Tætte venskaber kan blive farlige for beslutningstagere
Tætte venskaber kan blive farlige for beslutningstagere
I årevis har vi hørt, at det er utroligt vigtigt at have et godt netværk. Netværket kan være udslagsgivende i fx jobsøgning og i udførelsen af forskellige arbejdsopgaver. Det er således blevet almindeligt for offentlige chefer, ansatte og politikere at deltage i diverse faglige netværk om fx ledelse, bæredygtighed og diversitet eller lokale erhvervsnetværk med dertilhørende deltagelse i begivenheder, events og ”mingling”.
Men hvordan forholder det gode netværk sig til relationen mellem borger/virksomhed og offentligt ansat/myndighed/politiker? Historierne om misbrug af offentlige midler, deltagelse i middage, rejser, arrangementer og bestikkelse bringes med jævne mellemrum i medierne med tilhørende udtalelser fra myndigheden selv, tilsyn eller advokatvurderinger.
Kompromitteret af ægtefælle
Det samme gør sig gældende for habilitetssager, hvor medarbejdere, chefer eller politikere muligvis er kommet lidt for tæt på det lokale erhvervsliv, eller på anden måde via en personlig relation sår tvivl om vedkommendes upartiskhed, altså det man kalder ”venskabsinhabilitet”.
Der findes endnu ikke righoldig praksis eller udtalelser på området, men Ankestyrelsens nyligt udsendte nyhedsbreve viser, at overholdelse af habilitetsreglerne er under bevågenhed, hvilket har givet anledning til to nye udtalelser.
I en tid med massiv mediebevågenhed på embedsmænds og politikeres ageren og deraf følgende undersøgelser fra fx ombudsmanden og Ankestyrelsen, der ikke sjældent indledes med ordene ”På baggrund af omtale i pressen undersøgte ombudsmanden/styrelsen af egen drift forløbet… ”, synes det modigt at indgå i relationer af mere venskabelig karakter med sit netværk.
I den ene sag var et kommunalbestyrelsesmedlem inhabil i økonomiudvalget gennem flere perioder, fordi vedkommendes ægtefælle var den umiddelbart ansvarlige for ledelsen af kommunens familieafdeling. I den anden udtalelse finder Ankestyrelsen det imidlertid ikke godtgjort, at et byrådsmedlem er inhabil i behandlingen af en sag om vedtagelse af en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg samtidig med, at vedkommende som formand for en forening havde underskrevet et høringssvar, hvor foreningen udtalte sig imod forslagene. Selvom udtalelserne ikke angår ”venskabsinhabilitet”, er de dog med til at understrege, at grænserne kan være hårfine, og at de er under bevågenhed.
Jagt, sport og rejser koster tillid
Til illustration af netværksproblematikken fremhæves en anden nyere sag fra Silkeborg Kommune, hvor borgmester og byrådsmedlemmers relation til en erhvervsdrivende var under luppen for muligvis at have været af en sådan karakter, at dette kunne ”vække tvivl om deres upartiskhed”, som forvaltningsloven foreskriver. Der var blandt andet tale om rejseaktivitet og deltagelse ved sports- og jagtarrangementer. Den juridiske vurdering pegede i politikernes favør, der var altså ikke tale om inhabilitet.
Fravær af habilitetskonflikter er et kerneredskab til at sikre tillid mellem borgerne og det offentlige. Reglerne om habilitet i forvaltningen skal forebygge, at det offentlige påvirkes af uvedkommende hensyn, f.eks. af personlige interesser. Spørgsmålet, der er i fokus her, går juridisk på, hvorvidt netværksrelationer kan udgøre et ”nært venskab”, hvilket ifølge praksis medfører en overtrædelse af forvaltningslovens habilitetsregler.
Reglerne om habilitet i forvaltningen skal forebygge, at det offentlige påvirkes af uvedkommende hensyn, f.eks. af personlige interesser.
Ombudsmanden har tidligere udtalt, at der bør anvendes en høj tærskel i vurderingen af venskabshabilitet, og at almindelige bekendtskaber eller sågar nære bekendtskaber ikke medfører inhabilitet. Teoretisk lader man til at mene, at inhabiliteten først vil indtræde, når relationen når et niveau, som karakteriseres ved en betydelig forbundethed og hengivenhed. Som legitimation af en høj tærskel for inhabilitet i netværksrelationer blev desuden henvist til, at ”faglige miljøer præges af, at Danmark er et lille land” i undersøgelsen af forholdet mellem visse ansatte hos Banedanmark og private virksomheder. Et argument, der dog i mine øjne hurtigt sættes under pres.
Høj barre kan være på vej ned
Selvom den foreliggende praksis og litteratur synes at pege på, at barren for venskabsinhabilitet er forholdsvis høj, vil jeg råde til at træde varsomt. I en tid med massiv mediebevågenhed på embedsmænds og politikeres ageren og deraf følgende undersøgelser fra fx ombudsmanden og Ankestyrelsen, der ikke sjældent indledes med ordene ”På baggrund af omtale i pressen undersøgte ombudsmanden/styrelsen af egen drift forløbet… ”, synes det modigt at indgå i relationer af mere venskabelig karakter med sit netværk.
Derfor er mit råd til dig som offentlig leder, ansat og politiker; tænk dig om, inden du tager netværket med til middag, på banen eller ”lægger vejen forbi” spontant.
Netværk er ”hipt” og LinkedIn næsten en nødvendighed i dag, men jeg tør godt spå om, at interessen for grænserne for netværks-/venskabshabilitet ikke står til at blive mindre, og at disse grænser er bøjelige; også i en snævrere retning. Og hvem har lyst til at være den næste på glatis i en sag, som illustrerer en sådan udvikling?
Henrik Græsdal er leder af afdelingen for offentlig ret hos Elmann Advokatpartnerselskab og har tidligere været ansat i bl.a. KL og Indenrigsministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.