Kommunerne tager kun små skridt imod ligestilling mellem mænd og kvinder. Derfor er der brug for, at debatten om kønsbalance bliver en større del af kommunalpolitikken igen. Det mener to forskere, som Kommunen.dk har talt med.

Drude Dahlerup, der er professor emerita i statskundskab på Stockholms Universitet og har forsket i køn og politik i en årrække, mener ikke, de politiske partier lever op til deres ansvar, når det gælder om at repræsentere borgerne. Der mangler kvinder og kandidater med indvandrerbaggrund på partilisterne.

- Der er en klar underrepræsentation af kvinder i kommunalpolitik. Vi bliver nødt til at se på, hvorfor vi har et skævt resultat, og hvorfor det ikke ændrer sig. Partierne er ikke tilstrækkeligt ambitiøse med at få kvinder med i topstillingerne, og det er dem, der har hovedansvaret. De er  ledvogterne til poster i kommunerne. 

Manglende ambitioner

En optælling, som Kommunen.dk har foretaget, viser, at det magtfulde økonomiudvalg er et af de politiske udvalg i kommunerne, der har færrest kvinder. Værst står det dog til med borgmesterposterne. Den skæve balance er vigtigt at få rettet op på, mener Drude Dahlerup. 

- Det er partiernes ambitioner, der skaber kønsbalancen. Deres opstilling og placeringer af kandidater på valglisterne og deres udnævnelser af borgmestre skal ændres. Borgmesterposterne er virkelig problematiske. Her er vi langt fra en tredjedel. Vi har kun 14 kvindelige borgmestre, siger hun.

Drude Dahlarup påpeger, at der ved valget i 2013 var 12, men i 2009 var der 17 kvindelige borgmestre. 

- Socialdemokratiet og Venstre havde begge under 20 pct kvinder ud af alle deres spidskandidater i 2017. Partierne skal tage diskussionen op. De skal vågne op fra deres tornerosesøvn. De skal ikke nøjes med de 30 pct. De skal være mere åbne og inkluderende.

Kommunestyret skal fornyes

Eva Sørensen, der er professor i offentlig forvaltning og demokrati på Roskilde Universitet, mener dog, at partierne i forvejen har et stort problem med overhovedet at kunne tiltrække medlemmer. Hun mener, at politikerne burde tage kommunalpolitikkens arbejdsgange til eftersyn.

- Det er i forvejen ret svært at finde folk, der vil stille op i kommunalpolitik. Partierne slås for at få nogen på listen. Det skyldes jo til dels, at arbejdsformen kan være hård og småkedelig, siger hun.

Eva Sørensen mener, at det skaber mange problemer, at kommunalpolitik fortsat er fritidspolitik. I stedet mener hun, at kommunerne kunne løse mange problemer ved at skære ned på antallet af politikere, mod at få politikerne som enten er deltids eller fuldtidsbeskæftigede. Det ville ifølge hende også gøre arbejdsgangen mere attraktiv for kvinder.

Mere tid til politikken

Eva Sørensen, mener, at det er problematisk, at beslutninger bliver taget, når politikerne har været otte timer på arbejde, drønet rundt for at få købt ind, og så skal møde ind klokken seks om aftenen for at træffe en ekstrem vigtig beslutning.

- Det er jo potentielt en farlig situation. Og den er især svær for kvinder, hvis de i forvejen har ansvaret for børn og familie. Møderne ligger lige, der hvor man ellers passer familien, siger hun.

Det er ifølge hende nødvendigt at kigge på, hvordan kommunerne bedst indretter deres arbejdsgange. Der skal være mere tid til at føre politik, så arbejdsgangen bliver attraktiv for flere borgere.

- Den største virksomhed, man har i et geografisk område, er typisk kommunen. De tumler med milliarder. Så hvis man fik bedre tid til at lave mere politik eller måske bare inddrage en ugedag, ville være vigtigt. Vi har hårdt brug for at forny kommunestyret, siger hun.

Fordelingen er ‘gammeldags’

Mai Villadsen, der er ligestillingsordfører for Enhedslisten, mener, at det er åbenlyst, at den skæve kønsbalance er et problem, når den ene halvdel af befolkning er så massivt underrepræsenteret i kommunerne. 

Ifølge hende er er brug for flere kvindelige rollemodeller, og samtidig har kommunerne og de enkelte partiforeninger også et stort ansvar.

- Jeg tror, den enkelte kommune og partiforening kan gøre rigtig meget for at opfordre, rekruttere og støtte flere kvinder til at gå ind i politik, og til at arbejde med politikområder hvor der traditionelt sidder mange mænd på posterne, men det kræver en aktiv og bevidst indsats, skriver hun i en mail og påpeger, at det i høj grad også handler om LGBTQ-identitet og etnitsk minoritetbaggrund.

Mai Villadsen forklarer, at de i Enhedslisten arbejder bevidst med både rekrutteringen og opfordring til opstilling, træning af kandidater og med kvoter, der gør, at de har mange kvindelige kandidater. Men det er ifølge hende også vigtigt, at arbejdsmiljøet i kommunerne og den politiske kultur giver plads til mangfoldigheden. 

- Der findes for mange eksempler på en omgangsform eller tone, der er diskriminerende, chikanerende eller nedladende over for bestemte grupper, og hvis det ikke bliver stoppet, sender det et klart signal til kvinder og minoriteter om, at de ikke er velkomne.