Det er næsten to år siden, at en række kommuner baksede med, hvordan de skulle forholde sig i flygtningekrisen. Dengang flygtede kvinder, børn og mænd ikke fra Ukraine, men fra Syrien. Tusindvis af flygtninge var dengang endt i flygtningelejren Moria i Grækenland, som netop var nedbrændt. 

Derfor kørte Mellemfolkeligt Samvirke en kampagne, hvor de opfordrede danske lokalpolitikere til at henvende sig til daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye for at meddele, at netop deres kommune var klar til at huse en antal flygtningebørn fra Moria. 

Men da Thomas Nicolaisen (R) og to byrådskollegaer fra henholdsvis Enhedslisten og  SF ville bringe sagen for byrådet i Odsherred Kommune, blev de mødt af modstand. 

“Det er og bliver en national opgave at tage stilling til antal og fordeling. Vi mener ikke, at et internationalt- og landspolitisk spørgsmål skal bringes op i Odsherred Byråd, der ikke har beslutningskompentence om spørgsmålet,” løs det i en mail fra et byrådsmedlem, som opfordrede den daværende borgmester Thomas Adelskov (S) til at afvise punktet. 

Det blev derfor til afstemning om, hvorvidt punktet overhovedet kunne tages op på byrådsdagsordenen, og det blev afvist af et flertal bestående af S, DF, Venstre og Odsherred Listen. 

Men det var en forkert beslutning, har Ankestyrelsen afgjort. Ankestyrelsen vurderer, at flertallet ikke var berettiget til at afvise det fremsatte forslag jævnfør Styrelsesloven.

- Vi er selvsagt meget tilfredse med Ankestyrelsens afgørelse, siger Thomas Nicolaisen. 

- Det er en afgørelse, der har principiel karakter, som potentielt kan få betydning for alle 98 kommuner. Det har rykket grænserne for, hvad en borgmester og et politiske flertal må afvise med henvisning til Styrelsesloven, vurderer han.  

Kommunalt anliggende eller ej

Ifølge kommunestyrelseslovens fremgår det, at “ethvert medlem af kommunalbestyrelsen kan for denne indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom”. 

Det er i “kommunens anliggende” at tvisten består i. 

I sin udtalelse til Ankestyrelsen slog flertallet i byrådet igen fast, at de fortsat ikke vurderede, at det konkrete forslag var omfattet af begrebet “kommunalt anliggende” med henvisning til, at kompetencen til at afgøre børnene i Morias skæbne var et nationalt og internationale anliggende – ikke kommunalt. 

Omvendt henviste mindretallet til, at deres forslag tager afsæt i et ønske om at udtrykke kommunal vilje til at handle – altså ikke for at overtage en national opgave, men for at støtte løsningen af den, lød det i modsvaret fra mindretallet.  

Og det er således mindretallets vurdering, som Ankestyrelsen har lænet sig op ad: 

“En beslutning om at pålægge borgmesteren at tilkendegive over for den relevante minister, at kommunen kan modtage flere flygtninge, går ikke i sig selv ud over rammerne for, hvad der kan anses for at være et kommunalt anliggende.”

En eventuel vedtagelse af forslaget ville derfor ikke direkte føre til, at kommunen dermed tilkendegav, at Danmark skal tage imod flere flygtninge. 

Tilbage i 2020 sendte mindst ni kommuner et brev til Mattias Tesfaye, ligesom en række lokalpolitiker valgte at sende deres opfordring til ministeren, selvom der ikke var et flertal til det i byrådet. 

Det ændrede dog ikke ministerens holdning til spørgsmålet. 

“Hvis flere kommuner mener, at de kan tage imod flere flygtninge, vil jeg opfordre dem til at skrive det direkte til Udlændingestyrelsen frem mod den næste udmelding af kvoterne,” svarede Mattias Tesfaye dengang til Politiken. 

‘En flygtning er en flygtning’

Da vi på Kommunen.dk dækkede sagen i 2020, påpegede lektor for Samfundsvidenskab og Erhverv ved RUC Troels Schultz Larsen, at den var et udtryk for et længerevarende opgør mellem kommunerne og regering. 

- Kommunerne er blevet større og har fået ansvar for flere opgaver, så vi vil se dem agere politisk. Der er en række niveauer, som har forskellige interesser, og det bliver det her også et udtryk for i et omfang, sagde Troels Schultz Larsen dengang. 

Thomas Nicolaisen mener dog ikke, at Ankestyrelsens afgørelse rykker ved dette forhold, eller at det rykker ved teltpælene for, hvad en kommune skal beskæftige sig med. Den grænse er allerede blevet skubbet i mellemtiden med situationen i Ukraine, som betød, at Danmark og kommunerne igen skulle forholde sig til et stort antal flygtninge. 

- Der er en klar sammenhæng med, hvordan vi som land har svaret på krisen med afstanden til Ukraine modsat Syrien. Der har været en hel anden folkestemning og opbakning til, at vi skulle hjælpe i denne situation, siger Thomas Nicolaisen og tilføjer: 

- For mig er en flygtning altså en flygtning. Moria er ikke mindre vigtig end Ukraine, siger han. 

Genoptager sagen

Den store opbakning til at tage sig af de tusindvis af flygtning fra krigen i Ukraine har dog også været en glædelig øjenåbner for Thomas Nicolaisen. 

- Vi har været i gang med at finde løsninger eller fx at samle tøj på tværs af byrådet, men det har aldrig handlet om politik men kun om at hjælpe mennesker i nød. Det sammenhold og vilje til at handle håber jeg, at vi vil huske i fremtiden. 

På Lesbos er myndighederne fortsat ved at genopbygge flygtningelejren Moria, efter at lejren brændte ned i september 2020. Konstruktionen af den nye lejr har mødt stor modstand hos både lokale borgere og flygtninge, som sammenligner flygtningelejrene med koncentrationslejre. 

Derfor vil Thomas Nicolaisen igen fremsætte et forslag om at sende en opfordring til regeringen om at hjælpe børnene i Moria, når det første byrådsmøde skal afholdes efter sommerferien. 

I dag sidder der en ny borgmester for enden af bordet i form af Karina Vincentz (Nyt Odsherred), og hvorvidt der er et flertal bag forslaget er uvist. Et er dog sikkert, og det er, at punktet denne gang når til byrådets dagsorden.