Affald er ikke, hvad det har været. For ikke så længe siden, var affald primært til besvær og et område for kommunerne. Men i takt med at behandlingen af affald er blevet penge værd, er affaldsområdet blevet mere og mere interessant for private virksomheder. 

Men da kommunernes håndtering af affald ikke er momspligtig, har kommunerne haft en konkurrencemæssig fordel. Det ønskede et bredt flertal i Folketinget tilbage i august at ændre på, hvorfor kommunens levering af affaldsydelser skal selskabsgøres. 

Dermed skal driftsansvar og kontakt til borgerne placeres i kommunalt ejede selskaber, der er adskilt fra kommunens rolle som myndighedsudøver. 

Det er dog ikke en idé, der er vokset i kommunernes baghave. 

I forlængelse af aftalen kritiserede KL’s formand for Klima- og Miljøudvalget Birgit S. Hansen (S) aftalen skarpt og kaldte selskabsgørelse af de kommunale affaldsydelser “som at skyde gråspurve med kanoner”. 

- Det er en dyr løsning for borgerne, fordi de nu skal betale moms af alle ydelser, og så er det en uproportional voldsom løsning på en problematik, der også kunne løses på andre måder, fx ved ændring af den statslige momsrefusionsordning. Hvorfor gøre tingene mere besværlige end nødvendigt, sagde Birgit S. Hansen.

Aftaleparterne mente, at selskabsgørelsen både ville være til gavn for borgerne og miljøet, men det er svært at se fra kommunernes side, mener Birgit S. Hansen.   

- Vi er helt med på, at vi skal effektivisere affaldssektoren, men vi har svært ved at se, at den model, der nu er besluttet, er til gavn for miljøet og billigere for borgerne. Vi kan godt frygte, at den detailregulering, der følger med aftalerne, vil føre til mere bureaukrati og i sidste ende en dårligere service til borgerne.

Uklarhed om formidling og genbrugspladserne

Birgit S. Hansen håbede, at den politiske aftale kunne blive fulgt op af en dialog, der kunne fjerne nogle af de mange ubesvarede spørgsmål kommunerne stod med. Men kort efter aftalen blev indgået, blev der som bekendt udskrevet valg, hvorefter de mange spørgsmål i aftalen forblev ubesvarede. 

Og selvom man i kommunerne kan gøre sit bedste for at forberede sig, mangler der en række svar i den politiske aftale, fortæller Laila Kildesgaard, tidligere direktør i KL og stifter af konsulentvirksomheden Steder Skaber Folk. 

- Kommunerne har fx stået med en stor formidlingsopgave blandt børn og skoleelever. Her har formidling om affald en stor effekt, hvis vi vil reducere mængden af affald. Men er formidling en driftsopgave eller en myndighedsopgave? Det er ret uklart på nuværende tidspunkt, siger Laila Kildesgaard. 

Aftalen indebærer, at der bliver fremsendt et konkret lovforslag, som vil træde i kraft i 2024, og som vil indebære krav om selskabsgørelse efter en overgangsperiode. Men lige nu er fristen for selskabsgørelse uklar. 

Når driftsopgaverne bliver selskabsgjort, vil der også være spørgsmål om, hvordan man kan finansiere myndighedsopgaverne, påpeger Laila Kildesgaard. I værste fald kan man ende i samme momsproblematik, som man forsøgte at undgå i første omgang. 

Et andet område med flere spørgsmål end svar er genbrugspladserne. Her kan man i første omgang spørge sig selv, om man overhovedet taler om affald eller om ressourcer. Dernæst har kommuner kunne kombinere genbrugspladserne med sociale indsatser på beskæftigelsesområdet, hvilket også vil ende i et limbo, når kommunens affaldshåndtering skal selskabsgøres. 

- Der har nok ikke være den store lydhørhed for, at dette var et anderledes område, og der har været en begrænset dialog om de knaster, der har været, vurderer den tidligere KL-direktør. 

