Kommunen.dk
MENU

Corona åbner for et kommunalt gennembrud for digitale møder

Flere kommunale direktører og én borgmester har nu fået en digital åbenbaring og spår om flere møder gennem skærmen ‘på den anden side’ af corona-krisen.

Corona åbner for et kommunalt gennembrud for digitale møder

Flere kommunale direktører og én borgmester har nu fået en digital åbenbaring og spår om flere møder gennem skærmen ‘på den anden side’ af corona-krisen.
Det startede som en nødløsning, men flere kommuner er nu blevet lune på at spare tid og transport på at indføre flere digitale møder efter coronakrisen.
Det startede som en nødløsning, men flere kommuner er nu blevet lune på at spare tid og transport på at indføre flere digitale møder efter coronakrisen.
Foto: Sisse Dupont/Jyllands-Posten, Ritzau Scanpix

Over hele landet har it-afdelinger arbejdet i døgndrift for at sikre en digital-omlægning af kommunale møder, så hjemsendte medarbejdere fortsat kan træffe beslutninger. Det har resulteret i en helt ny arbejdsgang, hvor medarbejdere pludselig er blevet internet-kollegaer med webcam og mikrofoner, som arbejdsredskaber.

Og coronakrisen indvarsler et gennembrud for de digitale møder. I hvert fald hvis man spørger kommunaldirektøren i Morsø, stadsdirektøren i Aarhus, teknik og miljødirektøren i Vejle og borgmesteren i Kolding. De er alle blevet bidt af de digitale møder og spår nu om en digital bølge i mødekulturen på den anden side af krisen. 

I Vejle er Michael Sloth, der er direktør for teknik- og miljø, imponeret over, hvor godt teknologien virker. Faktisk fungerer det så godt, at det får ham til at undre sig over, at man ikke har udnyttet mulighederne noget før. 

- Vi har fundet ud af, at nogle ting lader sig gøre på det her medie, som jeg synes, alle mennesker har gået rundt om i flere år. Det kan simpelthen nogle ting, som det fysiske møde ikke kan. 

Et nyt gear

Alle fire peger på, at møderne er blevet utroligt effektive. I Vejle har  Michael Sloth lagt mærke til, at møderne bliver mere disciplinerede og derfor går hurtigere. Men samtidig skal man ikke glemme det personlige aspekt, som hurtigt kan gå tabt i de digitale rum, mener han. 

  Vi har fundet ud af, at nogle ting lader sig gøre på det her medie, som jeg synes, alle mennesker har gået rundt om i flere år. Det kan simpelthen nogle ting, som det fysiske møde ikke kan. 

- Jeg tror ikke digitale møder kan stå alene og kan erstatte alting, men jeg tror, at de repræsenterer en ny og mere effektiv måde at kommunikere på. Procesmæssigt kunne det også give nogle bedre møder. Det, at der er kamera på, gør altså et eller andet ekstra. Det er faktisk rart at kunne se folk. Men det kan ikke altid erstatte at sidde i et rum sammen og spise et rundstykke før mødet, siger han. 

Michael Sloth planlægger selv at fortsætte med de digitale møder i fremtiden - også efter, at medarbejderne er tilbage. Blandt andet peger han på, at for eksempel møder med mennesker udenfor kommunen i højere grad kunne foregå over nettet. 

Morsø har transport in mente

I Morsø kommune har kommunaldirektør Rikke Wurtz også fået erfaringer med skype. Godt nok har de længe brugt de digitale møder, men ikke i den grad, som hjemsendelserne har fået dem til. 

- Før corona brugte vi skype, når vi mødtes over lange afstande. Der er for eksempel halvanden times kørsel op til vores region. Der holder vi i forvejen rigtig mange skype-møder, og alt det vil vi blive ved med. Nu kigger vi på, hvad vi ellers kan gøre. Vi kan mærke, at det her fungerer virkelig godt,  siger hun og fortsætter.

- Al transport bliver jo elimineret. Det er meget hurtigere og mere effektivt at mødes sådan her. Så der ville der være nogle økonomiske, miljømæssige og tidsmæssige-ressourcer at spare.

250 på et opkald

I Aarhus har man også fået øjnene op for de digitale møder. I kommunen havde man længe før corona snakket om at tage teknologien i brug, forklarer Niels Højberg, der er stadsdirektør i kommunen.

  I dag var vi 250 på et opkald. Man kan selvfølgelig ikke komme til at sige noget alle sammen. Men fornemmelsen af, at vi kan kommunikere på en anden måde og måske lidt hurtigere og lidt mere effektiv uden spildtid med at komme til- og fra møderne, det er altså en god oplevelse. Vi har fået et ekstra redskab i skuffen.

- I forlængelse af at elektronikken er blevet rullet ud har vi jo alle sammen kunnet se, at der var et potentiale i digitale møder. Men vi er aldrig kommet ud af vores traditionelle tænkning omkring det, siger han og fortsætter:

- I dag var vi 250 på et opkald. Man kan selvfølgelig ikke komme til at sige noget alle sammen. Men fornemmelsen af, at vi kan kommunikere på en anden måde og måske lidt hurtigere og lidt mere effektiv uden spildtid med at komme til- og fra møderne, det er altså en god oplevelse. Vi har fået et ekstra redskab i skuffen.

Derfor er han også sikker på, at man kommer til at holde flere møder bag skærmene i Aarhus. 

- Det er gået helt forrygende godt. Det har langt overgået mine forventninger til, hvor hurtigt vi kunne få en brugbar måde at mødes på. 

Fødselsdagssangen over skype mangler noget

I Kolding har den nye form for møder også gjort indtryk på borgmester Jørn Pedersen (V). Han vurderer også, at han i sin kommune kan erstatte en del møder med skypemøder og gøre dem mere effektive.

- Det bliver mere effektivt i forhold til tidsforbruget. Der er jo ikke al mulig smalltalk, og der er heller ikke brug for transport til og fra mødet. Så der er bare et kæmpe rationale i at gøre det. Det kan jo betyde, at man kan nå mere og nå flere møder på sin dag. Møder der er sat til halvanden time, de varer måske blot en time på skype.

Dog mener han ikke, at alle møder kan erstattes af skype. For man skal huske, at der skal være plads til at danne relationer til sine kollegaer og bruge tid på personlige oplevelser.

- Vi startede gruppeformandsmødet i dag med at synge fødselsdagssang for socialdemokratiets gruppeformand. Det kunne man da stadigvæk gøre, men igen det giver ikke helt det samme over skype. Vi fik ikke sunget helt i takt, kan man roligt sige. Det lød i hvert fald ikke sådan, siger han med et grin. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR