Det kommende kommunalvalg på Frederiksberg kommer ikke blot til at være et kendis-valg eller et rødt-grønt angreb på den konservative højborg. Hvis det står til Pelle Dragsted (EL), skal valget være et startskud på en mere ideologisk tilgang til lokalpolitik.

Pelle Dragsted vil have kommuner til at blive rugekasse for løsninger på en del af samfundets udfordringer. Det er ikke et nyt eksperiment, men en tilbagevenden til den rolle, en række kommuner spillede for godt 100 år siden. Under den såkaldte kommunesocialisme i begyndelse af 1900-tallet udviklede en række kommuner sig til et socialistisk eksperimentarium under socialdemokratiske borgmestre.

- Det var i kommunerne, man tog nogle af de første skridt til at udvikle velfærdssamfundet, vi har i dag, og kommunerne skal igen være et sted, hvor vi udvikler fællesskab og velfærd, siger han.

Pelle Dragsted stiller derfor ikke bare op til kommunalvalget for at forsøge at tippe magten i Frederiksberg, men for at gentænke og ruske op i kommunerne og deres ideologiske kompas.

- Det er svært at få øje på nytænkning og mod på at udfordre status quo i selv de røde kommuner, som der ellers var under kommunesocialismen. Der er brug for at ruske op i de fællesskabsorienterede partier. Der er brug for en selvtillid og en tro på, at vi godt kan bygge videre på vores velfærd. Velfærd er ikke noget afsluttet kapitel, det er noget, vi fortsat kan udvikle, fortæller Pelle Dragsted.

Frederiksberg på vippen

Der venter en særligt spændende kommunalvalgkamp på Frederiksberg, som har haft en konservativ borgmester i mere end 112 år – det længste styre i Danmarks historie. Ved KV17 var højborgen tæt på at falde, men Jørgen Glenthøj (K) beholdt borgmesterkæden med et snævert borgerligt flertal. Simon Aggesen (K) har overtaget posten midtvejs i perioden, men generationsskiftet har ikke været problemfrit. De rød-grønne partier øjner derfor muligheden for at tippe magten i den borgerlige bastion.

Selvom det efterhånden er en uskreven tradition i amerikansk politik, at kandidaterne skal udgive en politisk bog op til et vigtigt valg, så var det et “tilfælde”, at Pelle Dragsteds bog, Nordisk Socialisme, udkom kort efter, at han havde annonceret sit kandidatur.

- Det er faktisk lidt ærgerligt, at de to ting blev rodet sammen. Min opstilling til kommunalvalget er som en del af Enhedslistens team, mens bogen er mit projekt, siger Pelle Dragsted.

Bogen er Pelle Dragsteds bud på “en moderne og realistisk vision for en mere demokratisk økonomi” og indeholder en række både nationale og kommunale tiltag, som kan føre Danmark i en mere demokratisk retning. I bogen henter Dragsted ikke blot inspiration fra kommunesocialisme, men også i udlandet, til hvordan kommunernes områder kan gentænkes og udvides.

Han fremhæver fx Amsterdam, som tilrettelægger budgettet efter den bæredygtige doughnut-model, Wien som holder huslejen nede gennem offentlig støtte til byggeri og har forkøbsret til grunde til byudvikling, og Barcelona, som kræver, at den data, som cykeludlejningsfirmaerne skaber, skal gives tilbage til byen og borgerne og ikke sælges videre. I USA og Tyskland har man kommunale banker. 

Friere kommuner

I 2012 forsøgte den daværende S-regering at genoplive en del af pionerånden fra kommunesocialismen med frikommuneforsøgene, der skulle afbureaukratisere og finde nye løsninger lokalt. Forsøgsordningen fortsatte under den borgerlige regering, men den tredje runde blev sidste år lagt på is af regeringen, der vil gentænke ordningen.

- Vi har brug for at forsøge os frem. Man kan ikke komme med én stor model, som vi skal presse ned over kommunerne, men vi skal forsøge os frem. Her er kommunerne oplagte. Det er her, man kan gøre sig de nødvendige erfaringer, siger Pelle Dragsted.

Det kræver dog ikke bare et opgør med vanetænkning for kommunerne, men også et opgør med fx kommunalfuldmagten, som, Pelle Dragsted mener, bremser kommunerne.

- Det er nødvendigt at udfordre status quo. De røde kommuner skal i langt højere grad udfordre Christiansborg – særligt når det nu er en socialdemokratisk regering – til at give kommunerne større handlerum, siger Pelle Dragsted.

Pelle Dragsted har et mindre arsenal af idéer, som, han mener, kan afprøves i kommunerne: værktøjsbiblioteker, delebil-ordninger, kommunale virksomheder, offentlige banker, jobgaranti, gratis psykologhjælp og tandlæge, energifællesskaber. Kommunalpolitikerne skal turde gentænke, hvad kommuner kan, og lokalpolitikerne skal turde at tænke stort.

- Idéerne til at prøve nye løsninger skal komme fra kommunerne, og så skal Christiansborg lade være med at stille sig i vejen med unødvendig regulering. Mange steder i verden diskuterer man en 30 timers arbejdsuge, jamen hvorfor ikke forsøge det på kommunale arbejdspladser? Hvad med kontanthjælp uden modkrav? Jeg synes, man i langt højere grad skal bruge kommunerne til at udvikle samfundet som en slags rugekasser med disse idéer. Hvorfor ikke forsøge?

Pragmatik er bedre end sit rygte

Det er sjældent, hvis ikke ligefrem uset, at en kommunalpolitiker forfatter en næsten 400 sider lang debatbog med politiske visioner forud for et kommunalvalg. Men selvom kommunalpolitik primært består af nære problemstillinger og pragmatisk tilgang, betyder det ikke, at ideologi og pragmatik er hinandens modsætninger, mener både Pelle Dragsted og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Martin Bækgaard:

- De store, ideologiske kampe, som man diskuterer på nationalt plan, er ikke noget, kommunalbestyrelserne har nogen indflydelse på. Det betyder dog ikke, at lokalpolitikerne ikke har idealer og idéer om, hvordan et lokalsamfund skal udvikle sig. Kommunerne er sat i verden for at forholde sig til de nære spørgsmål.

Så selvom der ikke bliver talt i store ideologiske vendinger, så spiller ideologi stadig en rolle i kommunerne. At der bliver indgået konstitueringer og aftaler på kryds og tværs af politiske skel er en del af kommunernes styrke.

- Det kommunale udvalgsstyre er med til at skabe et unikt samarbejde. Modsat national politik er der ikke en klart defineret opposition, som skal positionere sig i forhold til regeringen. Det er derimod med til at sikre lysten til samarbejde og større stabilitet, siger Martin Bækgaard.

Han peger på, at de store ideologiske diskussioner om samfundet måske gør sig bedre på Christiansborg. Pelle Dragsted mener da heller ikke, at han er færdig med landspolitik. Hvis han vender tilbage til Folketinget, vil det betyde et farvel til lokalpolitik, men indtil da ønsker han at bidrage til en ideologisk valgkamp på Frederiksberg.