Regeringen har fremlagt sit forslag til en folkeskolereform, som både gør op med strenge krav til målinger og stringente præstationskrav og levner plads til fritænkning og praksis i fremtidens folkeskoletilbud.

Det lægger op til endnu en debat om filosofien og fundamentet for vores uddannelsessystem, og det potentielle opgør med præstationskulturen har i hvert fald en kraftig fortaler, som mener diskussionen har ventet alt for længe på sig. 

For den hidtidige praksis har haft store omkostninger for de unge.

Bjørn Bredal, forfatter, tidligere redaktør med mere og nuværende højskoleforstander, er ikke i tvivl. Han kæder mistrivsel direkte sammen med præstationskrav blandt unge. 

Og selv om kravene kan være selvpåførte, giver han samfundet og den førte uddannelsespolitik løvens part af skylden for situationen i dag, hvor flere end 40.000 unge står udenfor både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

- Vi har dyrket individualisering og præstationskrav og stresset de unge med prøver og eksamener gennem hele deres opvækst istedet for at dyrke fællesskabet og den frihed, som ligger i at gøre ting sammen, fortæller han.

- Resultatet er blevet en ‘verdensløshed’, som efterlader de unge frit svævende uden fordybelse eller forankring, fordi alle mål er gjort personlige fremfor at fokusere på det større billede og helhed. Det er dybt problematisk, og det bærer beslutningstagerne gennem mange år et stort ansvar for, siger Bjørn Bredal.

Han er aktuel med debatbogen Du er bestået, og som titlen antyder. er den både et opgør med besættelsen af måling, prøver og eksamener og en anbefaling af højskoleprincipperne med læring og fællesskab uden afregning ved et grønt bord.

Som forstander på Johan Borups Højskole i København har Bjørn Bredal selvsagt en interesse i at advokere den eksamensløse læring, men erfaringerne gennem de seneste otte år har givet ham et ærinde i en højere sags tjeneste end søgningen på sin egen højskole.

- Jeg holder af at sige, at vi har skabt vores eget lille “utopia” på højskolen, hvor vi har mulighed for at give plads og tid til at dyrke det fællesskab, som mangler så katastrofalt andre steder. Men jeg vil også gerne advokere for principperne og en ny diskurs i debatten om mistrivsel, siger han.

Glemt fællesskab

Unge har altid været under pres, men Bjørn Bredal er ikke i tvivl om, at presset er vokset betydelig med digitalisering og sociale medier i kombination med individualiseringsidealerne, som efterlader børn og unge i konstant jagt på anerkendelse. Jagten på anerkendelse ender ofte i ensomhed, fordi kontakten er rykket ud i cyber og væk fra den fysiske kontakt, mener han.   Den fysiske kontakt er helt afgørende for unges trivsel, hvilket de mange coronanedlukningerne satte en tyk streg under.

- Vi har simpelthen glemt kvaliteterne i det fysiske samvær og dynamikken i fællesskabet. Det kan lyde banalt, men på højskolen bruger vi en del tid på at synge, og vi kan se, hvordan det løfter de unge og øger motivationen. Både til at dyrke fællesskabet og til at tage læring ind, fortæller Bjørn Bredal.

Han vil også gerne henlede opmærksomheden på en anden erfaring fra sin dagligdag. I relation til motivation og arbejdsindsats. 

Mens vi holder øje på Danmarks placering i internationale sammenligninger i forhold til elevpræstationer og formåen og har indrettet skolesystemet til en systematisk måling af elevernes formåen, har fokus sjældent rettet sig mod motivation. Men det burde vi gøre, mener Bjørn Bredal, for her ligger der uudnyttet potentiale hos de unge, som er strandet i præstationskrav og eksamensræs.

-  Det er interessant at se elever regulært pukle som kameler for sagen og for at lære, fordi de er motiverede. Når de ser en mening med at dyrke arbejdet i fællesskabet. Og vel at mærke ikke for at nå et tal på et eksamensbevis. Det er tankevækkende, siger han.

Globalt præstationsræs

Filosofien i den førte politik under skiftende regeringer er inspireret af praksis i USA og Asien, men det passer ikke nødvendigvis til vores kultur og traditioner, siger Bjørn Bredal.

- Vi kan til gengæld henvise til, at vi har været rigtig dygtige til og har en lang tradition for  at dyrke kreativitet og innovation, siger han.

Bjørn Bredal er ikke i tvivl om, at en del af forklaringen skal findes i højskoletraditionen for læring i fællesskab. 

Hans budskab er ikke nyt. Højskoletraditionen er unik dansk, og som han gør opmærksom på, har vi som det eneste land skrevet højskolen i lovgivningen. Med krav om livsoplysning og demokratisk dannelse i højskolernes tilbud og for Bjørn Bredal nok så vigtigt:

En pointering af det almene frem for det specialiserede: “Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene”, hedder det lovteksten.

- Det er jo interessant set i sammenhæng med, at vi har gjort undervisning og uddannelse stadig mere specialiseret, bemærker han.

Omlægning af 10. klasse giver muligheder

Bjørn Bredals bog henter inspiration og talrige citater fra en lang litteraturtradition, som hele højskoletraditionen er bundet op på. Forfatteren erkender, at ingen af delene taler ind i samfundssegmenter, hvor mistrivslen blandt unge er størst: Indvandrere og socialt udsatte.

Den eksamensløse læring og højskoletanken stadig har sit primære publikum i en boglig og økonomisk funderet middelklasse. Hele indvandrersegmentet repræsenterer en udfordring for højskolerne, det samme gælder gruppen af unge, som er faldet gennem undervisningssystemets netmasker. 

Ifølge Bjørn Bredal har højskolerne en vis succes med at udbrede højskoletanken til indvandrere, specielt når det sker gennem indvandrere, som HAR opdaget, at det kan give mening at stræbe efter viden og læring uden at det er bundet op på dokumenterede præstationer. Men også her er det vigtigt, at fokus på form, hensigt og mål i undervisningen ændres tidligere end i højskolealderen understreger han.

Bjørn Bredal er optimist på ungdommens vegne, og han ser også tegn på, at fællesskab og indlæring uden afregning langsomt vinder gehør. 

Reformkommissionens anbefalinger af omlæggelse af 10. klasse undervisningen og en mere højskoleinspireret efterskolepraksis, ser han som skridt i den rigtige retning, og så venter han stadig på opfølgning af et valgløfte fra seneste folketingsvalg:

- Her kom Lars Løkke Rasmussen med det mest inspirerende forslag i valgkampen, da han talte om et halvt års obligatorisk samfundstjeneste for de unge, som han ville forpligte til at arbejde på blandt andet velfærdsinstitutioner. Det var en rigtig god idé, men der er desværre ikke talt så meget om den siden valget, bemærker Bjørn Bredal.