Reformen overser et væsentligt potentiale
Reformen overser et væsentligt potentiale
KONSULENT
LUNDGAARD KONSULENTERNE
Har været kommunaldirektør i flere kommuner, direktør i SKI og kontorchef i KL.
Regeringen har netop præsenteret ”Sammenhængsreformen”. En reform, hvis mål og indhold lyder meget fornuftigt: Vi skal blive bedre til at udnytte den nye teknologi, vi skal uddanne bedre ledere, vi skal sikre bedre sammenhænge i den offentlige sektor, og vi skal hindre tidsspilde i opgaveløsningen.
Onde tunger vil dog nok alligevel hævde, at det er set før – uden nævneværdig effekt. De, der kan huske langt tilbage, vil spørge, om det ikke var Moderniseringsreformen, det hed før i tiden, som havde stort set samme målsætning som Sammenhængsreformen. Andre vil spørge, om det ikke var Kvalitetsreformen eller Tillidsreformen. Hvorom alting er, har de fire spor i Sammenhængsreformen løbende været genstand for fornyelsesinitiativer.
”En reform, der skal sætte sig afgørende nye spor i den offentlige sektors måde at arbejde og udvikle sig på, må og skal involvere den politiske ledelse.”
Når man videre studerer Sammenhængsreformens spor og temaer, kan man godt blive noget forundret. Sammenhængsreformen handler om den offentlige sektor, og den offentlige sektor er jo politisk styret, men politisk styring og ledelse omtales slet ikke. Burde der ikke være et femte spor, som sætter fokus på politisk styring og ledelse?
Løser ikke væsentlige problemer
Sat på spidsen vil jeg hævde, at Sammenhængsreformen ville have haft slet ingen eller meget lille betydning, hvis den havde været gennemført før de tre nedennævnte eksempler.
Udflytning af statslige arbejdspladser. De statslige arbejdspladser, der er udflyttet, har alle oplevet produktivitetsnedgang og udfordringer i forhold til sagsbehandlingstider – naturligvis, vil alle sige. Men målt i forhold til Sammenhængsreformens fire spor er der ikke megen hjælp at hente. Med andre ord: Det havde næppe set anderledes ud, selvom Sammenhængsreformen var gennemført.
Udviklingen i SKAT. Alle kender i dag den udvikling, SKAT i en lang periode har gennemgået, og ikke mindst de konsekvenser, det har haft for både landets økonomi og ikke mindst borgernes opfattelse af SKAT og den retssikkerhed, vi gerne skulle forbinde med SKAT’s måde at fungere på. Heller ikke her er der megen hjælp at hente i forhold til Sammenhængsreformens fire spor.
Udsatte børn og unge. Tøndersagen, Rebildsagen og så videre er grimme eksempler på, hvordan udsatte børn og unge – på trods af velfærdssamfundets sikkerhedsnet – kan falde helt igennem. Sammenhængsreformen ville nok heller ikke have hindret det.
Min påstand er altså – lidt forenklet – at vi kan lave nok så meget Sammenhængsreform, hvis vi ikke får inddraget den politiske ledelse. Den politiske ledelse beslutter rammer og principper og udgør en helt nødvendig kraft og forudsætning for, at ændringer i den offentlige sektor for alvor sætter sig spor.
Politisk prioritering gør forskellen
To kommuner på Sjælland, Egedal og Greve, kender jeg ret godt. Jeg bor i Egedal og har været kommunaldirektør i Greve i over fem år.
Greve er befolkningsmæssigt lidt større end Egedal – henholdsvis godt 49.000 indbyggere i Greve og godt 43.000 i Egedal.
Udskrivningsprocenten i Greve er 23,9 og 25,7 i Egedal – altså noget højere i Egedal. Udgifterne til ældreområdet er næsten ens: I Greve 31.360 kroner per ældre om året og 31.315 kroner om året i Egedal. Udgifterne til folkeskolen er til gengæld noget højere i Egedal end i Greve, nemlig henholdsvis 55.809 kroner per elev i folkeskolen i Egedal og 45.859 i Greve. På dagtilbudsområdet forholder det sig anderledes; her er udgifterne om året per 0-13-årig i Greve 32.611 kroner, mens det i Egedal er 30.530 kroner.
To næsten ens kommuner, men med tydeligt forskellig politisk prioritering.
Den kraft og den ressource, der medfører denne forskellige prioritering i udskrivningsprocent og valg af serviceniveau, ser ud til fuldstændigt at være overset i Sammenhængsreformen.
Vi er vel alle enige om, at den offentlige sektor er politisk ledet, så hvorfor er der ikke et spor i Sammenhængsreformen, der hedder ”Endnu bedre og stærkere politisk ledelse”?
Det femte spor: Politisk ledelse
Regering og Folketing er arbejdsgivere for de statsansatte. Regionsrådene er arbejdsgivere for de ansatte i regionerne. Byrådene er arbejdsgivere for de kommunalt ansatte.
Som arbejdsgivere har de folkevalgte stor indflydelse på udviklingen i den offentlige sektor. Der er i Folketinget, i regionsrådene og byrådene, at rammerne og principperne bliver besluttet. Det er finansloven, det årlige budget, hospitalsplanerne, folkeskolepolitikken, sundhedspolitikken og så videre, der udgør rammerne og principperne for den offentlige sektors opgavevaretagelse.
De politisk besluttede rammer for udflytningen af de statslige arbejdspladser har haft langt større indflydelse på produktivitet og sagsbehandlingstid i de udflyttede institutioner, end Sammenhængsreformen nogensinde får.
De politisk besluttede rammer for udvikling i SKAT har været altafgørende for udviklingen i SKAT. Sammenhængsreformen er i den sammenhæng en krusning på overfladen.
De politiske besluttede rammer for udsatte børn og unge har været afgørende for de grimme eksempler, vi har set forskellige steder i landet. Sammenhængsreformen ville ikke have ændret herpå.
Den politiske ledelse sætter rammerne, beslutter principperne og udmønter den ledelseskraft, der medfører, at Egedal og Greve er to forskellige kommuner med forskellig prioritering, og den ledelseskraft og det potentiale må der ikke ses bort fra i Sammenhængsreformen. En reform, der skal sætte sig afgørende nye spor i den offentlige sektors måde at arbejde og udvikle sig på, må og skal involvere den politiske ledelse.
Så min opfordring til innovationsminister Sophie Løhde med flere er: Læg et femte spor, ”Endnu bedre og stærkere politisk ledelse”, ind i Sammenhængsreformen – og giv det top-prioritet!
