Ligestilling har længe været et mål, men kommunerne har stadig mandeklubber og magtproblemer. Kommunalpolitikken halter nemlig stadig bagud med kønsbalancen i en lang række politiske udvalg.

Særligt økonomiudvalgene er mandsdominerede, og kvinderne er en minoritet i kommunernes mest magtfulde udvalg. De udgør nemlig kun 26,8 pct. på tværs af kommunerne. Det viser en optælling af kønsbalancen i kommunernes politiske udvalg, som Kommunen.dk har foretaget.

Eva Sørensen, der er professor i offentlig forvaltning og demokrati på Roskilde Universitet, mener, at fraværet af kvinder i økonomiudvalgene giver et stort problem for kommunerne.

- Det er utvetydigt det vigtigste udvalg. Det har kæmpe indflydelse på sagerne i de andre udvalg. Derfor er det entydigt problematisk, at det hovedsageligt er mænd, der sidder i økonomiudvalgene.

Drude Dahlerup, der er professor emerita i statskundskab ved Stockholms Universitet og tilknyttet RUC som adjungeret professor, har i en årrække forsket i køn og politik. Hun mener også, at optællingen vidner om et stort problem.

- Mænd har mere magt end kvinder i kommunalpolitik for at sige det enkelt. Der er en stærk overrepræsentation af mænd i økonomiudvalgene. Det er klart, at der er et magtproblem, siger hun.

Kvinderne taber kampen om magten

Modsat mange af de andre udvalg, kan fraværet af kvinder på økonomiområdet ikke forklares med forskellen i interesser mellem mænd og kvinder, mener Eva Sørensen.

- Det er typisk lederne af partierne, der sidder i økonomiudvalgene. Det handler ikke om interesser, men om magt. Kvinderne har svært ved at komme op i hierarkierne i partierne, og derfor ender de ikke i økonomiudvalgene, siger hun.

Det kan ifølge hende give store problemer, at udvalgene med mest magt minder mere om mandeklubber end mangfoldige udvalg.

- Med en skæv kønsbalance i kommunerne kan man risikere, at der er nogle beslutninger, der møder stor modstand blandt borgerne. Det kan give utroligt store gnister, hvis ikke byrådene afspejler holdningerne i samfundet, siger hun.

Kønsbalancen kan dog også give problemer i den politiske proces. Særligt de ‘bløde udvalg’ med mange kvinder kan risikere at skulle kæmpe ekstra hårdt for at få penge og politisk prioritet på budgettet.

- Politikerne i fagudvalgene vil kæmpe for, at deres fag bliver prioriteret i økonomiudvalget. Det er uanset, hvilket parti man er fra. Men hvis kvinderne er til stede i de bløde udvalg uden at være en del af økonomiudvalget, så kan det gå ud over de bløde udvalg, siger Eva Sørensen.

Fuldstændig ligestilling som mål

Udviklingen i antallet af kvinder i økonomiudvalgene har ikke taget det store spring siden sidste valgperiode. Blot 4,8 procentpoint flere kvinder sidder i økonomiudvalget i forhold til sidste valgperiode. Af de få kvinder, der bliver valgt ind i byrådene, kommer endnu færre ind i økonomiudvalget. Derfor er det vigtigt, at partierne arbejder med at opnå ligestilling, mener kønsforsker Drude Dahlerup.

- Der er sket en lille forbedring, men det er absolut ikke nok. I økonomiudvalget ville jeg gå efter en 50/50 fordeling, fordi det netop er dem, der sætter rammerne, siger hun og fortsætter:

- Det her handler om anciennitet og magt. De mest magtfulde politikere i partierne er dem, der sidder i økonomiudvalgene.

Selvom kønsbalancen halter, så var seneste kommunalvalg en rekord for kvinder. Her udgjorde kvinder 32,81 pct. af byrådene. Det var en fremgang på 3,1 procentpoint siden valget i 2013. Men under den nuværende valgperiode er flere kvindelige politikere skiftet ud med mænd, så andelen blot er på 31,8 pct.

Unge-, senior- og sundhedsudvalgene er dog tæt på at have opnået ligestilling. Det er positivt, mener Drude Dahlerup. Efter hendes mening er den ‘vandrette kønsopdeling’ på tværs af de forskellige udvalgstyper dog ikke et problem i sig selv.

- Men det er vigtigt ikke at undervurdere de udvalg, som nogle kalder for ‘bløde udvalg’. Der har været en tendens til, at man nedvurderede de udvalg, hvor der sad mange kvinder. Men efter coronakrisen kan alle jo se, at social- og sundhedssektoren er lige så vigtigt som de øvrige, siger hun.

Andre udvalg såsom plan-, miljø- og teknikudvalgene bliver fravalgt af kvinderne og er på samme kønslige balance som økonomiudvalget. Det er også i de fagområder, hvor man stadig kan finde ‘mandeklubber’, hvor udvalgene udelukkende består af mænd. På landsplan er der 44 udvalg, hvor der ikke sidder én eneste kvinde.

Drude Dahlerup påpeger dog, at der ikke er noget, der tyder på, at kvinderne bliver udelukket. Hun henviser til forskning fra Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet, der viser, at kønsopdeling ikke skyldes, at kvinderne udelukkes, men primært forskellige valg og interesser.

At der stadig er udvalg kun med mænd illustrerer dog den langsomme kamp for kønsbalance. Ifølge Drude Dahlerup skyldes det flere ting. Blandt andet er debatten om kønsbalancen i kommunerne gået mere eller mindre i stå. Når det gælder fuld ligestilling bør ambitionsniveauet hæves, mener hun.

- Vi er ikke blevet traditionalister ligesom Trump eller Viktor Órban. Men vi hviler på lauerbærrene og tror, at vi har opnået ligestilling, siger Drude Dahlerup.

Artiklen fortsættes under grafikken:

Kønsproblemer er samfundsproblemer

Forskellene i kønsbalancen på tværs af de politiske udvalg er ikke nødvendigvis et udtryk for de traditionelle kønsroller, men i stedet at mænd og kvinder til en vis grad har forskellige erhvervserfaringer, uddannelser og interesser, forklarer Drude Dahlerup.

- Det er ikke et problem, at man vælger udvalg efter interesse. Men det er vigtigt, at der er mindst 30 pct. af hvert køn i udvalgene. Fordi kvinder og mænd historisk har sat generelt forskellige ting på dagsordenen, siger hun.

Eva Sørensen nikker også genkendende til det velkendte mønster: At mænd går efter det, som man plejer at kalde de tørre, kolde mandefag, og at kvinderne i stedet går efter omsorgsfagene, er ifølge hende ikke noget nyt. Det er naturligt, at politikerne går efter det, som de interesserer sig for.

Men det kan alligevel være problematisk, pointerer Eva Sørensen.

- Kvindernes synspunkt kommer ikke lige så godt igennem, når der er så få kvinder i mange af de politiske udvalg, siger hun.

For kvinder er hverken bedre eller dårligere kommunalpolitikere end mænd. Men kommunerne ville få en mere nuanceret kommunalpolitik, hvis kønsbalancen blev mere lige, mener Eva Sørensen.

- Det har konsekvenser for vores samfund, hvis ikke både mændene og kvindernes synspunkter og viden kommer med i de politiske diskussioner. Det er ikke bare for politikernes egen skyld, at man snakker kønsbalance. Samfundet har brug for en balanceret debat.