- Vi kan lige så godt se det i øjnene: Hjemmearbejde er kommet for at blive. Ikke bare på grund af smitterisiko på arbejdspladsen, men også af hensyn til produktiviteten, klimaet, arbejdsmiljøet, samfundsøkonomien og for at tynde ud i de tidsrøvende pendlerkøer. Vi bliver nødt til at se på, hvordan hjemmearbejde kan organiseres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt på en smidig og fleksibel måde med udgangspunkt i en konkret vurdering af den enkelte hjemmearbejdende leders eller medarbejders arbejdsbetingelser.

Sådan opridser arbejdsmiljøchef i Ledernes Hovedorganisation, Lars Andersen, de overordnede dilemmaer, foråret 2020 har rejst på såvel private som offentlige arbejdspladser.

Hverken en pligt eller en ret

- Nedlukningen var jo på mange måder et fantastisk eksperiment. Vi vidste godt, at det ikke altid er nødvendigt at rejse fra den ene ende af landet til den anden for at deltage i et møde. Men i foråret erfarede vi det i praksis og stor skala. Flere har lært at være til stede på en professionel måde hjemmefra.  Men det kræver nogle mere fleksible rammer, siger han.

Lars Andersen henviser her både til arbejdsmiljølovgivningen, som han finder stiv og forældet, og til lokale aftaler, der ikke er skabt til, at medarbejdere helt eller delvist løser arbejdsopgaver hjemmefra.

- Mange steder er der behov for at give kommunale systemer og arbejdskulturer et serviceeftersyn i forhold til, om de er tilstrækkelig smidige. Der er nødvendigt at tage nogle diskussioner. For eksempel er det ikke uretfærdigt, at nogle medarbejdere kan arbejde hjemmefra, mens andre ikke kan. Det er et vilkår, og det må lederne slå fast derude. Hjemmearbejde er en mulighed, ikke en rettighed, siger han.

Grænseoverskridende tilsyn

Ligesom sine kolleger i DA håber Lars Andersen, at erfaringerne fra nedlukningen kan sætte gang i en længe efterspurgt modernisering af Arbejdsmiljølovens regler for hjemmearbejde.

Loven var midlertidigt suspenderet i foråret, da folk blev sendt hjem uden tid til forberedelse.

Men når den skal følges fremover, vil især to dele af loven spænde ben for fleksibiliteten, forudser Lars Andersen:

- I dag har arbejdsgivere en tilsynspligt med hjemmearbejdspladsen, som i praksis kan være meget svær at efterleve. Det kan være ret grænseoverskridende at skulle kontrollere medarbejdere i deres eget hjem.

Hvad der også vækker bekymring, er regler fra 1990'erne om, at en medarbejder ifølge arbejdsmiljøloven skal have ergonomivenligt kontorudstyr stillet til rådighed, hvis vedkommende tilbringer mere end én ugentlig arbejdsdag derhjemme.

- Tidligere var hjemmearbejde generelt meget stillesiddende og fastlåst, typisk noget med at sidde og lodde elektronik eller sy på maskine i mange timer. Og så går det selvfølgelig ikke at sidde ved køkkenbordet flere dage i træk. Men i dag kan hjemmearbejde jo være mange ting. Hvis du skal læse rapporter, kan du jo fint sidde i din bedste lænestol og gøre det. Men hvis du skal skrive og tage notater mange timer i træk, er det selvfølgelig vigtigt, at du har en ordentlig stol, et separat tastatur og et bord i den rigtige højde. Det er der, jeg mener, der er brug for en individuel vurdering, siger han.

HK melder klar til dialog og fleksibilitet

“At arbejde med en computer er som udgangspunkt ikke sundhedsskadeligt. Og der er ikke nogen særlig grund til at tro, at der ved mere end lige præcis én dags hjemmearbejde om ugen opstår problemer eller udfordringer, der gør det nødvendigt at kræve en speciel indretning,” som DA’s arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund skrev i et debatindlæg forleden.

Hun peger på, at en lang række private og offentlige virksomheder ganske enkelt ikke ser sig i stand til at overholde den rigide arbejdsmiljølovgivning og derfor nu risikerer at få et påbud fra Arbejdstilsynet.

Arbejdsmiljø bliver et centralt tema ved overenskomstforhandlingerne, og formand for HK Kommunal Lene Roed er enig i, at hjemmearbejde kræver fleksibilitet. Men arbejdsmiljøloven vil hun ikke være med til at lempe.

- Vi er altid villige til en dialog om fleksibilitet og hjemmearbejde, men det skal kunne rummes indenfor de nuværende retningslinjer i arbejdsmiljøloven, siger Lene Roed.

Otte ud af ti medlemmer af HK Kommunal arbejdede hjemmefra under forårets corona-nedlukning. Knap 60 pct. af dem har være glade eller meget glade for at arbejde hjemmefra, mens knap 20 pct. ikke bryder sig om det. 

- I den nuværende corona-situation har vi været – og er fortsat – meget fleksible. Også hvad arbejdsmiljøreglerne angår. Situationen kræver ansvarlighed og fleksibilitet af alle parter. Det har HK’erne til fulde vist, at de mestrer, siger HK Kommunal-formand Lene Roed.

Illustration: Arbejdstilsynet.