Vi hører det igen og igen: Lad os nu få afbureaukratiseret den offentlige sektor. Væk med papirnusseri, procesrytteri og mærkelige regler som står i vejen for, at velfærdsmedarbejdere kan udøve deres faglighed. Siden Schlüter-regeringen har det været en højt prioriteret dagsorden for alle regeringer uanset partifarve. Og med god grund. Centraliseringsbølgen fra Christiansborg har kun skaffet os mere bureaukrati, ikke mindre. Alle Fogh- og Løkke-regeringernes løfter om at kommunal- og strukturreformerne skulle flytte skattekroner fra administration til kerneydelser, viste sig at være tom luft. Det samme var løfterne om de såkaldte ”stordriftsfordele”, som ville komme ud af de store kommunale enheder. Her har Christiansborg svigtet. 

Kontor-velfærd tager over

Omvendt har kommunalbestyrelserne også svigtet, for de har ladet administrationerne vokse sig store, så en stor del af kommunerne efterhånden kan sammenlignes med koncerner. I spidsen sidder borgmesteren som koncernchef, mens det politiske niveau er blevet mere og mere marginaliseret i mødet med embedsværket. I 2017 viste tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, at antallet af akademikere var steget med cirka 6.000 på 10 år. Det svarer til en stigning på 50 pct. Til sammenligning blev der i samme periode 3.700 færre lærere og 6.700 færre pædagoger. Hele denne ændring kan ikke forklares med flere opgaver og øget professionalisering. 

Kommunerne og Christiansborg har altså intet at lade hinanden høre. Derfor bør de nu gribe chancen for at arbejde sammen om at realisere ambitionen om mindre bureaukrati. Chancen er der. For også den nuværende regering har en ambition om mindre bureaukrati og flere investeringer i rigtig velfærd. Igen er intentionen god, og igen bakkes den op landet over. Men hvis det skal lykkes denne gang, så vil jeg foreslå at rådhusene og Christiansborg indgår en politisk studehandel. 

Flere solnedgangsklausuler

Christiansborg skal love at holde igen med den evindelige iver efter mere lovgivning. Man giver håndslag på, at der inden for bestemte områder gives markant mere frihed til det lokale og regionale demokrati. Samtidig lover folketingspolitikerne at holde sig i skindet, når Ekstra Bladet og andre bærer enkeltsager frem, som viser at noget ikke er, som det bør være. Endelig skal en langt større del af ny lovgivning på velfærdsområdet indeholde solnedgangsklausuler, så politikerne på ny tvinges til at tage stilling til, om denne lovgivning egentlig giver mening.

Til gengæld skal kommunerne love at overholde et ansættelsesstop i administrationen de næste ti år. Ingen nye projektmedarbejdere og administratorer. Skal nye folk ind på rådhusene i én afdeling, så skal andre ud af rådhusene fra en anden afdeling. Det vil ikke bare sende et klart signal til frontpersonalet i velfærdsstaten og til (skatte)borgerne, men også tvinge administrationerne til at indrette sig på en smartere måde. Politikerne er nødt til at bevise, at det ikke kun er skoler, daginstitutioner og sociale tilbud, som er underlagt politisk kontrol. Det er administrationsvældet også. 

En politisk studehandel med Christiansborg, hvor begge parter leverer og deler ansvaret for løsningen. Det vil vælgerne kvittere for.