Forsøget var en relativ succes - men endte i konkurs halvvejs gennem forløbet. Det er den lidt paradoksale konklusion på Ikast-Brandes forsøg med at introducere den såkaldte Buurtzorg-model i ældreplejen, som efterlader flere spørgsmål end svar.

Kort fortalt opererer Buurtzorg-modellen med en slankere organisation uden mellemledere med færre, men bedre uddannet plejepersonale, som i teams servicerer et begrænset antal ældre med fokus på menneskelig kontakt og pleje.

Selve tankegangen i den alternative organisation af kommunernes ældrepleje har høstet omtrent udelt succes i Holland gennem et årti, men i Danmark støder den på en række udfordringer, som viste sig skæbnesvangre for selskabet bag i det midtjyske.

Så meget fremgår af Vives midtvejsevaluering af projektet i Ikast-Brande. Det fik en brat ende, da "Lokalpleje Danmark", nonprofit-selskabet, som varetog opgaven, blev erklæret konkurs i Skifteretten i Herning 31. august. Forsøget skulle være fortsat ind i 2022, og derfor bygger Vives konklusioner på erfaringerne fra det første år. 

Og selvom økonomien ikke holdt, var der ideer at bygge videre på.

Medarbejderne i Lokalpleje Danmark er samlet set bedre uddannet end medarbejderne i Hjemmeplejen og Sygeplejen i Ikast-Brande Kommune, fremgår det blandt andet i rapporten.

Medarbejdersammensætningen i Lokalpleje Danmark bestod af 50 pct. sygeplejersker og 50 pct. sosuassistenter, mens der i Ikast- Brande Kommune er 21 pct. sygeplejersker, 16 pct. sosuassistenter, 47 pct. sosuhjælpere, tre pct. sygehjælpere/hjemmehjælpere og 13 pct. ufaglærte. Sygefraværet i Lokalpleje Danmark var også lavt, både når man sammenligner med Ikast-Brande Kommune og landet som helhed.

Mislykket samarbejde

Pilotprojektet foregik ikke i hele kommunen, men i delområderne Bording og Engesvang, mens den hidtidige plejehjemsservice fortsatte i resten af kommunen. Samarbejdet mellem privat og offentlig service kom aldrig til at fungere, og det efterlod masser af frustration hos det konkursramte selskab.

- Vi fik ikke den form for partnerskab med kommunen, som vi havde lagt op til og forventet. Vi ser nu sort på hvidt, at vores to teams kom til at arbejde under et kontrol-regime, som kommunens egne sygeplejersker ikke selv ville arbejde under. Og vores teams fik ikke adgang til de nødvendige støttefunktioner. Vi havde også en lang række borgere, hvor det ikke lykkedes at nå til, at vi var eneste leverandør. Det er det modsatte, der er ideen i Buurtzorg-modellen, siger Bjørn Kassøe Andersen, der var direktør for Lokalpleje Danmark.

Selve årsagen til, at forsøget stoppede i utide, forholder Vive sig ikke til, men opsummerer:

"Forsøgsmodellen har ikke vist sig rentabel i den aktuelle modelkonstruktion, hvor Lokalpleje Danmark har haft underskud og efterfølgende er begæret konkurs. Lokalpleje Danmark anfører, at det hænger sammen med kontraktmæssige vilkår og begrænsninger, samt med kommunens prissætning og visitationspraksis. Ikast-Brande Kommune fastholder, at prissætningen i forsøgsprojektet har været korrekt, og at Lokalpleje Danmark har fået det samme som de øvrige leverandører på området."

Til gengæld konkluderer Vive, at den hollandske model med mindre administration, højere uddannelse og løn i mindre teams kan inspirere danske kommuner.

"Vives midtvejsevaluering finder, at der foreløbigt er gode erfaringer med den organiseringsform, der er afprøvet i forbindelse med forsøgsprojektet. Det selvorganiserende team i Bording og Engesvang har bedre kontinuitet, en bedre tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov, en bedre borgeroplevet kvalitet samt et reduceret sygefravær. Dette når man sammenligner med Ikast-Brande Kommunes organisatorisk adskilte kommunale hjemmepleje og sygepleje, der over en årrække har været kendetegnet ved et højt sygefravær og en stor medarbejderomsætning – og hvor der (blandt andet af denne årsag) ses et uhensigtsmæssigt stort antal medarbejdere i borgerens hjem," konkluderer Vive.

Instituttet gør i sin rapport opmærksom på, at forsøget på konkurstidspunktet fortsat ikke var fuldt udbygget. Og derfor mangler vigtige erfaringer.

FOA, som organiserer de ansatte i plejebrancen beklager, at forsøget stopper i utide og håber, kommunerne fortsat vil hente inspiration til fornyelse af ældreplejen.

- Modellen rummer meget af det, vi skal satse på i fremtidens ældrepleje - kendte ansigter og ansvar og rum til faglighed hos medarbejderne. Derfor er jeg meget ked af at se virksomheden her gå konkurs, siger sektorformand i FOA Torben Hollmann og tilføjer:

- Der er brug for en gentænkning af ældreområdet - både hvordan hjemmeplejen tilrettelægges, men også hvordan den styres. Den nuværende model har udtjent sin tid og vi har brug for en ny, der i højere grad baserer sig på borgernes behov og tillid og rum til faglighed til medarbejderne, siger Torben Hollmann.

Læs Vives rapport om Ikast-Brande-forsøget her.