Kommunen.dk
MENU

Kompetenceudvikling er nødvendig for at omlægge til onlinemøder

Effektive møder og millionbesparelser lokker kommuner til at holde flere digitale møder. Men en kommunal kompetenceudvikling er nødvendig, mener cybersociolog.

Kompetenceudvikling er nødvendig for at omlægge til onlinemøder

Effektive møder og millionbesparelser lokker kommuner til at holde flere digitale møder. Men en kommunal kompetenceudvikling er nødvendig, mener cybersociolog.

I mange år har der været snak i de kommunale kroge, om at indføre flere digitale møder. Flere konsulentrapport har også lovet guld og grønne besparelser ved at påpege, at kommuner både kan spare tid, millioner af kroner og miljøet for en masse CO2

Det kan med god grund friste. Men det er vigtigt, at kommunerne husker, at kompetenceudvikling skal følge med, hvis flere møder skal foregå bag skærmen. Det mener Stine Gotved, der er cybersociolog og lektor på IT-Universitetet.

- Langt hen ad vejen tror jeg godt, at det digitale kan erstatte en del af møderne. Men kompetenceudvikling vil være essentielt for kommunerne. Hvis mødekulturen er dårlig i forvejen, vil den være lige så dårlig online som offline, siger hun. 


Sværere at skændes

Blandt andet er det vigtigt for ledere og medarbejdere, at de bliver trygge ved at bruge teknologien og samtidig afklare, hvilke møder som egner sig til at være online.

  Hvis man har store komplicerede sager eller kontroversielle emner, er det en rigtig dårlig ide at køre det online. Det er sværere at skændes, og det er også sværere at blive gode venner igen. 

- Selvom vi godt kan få det til at fungere, skal man huske at have den menneskelige side med. Samtidig er der også nogle dagsordener, som det fungerer bedre til end andre. Hvis man har store komplicerede sager eller kontroversielle emner, er det en rigtig dårlig ide at køre det online. Det er sværere at skændes, og det er også sværere at blive gode venner igen. 

Stine Gotved er dog skeptisk i forhold til, om møderne faktisk tager mindre tid online end offline. Derudover mener hun også, kommunerne kan risikere at tage dårlige beslutninger, hvis man udelukkende fokuserer på, at de digitale møder skal spare tid.

Fakta

Allerede i 2014 estimerede en konsulentrapport fra Digitaliseringsstyrelsen, at kommunerne kunne spare omkring 40 mio. kr. på at holde flere videomøder mellem andre kommuner og regioner. 


Viborg Kommune så også det helt store digitale eventyr for sig, da de i 2017 med hjælp fra KL og KMD fik vurderet, at de kunne spare otte til ti mio. kr. på at indføre videomøder. Det forsøgte kommunen, men måtte nøjes med at se en besparelse på blot 1,5 mio kr. i regnskabet året efter. 

 - Hvorfor skulle det tage kortere tid at  være mere eksplicit i sin kommunikation? Det er ikke er alle møder, der kan erstattes af de digitale. Det kan blive effektivt på en måde, hvor jeg tror, at det ikke bliver gode beslutninger. 

Derfor kommer hun også med en opfordring til kommuner, der overvejer at holde fast i de digitale møder selv efter, at de kommunale medarbejdere gerne må møde op på arbejdspladsen igen.

- Hvis kommunerne begynder på det her i større grad, så skal de tage kompetenceudviklingen alvorligt. Det kræver en god mødekultur at holde online møder. Hvis ikke man har det, er det der, man skal starte. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR