måde formår at skabe forbindelse mellem kommune og borgere, og derfor vil vi genetablere det tiltag, når det atter er muligt.

Nye idéer spirer frem

Nu står vi så her i foråret 2021. Vi går lysere tider i møde, og Alder Bedst er klar til at igangsætte næste fase. Sammen skal vi få nye ideer til at spire, og vi skal styrke det fællesskab, som danner rammerne for, at alle kan få det gode og sunde seniorliv, de fortjener.

Som alle andre steder i landet står vi overfor en udfordring med at få genaktiveret de frivillige og få pustet liv i gejsten efter en lang periode med nedsat aktivitet. Mange ældre frivillige har arrangeret små grupper i eget hjem i form af f.eks. strikkeklubber, men der ligger en opgave i at få dem tilbage i de organiserede grupper. Vi har løbende holdt kontakten til de frivillige og centerrådene og spurgt ind til dagsformen, idet vi ved, at frivillighed øger sundhed og livskvalitet samt fører til færre indlæggelser. 

Inden covid-19 lukkede verden ned, havde vi planlagt en teknologimesse, som desværre blev udskudt på ubestemt tid. Men mulighederne for at leve gode liv som seniorer udvikler sig hele tiden, og det vil vi også fremover sætte spot på i samarbejde med seniorer, pårørende, organisationer og andre interessenter.  

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR