Samarbejdet halter helt sikkert med mellemrum i enhver organisation, stor eller lille, og det er givetvis også derfor, at bogen Ræk mig lige samarbejdet - tak! på mindre end et år er solgt i 4.500 eksemplarer trods en lidt diskret entré på markedet. 

Tænk blot på antallet af fyringer på topplan i det offentlige system som bunder i - og endda begrundes med - “samarbejdsproblemer”. Alligevel forudsættes evnen til at håndtere og administrere samarbejde ofte implicit, når en leder ansættes på sin faglighed. Samarbejdsopgaven må klares på intuition,og det går ikke altid godt uden værktøj.

Og det er her, bogen har sin berettigelse. Den henvender sig ligeså meget til “menige” medarbejdere som ledere uden akademisk baggrund. Forfatterne driver et lille konsulentfirma i København, hvor samarbejdsproblemer er et hovedtema, er på en mission:Tag samarbejdet ligeså alvorligt som fagligheden, for får man ikke styr på det første, redder fagligheden hverken arbejdsklima eller optimal service for kunden. 

I sidstnævnte tilfælde oftest “borgeren”, for det er offentlige arbejdspladser, konsulentforfatterne fortrinsvis har deres erfaring fra. Men alle med kolleger på en privat arbejdsplads kan også med fordel læse bogen og få aha-oplevelser på stribe.

Ingen vej uden om midlertidigt ubehag

For professionelt samarbejde kommer hverken flyvende af sig selv eller forbliver velfungerende uden vedvarende pleje, som til tider gør ondt. “Ingen udvikling uden midlertidig ubehag”, lyder en af bogens indrammede sentenser. 

Skåret ind til benet må man indstille sig på at forblive i bøvlet, når ujævnhederne skal adresseres, til gengæld venter belønningen, når man har genoprettet et klima, som både stimulerer de kreative processer og forhindrer hyppig udskiftning i personalet, stress og langtidssygemeldinger.

Forfatterne har ingen akademisk baggrund, deres antagelser og konklusioner bygger på erfaringerne høstet som offentligt ansatte i skiftende arbejdssammenhænge og grupper - og 23 års efterfølgende konsulentarbejde. Sprog og metaforer holder sig til det jordnære og fortaber sig aldrig i teoretiske referencer eller gennemtrampet ledelsesfilosofi.

Det er her-og-nu dagligdagen i gruppen og teamet, som med lidt omtanke og snilde kan ændres til det bedre med hjælp fra værktøjskassen, som bogen leverer nøglen til.

Det er ikke raketvidenskab, men det påstår forfatterne heller ikke, samarbejdspleje er. Som en af dem, René Jensen siger i et interview med Kommunen.dk i april-magasinet:  “Egentlig er det vi siger meget banalt, for det er svært argumentere for det modsatte. Men det giver mening, fordi det er så let at relatere til ens egen arbejdssituation.”

Alle vil føle sig ramt: Samarbejde er et fælles ansvar, og man kan ikke melde sig ud af problemløsning med den alt for velkendte “jeg giver op og passer bare mit arbejde”, for så gnaver uoverensstemmelser, brokkerier og dårlig stemning bare videre. Ej heller er det per automatik lederen, som rummer allehånde løsninger på enhver uoverensstemmelser. Som kollega har man både mandat og pligt til at hjælpe med, når situationen kræver det.

Og her vil Ræk mig lige samarbejdet - tak! være en taknemmelig støtte at have ved hånden.

René Jensen & Finn Salomonsen: Ræk mig lige samarbejdet - tak!, Forlaget: De-tre