Fremover er det kun hensyn til biodiversitet og særlig beskyttet natur, som skal bremse for nye vindmøller. Forringelse af naturoplevelser er ikke længere et tilstrækkeligt argument, mener Danmarks Naturfredningsforening (DN). 

- I 2021 blev klima en del af formålsparagraffen for Danmarks Naturfredningsforening, og den grønne omstilling er hjerteblod, fortæller afdelingschef Jens Anton Tingstrøm Klinken. 

Derfor var der også behov for at genbesøge foreningens ti år gamle politik for placering af vindmøller. Medlemsdebatten var intens, men politikken blev vedtaget med 89 pct. af de afgivne stemmer på Danmarks Naturfredningsforenings repræsentantskabsmøde før jul. 

En af fortalerne for den nye politik er Anna Sofie Poulsen, som har været forperson for Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm frem til årsskiftet.

- Da jeg startede i Danmarks Naturfredningsforening, var jeg nok lidt kontroversiel i mine synspunkter omkring vindmøller, men det har ændret sig efterhånden, som klimakrisen er blevet mere og mere påtrængende. Klassisk har foreningen haft fokus på fredninger af landskaber, både de storslåede, smukke og specielle. Men vi har måttet erkende, at vi er nødt til at give afkald på hensynet til menneskets udsigt og fokusere endnu mere på hensynet til naturen. Det er en mental supertanker at ændre både i foreningen og i opfattelsen hos borgerne, forklarer Anna Sofie Poulsen.  

Hensigten med den nye politik om placering af vindmøller er at skabe et fælles udgangspunkt for dialogen med både borgere, developere og politikere, forklarer afdelingschef Jens Anton Tingstrøm Klinken.

- Vores lokalafdelinger har før oplevet, at naboer og medlemmer har fundet enkeltstående passager i vores gamle politik omkring udsigt og oplevelsesværdien af naturen og brugt det som løftestang til at bekæmpe nye vindmølleprojekter. Det har været rigtig svært for vores lokale aktive at navigere i, så der var brug for en mere tydelig fælles politik, som viser, at vi både er optaget af klimaforandringer og engageret i natur og biodiversitet. I de sidste to år har vores lokalafdelinger klaget mindre end en håndfuld gange over nye vindmølleprojekter, og min oplevelse er, at vores aktive meget gerne vil være brobyggere i den grønne omstilling og samarbejde konstruktivt med kommunerne om placering af nye møller, siger Jens Anton Tingstrøm Klinken.

Det genkender forpersonen fra Bornholm.

- Folk på Bornholm har haft svært ved at forstå, at Danmarks Naturfredningsforening ikke altid er imod placeringen af nye vindmøller, fordi vi er kendt for at beskytte naturen og landskabet, men nu er der en klimakrise, som er så stor, at vi er nødt til at tænke anderledes for at få etableret mere vedvarende energi. Fredet natur, Natura2000--områder og truede arter skal fortsat beskyttes, men vi må godt kunne se vindmøllerne, siger Anna Sofie Poulsen.

Vindmøller i egen baghave

Det gør hun i øvrigt selv hver eneste dag. Hun bor på en mindre gård i Vysteby med vindmøller som nærmeste nabo, og da børnene var små, elskede de at hoppe over skyggerne fra vindmøllevingerne. 

Det fortæller Anna Sofie Poulsen gerne om i de lokale medier på Bornholm, hvor hun ser det som Danmarks Naturfredningsforenings opgave at påvirke debatten om klima, natur og energi.

- Vi putter ikke med vores holdning eller går under radaren, for vi vil gerne være med til at skabe en holdningsændring, som kan få folk til at se vindmøllerne i et nyt lys. Så de ikke kan sige, at det er for naturens skyld, der ikke skal opsættes nye vindmøller. Det er modsat. Det er for naturens skyld, at vi skal have flere vindmøller, siger Anna Sofie Poulsen.

Anna Sofie Poulsen og andre bestyrelsesmedlemmer fra DN Bornholm har derfor også holdt oplæg og deltaget i et utal af borgermøder både om en overordnet plan for placering af land- og havvindmøller, om konkrete placeringer af nye møller  og om energiøen ud for Bornholm. Hun beskriver samarbejdet med kommunen som godt og tæt.

Kommunerne skal styre borgerdialogen

Bornholms Regionskommune har arbejdet med klima og selvforsyning i energiplanlægningen i 15 år. 

- Der har været kraftig debat om landvindmøller, og det lykkedes ikke at få flertal i kommunalbestyrelsen for en langsigtet plan for placeringen af møllerne, men debatten har været med til at modne den dialog, vi har  i dag om havmøllerne og energiøen. Andre kan lære af både vores gode og dårlige erfaringer, siger Anna Sofie Poulsen. 

Hun mener, det vigtigste er, at kommunerne arbejder strategisk med energiplanlægning og tidlig borgerdialog. Også selvom det ikke lykkes at skabe enighed hver gang.

- Alt for mange steder bliver det overladt til projektudviklerne at finde lokationer og håndtere dialogen med borgerne, men kommunerne skal i højere grad tage styring og opbygge relationer til de vigtigste aktører, både energiselskaberne, de private projektudviklere og også med de lokale foreninger, siger Anna Sofie Poulsen, der selv har en baggrund som embedsmand.

- Det kan godt være, at de private projektudviklere har ressourcerne til borgerdialogen, men de er ikke de bedste talspersoner for de almene og grønne interesser. Det er kommunen og foreningerne. 

Projektudviklerne er dog blevet bedre til borgerdialog de senere år, mener afdelingschefen fra Danmarks Naturfredningsforening. 

- Nu er de også begyndt at rekruttere mine medarbejdere. Det er selvfølgelig irriterende, men det er jo på den anden side positivt, at de ansætter biologer, som er dygtige til borgerengagement. Især fordi det sker samtidig med, at kommunerne også har større fokus på at engagere borgerne i den grønne omstilling, det lover godt, siger Jens Anton Tingstrøm Klinken.