Gennem 18 år var Ole Have Jørgensen en markant kommunaldirektør i Horsens. I hans tid ændrede byen, med borgmester Vagn Ry Nielsen (S) og teaterdirektør Frank Panduro som drivende kræfter, sit image fra nedslidt, socialt belastet og kedelig til sprudlende og livskraftig med store events og megakoncerter som spidskompetence.

Da Jørgensen efter sin pensionering i 2007 skulle finde et nyt indhold i tilværelsen, og da han efter eget udsagn ikke rigtig er til golf, arbejdede han nogle år for stifteren af Bestseller, før han valgte at blive seniorforsker på VIA University, hvor han blandt andet med udgangspunkt i den brandingproces, som Horsens gennemløb, skabte sig en solid forskerkarriere, en karriere som forrige sommer kronedes med en Ph.D. titel for en afhandling om branding af byer.

To gode spørgsmål
Selve afhandlingen er et grundigt akademisk værk, som samler, nydefinerer og videreudvikler en række teorier og begreber på området, og den præsenterer og udvikler de væsentligste landvindinger i den løbende forskning inden for bybranding. Ud over det akademiske kan den imidlertid også give kommunale praktikere retning og styr på egne brandingopgaver.

Afhandlingen er baseret på fem videnskabelige artikler af OHJ, som samlet tager livtag med to overordnede spørgsmål:

Er det muligt at finde en mere passende definition af den rolle, som lokale politikere spiller i bybranding? 

Er det muligt at foreslå en mere systematisk tilgang til dataindsamling og overvågning i bybranding?   

Forandring tager tid
Ole Have Jørgensen arbejder ud fra en overordnet forståelse af bybranding som noget, der adskiller sig fra kommerciel branding. Bybranding kan ikke forstås uden at være koblet på forandringer i den ’virkelige verden’. Samtidig er det en proces, som involverer en bred række af interessenter og grupper fra politikere over embedsfolk og erhvervsliv til de borgere, som ikke kun betaler for løjerne, men som også er dem, der nyder frugterne af indsatsen. Ydermere er en grundlæggende forandring af en by eller kommunes omdømme noget, der kræver tid, også ud over de fire år en valgperiode varer. Ikke mindst det er en selvstændig udfordring.

I bredere forstand betyder det, at de forskellige gruppers opgaver og roller skal erkendes og fastholdes, og her er det ikke mindst politikernes dobbeltrolle som både initiativtagere og interessenter på linje med andre, der er væsentlig at holde fokus på. Succesen afhænger således af, om en hel række forskellige aktører kan opbygge et samarbejde om et fælles mål, hvis afslutning fortaber sig i en fremtid på den anden side af et kommunevalg. Samtidig skal man løbende kunne registrere de forandringer, der sker. Derfor skal projektets resultater også følges nøje ved indsamling af data. Ikke kun fra deltagere, interessenter og lokale borgere, men også fra borgere, som ikke bor i kommunen, og som kan give det ærligste svar på, hvordan en kommunes image udvikler sig.

The Brand Strategy Platform
Det er derfor spørgsmålet om, hvorvidt der kan gives regler for en systematisk indsamling af data om brandingprojekters gennemslagskraft, er af afgørende betydning for, om det lykkes. Her beskriver Ole Have Jørgensen kendte modeller til at give en troværdig bedømmelse af forandringer i byens image. Det er omverdenens syn på kommunens image, der spørges ind til. Helt konkret beskrives en tillempet balanced score card model, The Brand Strategy Platform, som et værktøj, der kan integreres i processen og sikre en løbende overvågning.

Set som helhed er det et vigtigt og grundigt stykke forskning, Ole Have Jørgensen præsenterer i sin afhandling, og i kraft af de praktiske erfaringer, der ligger til grund for den, har den en relevans som styrkes af den teoretiske tilknytning og det store akademiske overblik. Man kunne ønske, at flere med en praktisk baggrund begynder at udnytte det potentiale, der ligger i at kombinere evidensbaseret viden med solid akademisk teori og metode.

Afhandlingen er et flot eksempel på en forskning, som har umiddelbar praktisk relevans, og den bør indgå overalt, hvor der arbejdes med bybranding eller imageforandring inden for det offentlige.

Adgang til afhandlingen, som er på engelsk, kan fås ved henvendelse til forfatteren.