Det koster knaster at drive en af Danmarks mest magtfulde interesseorganisationer. Nærmere bestemt omkring 441 mio. kr. om året, fremgår det af KL’s regnskab for 2020. Millionerne bliver tjent på konsulenter, kurser og konferencer, og næsten halvdelen kommer ind via kommunernes medlemskontingent.

Alle kommuner er medlemmer af KL, og sidste år betalte de tilsammen 212 mio. kr. i kontingent. I år vil kommunerne komme til at betale omkring 217 mio. kr., viser Kommunen.dk’s beregninger.

Det er i gennemsnit ca. 2,2 mio. kr. pr. kommune, og nederst i denne artikel kan du se, hvad hver enkel kommune betaler.

Pengene er generelt godt givet ud, mener Peter Munk Christiansen, der er professor og institutleder på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og har forsket i offentlig forvaltning og interesseorganisationer.

- Det er umuligt at sige, om KL burde være ti mio. kr. dyrere eller billigere at finansiere. For hvad koster indflydelse? Når man er oppe i den liga, som KL er i, er du helt oppe i det gode selskab, og det er dyrt, hvis man virkelig vil være med. Det kræver en økonomi, der sikrer et embedsværk, der kan tale med centraladministrationen, siger Peter Munk Christiansen.

Det er svært at sammenligne KL med andre organisationer, men i det private er det tætteste, man kommer, Dansk Industri, som også kræver et stort medlemskontingent af større virksomheder.

- De to organisationer er dyre, for de skal virkelig levere på alle mulige leder og kanter.

Valuta for pengene

KL’s kontingent bliver blandt andet udregnet på baggrund af befolkningsfordelingen pr. 1. januar hvert år. Derfor topper København listen med 23,6 mio. kr. om året, mens Læsø betaler mindst med 65.000 kr.

De fleste kommuner betaler mellem én og tre mio. kr.

- Det er lidt sjovt at se forskellen på Københavns Kommune og Læsø. For borgerne på Læsø får noget mere value for money end borgerne i København, siger Peter Munk Christiansen.

Han forklarer, at de små kommuner får mest for pengene, for de får del i de kollektive goder, KL skaffer til alle kommuner, uden at betale helt så meget. Til gengæld har de mindre kommuner ofte mindre indflydelse på KL’s beslutninger.

Generelt synes Peter Munk Christiansen dog, at KL fordeler kontingentet på en fair måde.

- Du kunne beregne det på 1.000 forskellige måder, men jeg tror, der er en bred forståelse af, at det er ok, at man betaler pr. borger. Og jeg kan sådan set godt forstå, at man landede på den model, for den er nem at forklare.

- Alternativt kunne man have et startgebyr og så bagefter betale pr. borger eller i forhold til skatteudskrivningsgrundlag. Afhængig af startgebyret kunne det blive en meget dyr model for de små kommuner, som jo ikke har den økonomiske råstyrke.

I princippet behøver kommuner ikke være medlem af KL. De kan melde sig ud med et års varsel, og bagefter står de selv for at forhandle økonomiaftale med Finansministeriet og alskens andre ting, som KL normalt tager sig af. Den daværende Farum Kommune er den eneste, der har meldt sig ud, og kommunrn kom hurtigt tilbage. For det skaber stort set kun ulemper, fortæller Peter Munk Christiansen.

Har kommunerne et valg i forhold til at være medlem af KL?

- Man har ikke noget reelt valg. Det vil være meget besværligt, hvis man skulle til at have det. Det ville være ustyrligt for staten, og jeg tror, at hvis man som lille kommune stillede sig udenfor, så kunne man virkelig komme rigtigt galt afsted. Så i den virkelige verden er der ikke noget reelt valg, siger han.

KL mistede indflydelse

Oprindelig var Frederiksberg og Københavns kommuner ikke med i KL. Det kom de først i 2007 i forbindelse med reformen.

- Man kan så sige, at det var måske de kommuner, der nemmest kunne stå udenfor, hvis det var. For de har noget råstyrke selv, og så havde de jo også en opgavemæssig særstatus. Men hverken den tidligere Farum Kommune eller Læsø Kommune ville komme særligt godt afsted med det, siger Peter Munk Christiansen

Han fortæller, at KL’s indflydelse er skrumpet gennem årene. Det skyldes blandt andet centralisering og vedtagelsen af budgetloven.

- Indflydelsen pr. krone, kommunerne betaler til KL, er faldet. KL har ikke den samme politiske tyngde som for år tilbage. Det er der nok ikke så meget at gøre ved. For det er sådan, det er, siger Peter Munk Christiansen.

Opdatering: På delegeretmøde 18. marts stemte KL's medlemmer for at hæve kommunernes kontingent. Ca. 55 pct stemte for, mens ca. 45 pct. stemte imod og fem pct. stemte blankt.