Hun fremhæver derudover områder som affaldsreduktion, oprydning på grønne områder og deponi som emner, hvor der lige nu mangler svar fra Christiansborg. 

Borgernær indblanding

Der kan drages flere paralleller til den tvungne selskabsgørelse af de kommunale vand- og spildevandsforsyninger tilbage fra 2009. Affaldsområdet adskiller sig dog på en række områder, påpeger Thomas Lyhne, chefkonsulent hos Nexus Consulting. 

- Selvom der er investeret helt enorme summer i vand- og spildevandsområdet, så er affaldsområdet meget mere borgernært og derfor også mere politisk, siger Thomas Lyhne. 

Det kan eksempelvis ses i de store besøgstal, som de kommunale genbrugsstationer har kunne fremvise. Genbrugsstationen i Risskov ved Aarhus havde eksempelvis 460.000 besøg i 2021 og genbrugsstationerne i Aarhus blev i alt besøgt 1,6 mio. gange i 2021. I Vesthimmerlands Kommune foretager man godt 900.000 tømninger af privat affald årligt. 

Med den politiske aftale for selskabsgørelsen af affaldshåndteringen, har aftaleparterne også ønsket indsætte et prisloft for indsamlingen af affald. Dermed er Christiansborg-politikerne på vej til at blande sig i meget lokale forhold, advarer Birgit S. Hansen. 

- Et prisloft vil de facto fjerne kommunalbestyrelsens mulighed for at fastlægge det lokale serviceniveau for borgerne. Et prisloft vil betyde, at statslige embedsmænd i Forsyningstilsynet kommer til at sætte rammerne for, hvor ofte borgerne kan få hentet deres affald, hvornår på døgnet det kan hentes, om det skal hentes ved kantstenen eller ved huset osv. Beslutninger, som det ellers er de lokale politikere, der træffer i tæt dialog med borgerne, siger hun. 

Mangler retningslinjer

Advokatvirksomheden Horten har afholdt to seminarer i henholdsvis Aarhus og Hellerup, hvor de forsøger at klæde interessenter på til den kommende opgave og give et overblik over de juridiske rammer. 

På seminaret i Aarhus var en række af deltagerne ikke just begejstret for det politiske arbejde, som ligger til grunds for aftalen. 

- Der mangler klare retningslinjer, så kommunerne ved helt præcis, i hvilken retning de skal. Kommunerne ved, at de skal i udbud d. 1. januar 2024, men forudsætningerne er ikke på plads endnu, fortæller Yvonne Andersen, der er ingeniør hos Niras. 

- Der er desuden stor forskel i, hvor meget og hvordan, kommunerne har kigget ind i denne opgave i forvejen. Det kan være lidt af en bombe, der snart lander hos kommunen. Man skal derfor passe på med først at skulle vente på svar fra politikerne på Christiansborg, tilføjer hun. 

Anders Dahl, afsnitsleder for affaldsområdet hos Aalborg Forsyning, arbejder nu med at klæde medlemmerne af kommunalbestyrelsen i Aalborg på til at finde den bedste løsning for deres affaldshåndtering, når kommunen ikke selv må håndtere opgaven. Det er en omfattende øvelse fra staten, som Anders Dahl ikke bifalder.

- Målet har været, at staten kunne beholde sit provenu på 600 mio. kr., og så var det lettere at lade alle affaldsområdet i alle 98 kommuner blive selskabsgjort. Det er jo håbløst, siger Anders Dahl. 

Selvom flere af aftalepartierne har peget på klima og miljø som en væsentlig faktor for aftalen, mener Anders Dahl ikke, at det kommer til at give nogen gevinst. 

- Det giver ikke nogen gevinst for miljø eller klima for pengene overhovedet. Det er udelukkende en øvelse for at kunne styre kommunerne og for få lagt det ud i selskaber. Vi får ingen klimagevinster for de udgifter, vi har, og det er træls.