Det er bestemt i grundlovens paragraf 3, at magten skal deles i tre: den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt. Men i sin bog fra 2001 kalder professor ved Aarhus Universitet Jens Blom-Hansen KL for "Den fjerde statsmagt".

Blom-Hansen står bag den eneste videnskabelige undersøgelse af KL, men hans analyse bakkes op af to nyere forskningsprojekter, som har undersøgt henholdsvis interesseorganisationers og personers magt og indflydelse. 

Og de bekræfter begge, at KL som organisation og dens topfolk er blandt samfundets mest magtfulde.

Magtudredningen

Da Jens Blom-Hansen gik i dybden med KL for 20 år siden, skete det i regi af Magtudredningen, et forskningsprojekt, der blev sat i gang på foranledning af Folketinget, og som havde til formål at analysere det danske folkestyres situation ved overgangen til det 21. århundrede.

Han kortlagde og dokumenterede, at KL indgår som aktør i et trekantsspil med regeringen og folketing: Hvis kommunerne står samlet og er enige, har KL stor indflydelse og kan gå sammen med enten regeringen eller oppositionen om at få gennemført initiativer, som er vigtige for kommunerne.

Men han påviste også, at når kommunerne er indbyrdes uenige, har KL ingen magt. Det var allerede velkendt i forhold til den mellemkommunale udligning, hvor KL forholder sig passiv. Blom-Hansen kortlagde, at det samme gør sig gældende på flere andre områder, hvor kommunerne har modstridende interessen, og KL derfor må melde pas i landspolitiske spørgsmål, som er vigtige for kommunerne.

Det kan for eksempel være, når regeringen udflytter statslige arbejdspladser, og når folketinget beslutter fordelingen af flygtninge. 

Størrelsen

Da Jens Blom-Hansen kortlagde KL, var kommunerne samlet set allerede en meget stor del af den offentlige sektor. (Tal fra år 2000).

Den position har kommunerne fastholdt og udbygget siden. Det fremgår af nye tal, som KL har beregnet for Kommunen.dk (Tal fra år 2018).

Mere magt

15 år efter Blom-Hansen udgav sin bog Den fjerde statsmagt, afsluttede en forskergruppe fra Aarhus Universitet under ledelse af professor Anne Binderkrantz en stor undersøgelse med titlen Interesseorganisationer i politiske arenaer. Indflydelse i forvaltning, parlament og medier.

Der er omtrent 2.000 forskellige interesseorganisationer i Danmark, og blandt dem stikker KL ud som en af de mest indflydelsesrige.

Som det fremgår af tabellerne, placerer forskerne KL som den mest indflydelsesrige i forhold til centralforvaltningen og næstmest dominerende i forhold til taletid i medierne.

På listen over relationer til Folketinget er Danmarks Naturfredningsforening helt i top, og KL er uden for top-ti. Anne Binderkrantz forklarer det med, at KL har en særlig politisk struktur, KLs bestyrelse er politikere, især fra Socialdemokratiet og Venstre. De har en direkte adgang til regering og ministre og bruger ikke de sædvanlige kanaler for at få adgang til Folketinget. Derfor dukker KL ikke op, når forskerne ser på hvilke organisationer, der har skrevet til folketinget eller har været til møder med udvalg og folketingsmedlemmer.

Magtens tråde

Også i en tredje undersøgelse af magt og indflydelse i det danske samfund dukker kommunernes interesseorganisation op i top. Under ledelse af adjunkt Christoph Ellersgaard, CBS, har forskerne to gange samlet data ind om mange tusinde personer, råd, nævn og foreninger og kortlagt deres indbyrdes forbindelser. De udgav i 2015 Magtens atlas og i 2019 rapporten "Personer forgår – magten består".  

Forskerne undersøgte de netværk, som erhvervsledere, fagforeningsledere, politikere, topfolk fra erhvervsorganisationer og uddannelsesinstitutioner er med i.

Det handler ikke kun om, hvilken post en person bestrider, men i lige så høj grad også, hvem personen mødes med fysisk og samarbejder med. Kort sagt, hvem personen er i netværk med. Og jo større netværk og rækkevidde, jo mere indflydelse og dermed mere magt.

I Magtens atlas kortlagde forskerne en magtelite bestående af 423 personer. Da de nogle år senere samlede data ind igen, konstaterede de, at selvom over halvdelen af personerne var skiftet ud, så består organisationernes magt.

Christoph Ellersgaard forklarer det med et eksempel: En af de mest magtfulde personer i undersøgelsen er KLs administrerende direktør Kristian Wendelboe. Han er for eksempel med i Det økonomiske råd, hvor vi finder de økonomiske vismænd. Når Kristian Wendelboe stopper i KL, vil hans afløser på posten i løbet af kort tid indtage nogle af de samme positioner i samfundet og dermed rykke helt i top i magteliten.

Det samme gælder nogle af landets borgmestre. Otte borgmestre ligger i top i opgørelsen over magteliten. Det er typisk borgmestre fra de store universitetsbyer og borgmestre, som har siddet på posten længe. Og på grund af deres placering i KL. Christoph Ellersgaard vurderer, at borgmesteren i Herlev, Thomas Gyldal Petersen (S) er ved at rykke op i toppen af magteliten, og det hænger ikke mindst sammen med, at han indtager en central position i KL’s formandskab.

Bortset fra den 10.-plads, som Frank Jensen indtog, da listen blev udarbejdet for et par år siden, er politikerne placeret et godt stykke nede på listen. De øverste i magteliten er repræsentanter for de store fagforeninger og erhvervsorganisationer.

Dengang og nu

Som nævnt er den eneste tilbundsgående undersøgelse af en af landets mest magtfulde organisationer 20 år gammel. Men professor Jens Blom-Hansen vurderer, at hans analyse også holder i dag.

- KL er en meget, meget stærk aktør i dansk politik. KL kan indgå i et trekantsspil på den centralpolitiske arena i et spil mellem Folketinget og regering. Hvis regeringen kan gå i Folketinget på et vigtigt område og sige, “vi har en aftale med KL”, så kan man sætte oppositionen skakmat. Både Venstre og Socialdemokratiet vil i opposition være store kommunalpartier, men hvis baglandet i kommunerne er enig med regeringen, kan det være svært for oppositionen at gå kritisk til regeringen, siger Jens Blom-Hansen.

Og professor Jens Blom-Hansens vurdering af KL’s magt og indflydelse bakkes op af professor Anne Binderkrantz.

- Ganske vist har KL fået sværere ved at navigere, fordi kommunerne er blevet større og stærkere, men KL er stadig en super central med- og modspiller. Strukturreformen har styrket kommunernes position i den offentlige sektor, mens det regionale niveau blev svækket ved skiftet fra amter til regioner, så kommunerne er blevet stærkere over en kam, siger Anne Binderkrantz.

Adjunkt ved CBS, Christoph Houmann Ellersgaard, som står bag kortlægningen af samfundets magtelite er heller ikke i tvivl:

- Det er ret tydeligt, at KL er en af nøgleorganisationerne i det danske samfund.