Endnu et folketingsår nærmer sig sin afslutning. Og det bliver onsdag markeret med maratondebat i Folketingssalen i form af den årlige afslutningsdebat.

Dermed kan der også gøres status på SVM-regeringens første fulde folketingsår.

For mens flere store reformer er blevet vedtaget siden oktober sidste år, er regeringspartierne - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - stadig ramt af faldende opbakning fra vælgerne.

Samtidig er statsminister Mette Frederiksens (S) fremtid i dansk politik endnu en gang blevet et emne. Og et flertal af vælgerne i en ny måling tror, at hun gerne vil have en EU-toppost.

Få en status over SVM-regeringens situation her:

- Store reformer og koranlov er blevet vedtaget.

Allerede inden folketingsåret officielt startede i oktober sidste år, gjorde regeringen sig bemærket med ønsket om at vedtage den såkaldte koranlov for at stoppe koranafbrændinger, hvilket blev en realitet i december.

Men markante reformer er ligeledes stemt igennem i Folketingssalen i denne samling.

En skattereform med skattelettelser og en ny toptopskat, en ældrereform med frisættelse som omdrejningspunkt og den første store folkeskoleaftale siden den omstridte reform fra 2014.

Videre har Forsvaret over flere omgange fået en trecifret milliardindsprøjtning.

Men ifølge Erik Holstein, Altingets politiske kommentator, er regeringen ikke lykkedes med at "få sat positive dagsordener".

- Sådan noget som ældrereformen var slået meget stort op. Men det blev lidt en fuser. Det forsvandt meget hurtigt igen fra mediebilledet.

I stedet mener Erik Holstein, at "det, der har fyldt meget, er ting, de ikke ville have til at fylde".

Han nævner opjusteringer af råderummet, kommunernes løbende opråb om manglende penge og debatten om danskernes arbejdstid.

- Regeringen er langt fra flertal.

SVM-regeringen blev dannet efter et folketingsvalg i slutningen af 2022, hvor de tre partier fik halvdelen af stemmerne.

Siden har målinger foretaget af analyseinstituttet Voxmeter kun peget nedad.

Inden åbningsdebatten i oktober sidste år stod regeringen til 40 pct. af stemmerne. Inden afslutningsdebatten onsdag står regeringen til 35 pct. af stemmerne, hvis der var folketingsvalg nu.

Ifølge valgforsker Rune Stubager, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, er det ikke set før, at en regering er faldet så meget i målinger.

- Dermed har vi heller ikke set nogen komme tilbage fra det niveau, siger han om den opgave, der venter SVM-regeringen nu.

Rune Stubager mener, at særligt Socialdemokratiet og Venstre er fanget i et "nulsumsspil".

Han nævner skattereformen som et eksempel, hvor Socialdemokratiet havde interesse i at holde igen med topskattelettelser, mens situationen var modsat for Venstre.

- De er låst i forhold til at slå på de ting, de har gjort, over for vælgerne på en måde, der kunne trække nye til, siger Stubager.

- Statsministerens fremtid vil fylde denne sommer:

Flere store og svære aftaler som en CO₂-afgift på landbruget venter stadig for SVM-regeringen og skal vedtages i næste folketingssamling.

Men før Folketinget og lovbehandlingen åbner igen i oktober skal en afgørende sommer, der indledes med et europaparlamentsvalg, overstås.

Herefter skal der findes nye navne til en række topposter i EU.

Og selv om Mette Frederiksen gentagne gange har afvist at have interesse i en international toppost, fortsætter hendes navn med at blive bragt i spil.

Vælgerne er heller ikke blevet overbevist af statsministerens afvisninger.

I en måling foretaget af Voxmeter svarer 55 pct. "ja" til spørgsmålet: Tror du, at statsminister Mette Frederiksen er interesseret i posten som EU's næste præsident og dermed i at forlade dansk politik?

Modsat tror 17 pct., at statsministeren er oprigtig i sin afvisning, mens 28 pct. svarer "ved ikke".

- Jeg tror, at regeringen vil fortsætte med at bestå, selv om hun forsvinder. Men der kan ske alt muligt så, siger Erik Holstein.

Han kalder det overordnet en "farlig sommer" med "meget på spil" for regeringen.